Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Falk Gøye

Oprindelige forfattere SHei og COBA
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Falk Gøye, 8.1.1602-17.9.1653, til Hvidkilde, hofmester på Sorø akademi. Født på Skørringe, død i Odense, begravet i Sorø k. G. blev efter faderens død opdraget af sin mosters mand, den lærde Holger Rosenkrantz (1574-1643) på Rosenholm. 1611 sendtes han til Tyskland hvor han studerede i Giessen 1617. 1618 var han i Lien.'Han lå derefter fra 1620 længere tid i Leiden hvor han boede hos historikeren J. Meursius, rejste siden i Frankrig og tjente nogle år som hofjunker hos hertugen af Nevers. Han deltog i Christian IVs tyske krig og var med i slaget ved Lutter am Barenberg. Som medgift med hustruen fik han Hvidkilde (Sunds hrd.) og Nakkebølle (Salling hrd.); 1635 arvede han part i GI. Køgegård (Ramsø hrd.) som han senere erhvervede helt, men 1641 solgte til Chr. Skeel Albretsen; en tid ejede han også Lejholm (nu Pilegård, Salling hrd.) som han solgte 1651. Han vandt ved sin rigdom og dannelse en betydelig position inden for den fynske adel, var fra 1639 dens fuldmægtig ved alle møder og blev 1642 og atter 1646 valgt til landkommissær. 1640 vakte han opsigt ved sammen med broderen Otte ved deres morbror Tyge Brahe (1593-1640) til Tosterups bisættelse i Skt. Knuds kirke at protestere mod en tredje bror Eskilds erklæring om, at arvingerne skulle holde sig fra boet til kreditorerne var tilfredsstillede; ved kongens retterting godkendtes dog protesten. 1649 udnævntes han til hofmester på Sorø akademi og lensmand på Børglum kloster. Som hofmester byggede han meget og skaffede bl.a. en ny bygning til akademiets bibliotek som han udvidede; samtidig viste han megen interesse for akademiets religiøse liv som han søgte at styrke ved indførelse af daglige bibellæsninger og nye bønner. Han stræbte også at få akademiets og skolens indtægter øgede, men skyede ved siden af ikke at høste stor privat profit af sine leverancer til anstalterne og var 1652 genstand for skarpe offentlige angreb af prof.teol. og tysk præst ved skolen dr. Georg Witzleb. Hans regnskaber som landkommissær fandtes også i uorden ved en revision 1666, hvilket førte til krav fra statens side over for hans enke, men da sagen i det hele taget var uoverskuelig, opgaves den igen.

Familie

Forældre: Henrik G. til Tureby (1562-1611) og Birgitte Brahe (1576-1619). Gift 5.10.1628 i Odense med Karen Bille, født 30.4.1598 på Hvidkilde, død 20.5.1670 på Engelsholm, d. af Markvard Jensen B. til Hvidkilde (1568-1631) og Susanne Brockenhuus (1575-1606). – Far til Marcus G. Bror til Anne G. og Mette G.

Udnævnelser

R. 1648.

Annonce

Ikonografi

Mal. 1647 tilskr. Johan Thim (Fr.borg).

Bibliografi

Danske mag. 3.r.IV, 1854 lof 47 60 71. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev II–III, 1887-90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I–II, 1959-75. – Latinsk progr. fra Sorø akad. over F. G. 14.11.1653 (Univ.bibl.). M. Mackeprang i Sorø I, 1923-24. Jens Engberg i Fortid og nutid XXIV, 1969-71 388-411. Samme: Dansk finanshist. i 1640erne, 1972.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg, C. O. Bøggild-Andersen: Falk Gøye i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290414