Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sigbrit Villoms

Oprindelig forfatter Venge
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Sigbrit Villoms, mor Sigbrit, d. 1532, Christian IIs rådgiver. V. stammede fra Amsterdam og var antagelig vokset op i et købmandsmiljø. Som enke bosatte hun sig i Bergen hvor hun ernærede sig ved kramhandel. Efter at datteren Dyveke var blevet den senere Christian IIs elskerinde opnåede hun imidlertid en politisk indflydelse der snart blev meget betydelig. Broderen Herman Villoms indsattes 1512 som lensmand på Bergenhus. Efter tronskiftet blev hun og datteren installeret på Hvidøre nord for Kbh. Senere boede V. alene i en fornem gård på hjørnet af Amagertorv og Helliggejststræde (Niels Hemmingsens gade), uden at Dyvekes død svækkede hendes indflydelse. Kongeparrets førstefødte, prins Hans, overlodes som spæd i hendes varetægt, ligesom hun stedse overvågede dronningens barsel i de følgende år. Hofmesterinde-titlen der forekommer i henvendelser fra udlandet og det hædrende "moder" Sigbrit må sigte til denne virksomhed som klog kone. Ellers blev hendes stilling aldrig formaliseret. Både V.s køn og nationalitet har vel hindret en officiel anerkendelse. I virkeligheden blev hun regeringens leder mens rigsrådet skubbedes i baggrunden, som det også fastslås af udenlandske iagttagere. V. "har hånd i hanke med alt, skalter og valter, hvilket de mægtigste her i lander hvem de end er må tåle og lide", skrev Danzigs gesandt 1521. Der kan næppe være tvivl om at det har været V.s finanskløgt og forretningstalent der gjorde hende uundværlig for Christian II, og at hendes position hang nøje sammen med krigspolitikken mod Sverige der førte til en voldsom anspændelse af rigets ressourcer. Hendes særlige domæne var handel og finanser. Hun administrerede rigets indtægter og førte opsyn med toldvæsenet, ikke mindst den norske told og Øresundstolden hvis forhøjelse og forlægning til Kbh. 1519 V. stod bag. Også overdragelsen af Amager til hollandske bønder 1521 skyldes højst tænkeligt påvirkning fra V. I kongens fravær var hun i realiteten statholder, forhandlede med udenlandske magter og udstedte ordrer gennem kancelliet. Hun havde egne skrivere og en "svend", tolderen Vilhelm. Selv blev hun efterhånden en velhavende kvinde der troligt stod slægt og venner bi. Muligvis en bror Dionysius Villoms nævnes som Christian IIs apoteker, og Reynold Sibridszon fra Husum som hun 1519 skaffede et års toldfrihed kan have været hendes søn.

Allerede inden oprøret 1523 blev V. lagt for had af Christian IIs fjender. Både den pavelige legat Arcimbold, Erik Valkendorf og lübeckerne fremstiller hende som en blodtørstig heks. V. havde i hvert fald temperament som det indirekte indrømmes af kongen i et brev til dronningen hvor han beder hende sørge for at V. "holder munden på sig". Også Danzigs gesandt måtte påhøre voldsomme vredesudbrud af V. Efter kongens fald blev hun forfulgt fra alle sider. Ifølge Hans Svanings beretning blev hun i en kiste båret om bord på flåden der førte Christian II til Nederlandene. Her lykkedes det hende i en årrække at holde sig skjult, hemmeligt understøttet af kongen. Kurfyrsten af Brandenburg, den nederlandske regering og andre søgte ellers energisk at pågribe hende, vel for at afpresse hende tilståelser om statshemmeligheder og formodede skjulte skatte. Rygter om hendes nærværelse optræder flere steder. 1532 skal hun have siddet fængslet i Vilvorde ved Bruxelles og er måske blevet brændt som troldkvinde, men sikre vidnesbyrd om V.s skæbne savnes.

Familie

gift Mor til Dyveke.

Annonce

Ikonografi

Fremstillet på historiemal. o.l. oftest s.m. Chr. II, bl.a. af N. P. Holbech udst. 1826, af Poul Hagelstein udst. 1864, af Constantin Hansen 1872, skitser af Kr. Zahrtmann 1872 til mal. af samme 1873, mal. af C. C. Andersen udst. 1873, tegn. af H. Nik. Hansen og mal. af samme udst. 1878, relief af Th. Stein udst. 1889, mal. af Oscar A. Wergeland, træsnit af C. H. Schulze efter mal. af L. Løffler og litografi efter forlæg af K. Gamborg. – Fragment af ligsten med V.s bomærke (Nat.mus.).

Bibliografi

Kilder. Saml. til den da. hist., udg. P. F. Suhm II,1, 1781 178-99; II,2, 1782 45 52. Nye saml. til den da. hist., udg. R. Nyerup og P. F. Suhm I, 1792 376 379; 11,2, 1793 181-91. Skand. lit.selsk.s skr. VI, 1810 173f (brev). Chr. IIs arkiv, udg. N. J. Ekdahl I, Sth. 1835-36 159f 267f 303 321 329f 338f 346f. Diplomatarium Norvegicum 1, Kria. 1849 766-68; XV, 1900 157. Danske mag. 3.r.III, 1851 II. Breve og aktstykker til oplysn. af Chr. IIs og Fr. Is hist., udg. C. F. Allen, 1854 5 17 29 48-62 72 133-35 344f. Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen I, 1872 405. Hanserecesse 3.r.VII, Lpz. 1905 394 436f 761-97; VIII, 1910 133 164f 194 321. Niederlandische Akten und Urkunden, udg. Rud. Häpke I, München 1913 27 57. Acta pontificum Danica VI, udg. Alfr. Krarup og Johs. Lindbæk, 1915 362-64. Bijdragen en mededelingen van het historisch genootschap te Utrecht XXXVI, 1915 265-67 275-325. Danske middelalderlige regnskaber I, 1944 168f. Bondekær el. tyran, udg. M. Venge, 1975 11-25 29 41 3.

Lit. H. H. Behrmann: Kong Chr. IIs hist. II, 1815 19-35. C. F. Allen: De rebus Chr. II ... exsulis I, 1844 44-49. Samme: De tre nord. rigers hist. I, 1864 490-92; II, 1865 254f 289 297-301 327-45; III,1, 1867 62; III,2, 1867 124f 184 262 32 lf 449; IV,2, 1870 103f; V, 1872 286-90. Henry Petersen i Årbøger for nord. oldkyndighed, 1879 56-86. Johan Hvidtfeldt i Scandia XII, Sth. 1939 237-39. H. U. Ramsing: Kbh.s hist. og top. i middelalderen I, 1940 232. Chr. Axel Jensen: Danske adelige gravsten I, 1951 94f. Emilie Andersen: Malmøkøbmanden Ditlev Enbeck og hans regnskabsbog, 1954 14f. M. Venge i Zise IV, 1981 nr. 1-2 7-23. Samme i Hist. t. 14.r.II, 1981-82 34-67. K. Borch Vesth i Antikvariske studier V, 1982 156.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge: Sigbrit Villoms i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299025