Erik 3. Lam

Erik 3. Lam, d. 27.8.1146, konge. Erik var tidligt knyttet til morbroderen Erik Emune som han ifølge Saxo søgte at forsvare, da han dræbtes af Plov på et tingmøde ved Ribe den 18.9.1137. Erik, der var den nærmeste til tronen da der ikke fandtes voksne medlemmer af den rene mandslinje, udpegedes derefter straks til konge.

Om hans regering hersker næsten tavshed. Imod ham rejste en søn af Harald Kesja, Oluf, sig som modkonge omkring 1140 og opnåede en tid anerkendelse i Skåne og gjorde indfald på Sjælland, indtil han 1142 blev besejret og dræbt i et slag ved Tjute å ved Helsingborg. Stort set synes Eriks regering iøvrigt fredelig, om end venderanfaldene vist blev talrigere.

Det er uklart hvad der begrundede hans tyske ægteskab med Liutgard, en søster til domprovst Hartwig, den senere ærkebiskop i Bremen, men krav om tysk overhøjhed over rige eller kirke kendes ikke fra hans tid. Eriks diplomer viser at han opretholdt et kongestyre med faste embeder, kapellan og notar til et kancelli og dertil en leder af finanserne. Erik synes at have styret i nær tilknytning til kirken som han begunstigede ved gaver og privilegier, Odense Skt. Knudsbrødre fremfor Ringsted.

De modstridende karakteristikker af Erik fra samtid og nærmeste eftertid svinger fra en uduelig og uværdig til en lykkelig fredens konge. Erik nedlagde 1146 angivelig frivilligt kongestyret pga. legemlig svaghed og trak sig tilbage som munk i Odense Skt. Knuds kloster hvor han døde samme år.