Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hakon Iversen

Oprindelig forfatter VCour
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hakon Iversen, levede 1062, jarl. Om I. foreligger næsten ingen sikre overleveringer. Bedst afhjemlet er en enkelt strofe i et skjaldekvad og – måske – en smålandsk runeindskrift ("Vraae, Haakon Jarls Stallare", Komstadstenen). Derimod findes adskillige træk om ham fortalt i Morkinskinna. En senere (islandsk) saga om I., af hvilken kun brudstykker er bevaret, giver en på væsentlige punkter herfra afvigende fortælling til bedste som (delvis sammenarbejdet med Morkinskinnas) er benyttet af Snorre. At fremlede de historisk pålidelige enkeltheder i overleveringen lader sig næppe gøre selv om Morkinskinna må antages at komme sandheden nærmest. Ifølge dennes beretning var I. søn af en lendmand Ivar Hvite og havde hjemme i Viken. I.s saga og Snorre knytter ham – måske med rette – til Ladeætten og gør ham – sikkert fejlagtigt – til jarl på Oplandene. Han lå i sin ungdom i viking, bl.a. sammen med Finn Arnesson, og deltog på Harald Haardraades side i Nisåslaget (1062). Efter kampen ægtede han Ragnhild, datter af Magnus den Gode, og kong Harald lovede ham jarlsnavn; men kongen sveg dette løfte, og forbitret herover drog I. og hans hustru til Sven Estridsen i Danmark hvor han blev kongens landeværnsmand. I denne egenskab fældede han Svens brorsøn Asmund der havde stiftet megen ufred i riget; men skønt dette ikke huede kongen gjorde han dog I. til jarl i Halland og lod ham hærge på Viken så længe ufreden med Norge varede. Da fred først var sluttet trådte I. i tjeneste hos den svenske kong Stenkil som nu blev angrebet af Harald Haardraade, og sammen med Stenkils mænd værgede han Vastergotland mod norske angreb. Et nederlag som han led ved Vanern er den eneste begivenhed i hans liv om hvilken vi har en samtidig meddelelse (af skjalden Tjodolv Arnorsson). Siden hører man intet til I. Han synes aldrig at have spillet nogen politisk rolle, men at have været en af de sidste udprægede vikinghøvdinge for hvem et liv i kamp var tilværelsens egentlige mål. Om han fra Vastergotland er vendt tilbage til Danmark er usikkert. Hans datter Sunniva blev imidlertid gift med en jysk stormand og mor til Hakon Jyde, Erik Lams far.

Familie

Forældre: lendermand Ivar Hvite fra Viken. Gift Ragnhild, d. af kong Magnus den Gode (1024–47).

Bibliografi

P. A. Munch: Det norske folks hist. II, Kria. 1855 234f 272 284–307. G. Storm: Snorre Sturlassons historie-skrivn., 1873. Edv. Bull i Hist. t. 5.r.IV, Kria. 1917–20 183; Johan Schreiner sst. VII, 1927–29 381–83. Edv. Bull i Edda XXVII, Oslo 1927 33–44. Samme i Det norske folks liv og hist. II, Oslo 1931 97.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vilh. la Cour: Hakon Iversen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291856