Niels Eriksen Gyldenstierne, d. 1484, hofmester. G. erhvervede med sin hustru Landting og søgte tidligt med hendes slægtninge at udvide sine besiddelser i Hardsyssel, hvorover han kom i godsstrid med Ribe bispestol. Lensmand på Lundenæs blev han kort efter Christoffer af Bayerns tiltrædelse. Tim hovedgård, som han skrev sig til fra 1454, tilfaldt ham ved skiftet efter forældrene 1463. Som hele sin slægt har han bifaldet systemskiftet 1439 med opsigelsen af kong Erik, forhandlinger med Christoffer, forbund med Lybæk og anerkendelse af grev Adolfs (1401-59) rettigheder i hertugdømmet Slesvig. G. medbe-seglede hertugens forleningsbrev 30.4.1440 og var muligvis allerede da rigsråd. 27.7.1441 beseglede han i alt fald som rigsråd hansestædernes privilegier. Ridderslaget har han utvivlsomt modtaget allerede ved Christoffers svenske kroning i sept. 1441. G. har næppe støttet Christian Is kandidatur til den danske trone og træffes ikke i dennes tidligste omgivelser. Først i juli 1449 deltog G. i forhandlinger med en engelsk delegation i Kbh. Han medbeseglede tillige med sin yngre bror Peder Eriksen Gyldenstierne fredstraktaten 31.7.1449 på Gotland, hvorved krigspolitikken mod Sverige veg for forhandlinger på rigsrådsplan på Halmstadmødet maj 1450. Forhandlingspolitikken, som bl.a. G. nå have støttet, brød dog sammen året efter på Avaskarmødet. Under våbenstilstanden 1453-55 træder G. dog atter frem i forreste linje som Christian Is hofmester marts 1454, mens broderen Erik samtidig var Karl Knutssons svenske hofmester. Krigen brød dog ud påny, og aug. 1456 trådte G. tilbage som hofmester, formodentlig fordi han har vægret sig ved at bistå kongen i krigstoget til Øland imod broderen Erik som måtte afstå Borgholm til den nye hofmester Erik Ottesen Rosenkrantz (ca. 1427-1503). Efter Nykopingbryllupperne sept. 1466 der gjorde Iver Akselsen til svoger til Erik, blev G. påny en central figur for Christian I i relationerne til Sverige, og okt. 1466 optræder han som kammermester. I de følgende års forsøg på at hele bruddet med Akselsønnerne fra maj 1467 og drage dem bort fra Karl Knutsson var G. stadig en brugbar forbindelse. Med forhandlingerne i Lybæk sept.-okt. 1469 brast mulighederne for en fredelig løsning og voldgift. Kort efter må G. være trådt tilbage som kammermester (nævnt sidste gang 13.12.1469). I 1470ernes unionsforhandlinger spillede G. atter en fremtrædende rolle. 1473, 1474 og 1476 var han blandt de dansknorske dommere, der skulle dømme i de planlagte retskendelser mellem kongen og dennes forurettede undersåtter. G. har øjensynlig været en selvbevidst og egenrådig lensmand, som kongen ofte måtte indprente mådehold. 1454 skal hans foged i Holstebro således respektere købstadborgernes toldfrihed, 1461 pålægges G. rimelig behandling af en tidligere adelstjener, 1462 anmoder kongen ham om at respektere sine brorbørns godsrettigheder, 1456 måtte han have gentagne opfordringer til at sende krigshjælp, 1474 fik han gentagne pålæg om ikke at genere en pantelensmand i besiddelsen af Hind herred, før han havde udbetalt ham pantesummen. Til trods for disse småuoverensstemmelser og selvom G. i perioder trådte noget i skygge i unionspolitikken, var hans indrepolitiske position dog usvækket. Han samlede sig efterhånden et omfattende vestjysk lenskompleks omkring Lundenæs med adskillige herreder og købstæderne Holstebro og Ringkøbing. I rettertinget anvendtes han ustandselig. Ved Christian Is død i 1481 var G. og Claus Rønnow rigsrådets ældste medlemmer med 40 års anciennitet og urokket anseelse. D Ligsten i Tim kirke.

Familie

Forældre: hofmester Erik Nielsen G. til Tim og Demstrup (død 1454/55) og Gørvel Andersdatter (Lunge) (død 1467). Gift før 26.3.1435 med Mette Banner, d. af rigsråd Jens Eriksen B. til Landting (død 1460). – Bror til Erik Eriksen G.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XLIII, 1926 II 12. J. Kinch: Ribe bys hist. I, 1869. Will. Christensen: Dansk statsforvaltn., 1903 (reproudg. 1974). Poul Enemark: Kriseår 1448-51. En epoke i nordisk unionshist., 1980. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig