Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Bülow

Oprindelig forfatter cbech
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johan Bülow, 29.7.1751-22.1.1828, hofmarskal, mæcen. Født i Nyborg, død på Sanderumgård, begravet i Davinde. Trods forældrenes tidlige død fik B. en omhyggelig opdragelse takket været mosteren Edel Margrethe Lehn, hos hvem han boede først på Hvidkilde, senere i Odense. Efter hendes død kom han 1768 til Sorø ridderlige akademi hvor han med en enkelt kort afbrydelse forblev til 1771. På det tidspunkt havde han længe haft militær charge idet han allerede 1760, ni år gammel, var udnævnt til kornet, 1766 til "reforme" sekondløjtnant ved de fynske dragoner og 1769 til virkelig sekondløjtnant i fodgarden. Efter at have afsluttet studierne i Sorø tiltrådte han den militære tjeneste og avancerede 1772 til premierløjtnant. Imidlertid blev det ikke som militær B. skulle gør karriere, men som hofmand. Det skyldtes rimeligvis hans for en officer usædvanlig gode uddannelse at han n.å. udnævntes til 2. kammerjunker hos den femårige kronprins Frederik. For yderligere at uddanne sig begyndte han nu at læse til juridisk eksamen, men måtte opgive det da han 1775 forfremmedes til 1. kammerjunker. - Det tidsrum af næsten 20 år hvori B. var knyttet til kronprins Frederiks hoffalder i to omtrent lige store perioder. Den første halve snes år før kronprinsen greb magten 1784 var hans gerning nærmest opdragerens. Hans elev der i et par år havde været udsat for Struensees noget hårdhændede opdragelse, og som 1772 ved kuppet mod denne netop havde mistet sin mor, sluttede sig hurtigt til B. Jan. 1783 blev B. indviet i planerne om kronprinsens magtovertagelse og var derefter et virksomt medlem af sammensværgelsen. Få dage før statskuppet 1784 blev han af Guldbergstyret udnævnt til marskal hos kronprinsen hvorved han blev chef for regentens hofstat, desuden kom han til at fungere som en slags kabinetssekretær. Det var derfor en vigtig post han indtog, men hans konservatisme bevirkede at han kom i modsætning til de reformpolitikere kronprinsen støttede sig til, kredsen Reventlow-Schimmelmann-Bernstorff. Oprindelig havde han næret visse fremskridtsidéer, bl.a. om bondefrigørelsen, hvilket fremgår af hans afhandling En tro Tjeners Tanker for hans Herre som han overrakte kronprinsen dagen efter regeringsskiftet. Det forblev dog i teorien. Da reformerne blev ført ud i livet vakte de hans uvilje, og han sluttede sig nærmere til de misfornøjede som Ove Høegh-Guldberg, som han selv havde været med til at styrte, og P. C. Schumacher der var i den skarpeste opposition til de nye ledere.

B. blev derfor modarbejdet ved hoffet, men samtidig medvirkede han med årene ved sin selvbevidste optræden overfor kronprinsen selv til at undergrave sin stilling. Hans moraliserende kritik og formynderiske holdning over for den voksne regent - der mere og mere foretrak den personlige enevælde, gerne i militært tilsnit - generede denne. Og et halvt år efter at B. 1792 var blevet udnævnt til virkelig ordenssekretær opfordrede kronprinsen ham uventet til at søge sin afsked. Da han nægtede fik han den, 4.6.1793, og i en pinlig afskedsaudiens tilkendegav prinsen ham sin unåde.

Af større betydning end hans indsats ved hoffet er dog nok hans lange venskabsforhold til Dorothea Biehl som han traf 1771 og som kom til at nære en lidenskabelig, hengivenhed for ham. Selv på ingen måde. nogen stor ånd forstod han at udnytte hendes evner som skribent og jugement som iagttager, hvilket resulterede i hendes anekdotiske fremstilling af forholdene ved hoffet fra Frederik IV til Christian VII, en dokumenteret fremstilling af kuppet 1784, hvortil B. med kronprinsens samtykke kunne levere aktstykkerne, og endelig en levnedsskildring nedskrevet 1787, året før hendes død. Kort før sit fald havde B. for en del af de midler han havde fået ved sit ægteskab købt Sanderumgård på Fyn. Her tilbragte han resten af sit liv i harmonisk samliv med den hustru han havde ægtet af økonomiske grunde, og som af samtiden skildres som åndssvag. Han gjorde godsets have til en seværdighed, arbejdede for driftens forbedring og anvendte sin betydelige formue til støtte for forskere. Flere af disse fik rejseunderstøttelse, fx M. Vahl, J. H. Bredsdorff, J. F. Schouw, Rasmus Rask, Finn Magnussen, C. Molbech, H. N. Clausen, ligesom han har bidraget til udgivelsen af en mængde videnskabelige arbejder dels af forskellige af de nævnte, dels af E. Viborg, J. W. Hornemann, C. G. Rafn, E. C. Werlauff, G. J. Thorkelin, N. F. S. Grundtvig, K. L. Rahbek, R. Nyerup og flere andre (jvf. Østs Archiv VIII, 1827 341-45 og Carl Christensen: Den danske Botaniks Hist. II, 1924-26 113). Betegnende for B. er den alsidighed der præger denne storslåede mæcenvirksomhed. I alt regnede han med at have anvendt over 41000 rdl. til videnskabelige understøttelser fra århundredets begyndelse til 1822, da han efter svære økonomiske tab nødsagedes til at henvende sig til Frederik VI om den pension han tidligere havde givet afkald på. Kongen der efterhånden havde indtaget en mere forsonlig holdning, som det ses af nedenstående liste over B.s udmærkelser, bevilgede ham 2000 rdl. årlig. - I taknemmelig erindring om de lykkelige og betydningsfulde år B. i sin ungdom havde tilbragt på Sorø akademi testamenterede han dette sit værdifulde bibliotek. B.s generøsitet giver ham en smuk plads i dansk videnskabs historie. Han er en typisk repræsentant for oplysningstidens moraliserende tendens som hos ham undertiden gav sig udslag i en pegepinds-moral der står i forbindelse med en vis småtskårenhed i hans karakter. I hvad han skriver om sig selv mærker man en god portion forfængelighed; at han også kan forfalde til selvretfærdighed er undskyldeligt i betragtning af den slette behandling han 1793 havde været genstand for.

Annonce

B.s efterladte papirer med hans dagbøger, vidtstrakte korrespondance og historiske aktstykker han havde samlet indeholder mange værdifulde førstehåndsbidrag til tidens historie. - Kammerherre 1779 (med anciennitet fra 1776, anlagt nøglen 1784). Gehejmeråd 1790. Gehejmekonferensråd 1808. Rang med overkammerherre 1811 og med gehejmestatsministre 1824.

Familie

Forældre: kar.major, vicekommandant i Nyborg Christian Vind B. (1712-52) og Vibeke Magdalene Brockenhuus v. Løwenhielm (1713-53). Gift 20.5.1785 i Kbh. (Garn.) med Else Marie Hoppe, født 2.10.1767 i Kbh. (Holmens), død 13.2.1834 sst. (Helligg.), d. af assessor i højesteret og overadmiralitetsretten, etatsråd, senere konferensråd Peter H. (1727-78) og Elisabeth Holst (1740-73).

Udnævnelser

Hv. R. 1784. DM. 1815. R. E. 1817.

Ikonografi

Mal. af Jens Thrane, 1764. Mal. af A. Brunniche, 1768 og af E. Pauelsen, 1779 (begge Sanderumgård). Mal. af Jens Juel, 1785 (sst.), gengivet i min. af Cornelius Høyer (Fr.borg), stukket af Clemens 1802 og gengivet i litografi og træsnit samt kopi malet af A. Behrends (Odense bys mus.). Silhouet af Greve stukket af Lahde. Mal. af Juel ca. 1794 (Sorø akademi; Charlottenborg), kopi af C. A. Jensen, 1834 (Fr.borg). Juel har tegnet hans hånd (St. mus.). Litografi af P. Copmann, 1824. Relief af Dajon. Tegn. af J. H. T. Hanck. Afbildet på tegn. af Carl Thomsen, 1901, s.m. Charlotte Dorothea Biehl. Udkast til gravmæle af C. F. Stanley, 1805 (kunstakad.); Thorvaldsens mus.).

Bibliografi

Kilder. Hist. t.IV, 1843 362f. Af J. v. B.s papirer, udg. L. Daae, Kria. 1864. Hist. t. 4.r.I, 1869-70 125-466 (Guldbergs breve til B.). Selvbiogr. i Indbydelsesskr. til den off. eksamen i Sorø akademis skole, 1878 3-39 og i Dansk t. 1899 406-28 474-93. Saml. til jysk hist. 3.r, IV, 1905 334-45 og Hist. årb. for Mors VII, 1925 85-114; VIII, 1926 3-38 (Brevveksl, med Casper Schade). Fra hoffet og byen, 1906 (fot. optr. 1966) = Memoirer og breve III (uddr. af B.s brevbog), jfr. Danske studier, 1907 123-27. Fra Fyns fortid I, udg. G. L. Wad, 1916 255. Årb. for bogvenner IX, 1925 49-95 (brevveksl, m. G. J. Thorkelin). Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds X, 1931 101 f.

Lit. E. C. Werlauff i Hist. t. 4.r.IV, 1873-74 400-03; L. Koch sst. 6.r.lll, 1891-92 1-57. A. D. Jørgensen i Regeringsskiftet 1784, 1888. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814, V-Vl, 1906-09 (heraf et afsnit i lidt udvidet form i Hist. t. g.r.I, 1907-08 337-59). Louis Bobé i forordet til Interiører fra Frederik den femtes hof. C. D. Biehls breve og selvbiogr., 1909. C. D. Biehl: Mit ubetydelige levnetsløb, 1909. H. N. Clausen: Af min reisedagbog 1818, udg. Carl S. Petersen, 1918 12-62. Alfr. Glahn i Arb. for hist. samf. for Sorø amt XIV, 1926 66-73. Olaf Carlsen: Soranske studier I, 1928 9-61. H. P. Rohde: J. B. på Sanderumgaard, 1961. C. D. Biehl: Brev fra Dorothea, ved Sv. Cedergreen Bech, 1975 38-58. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Papirer. I Sorø akad.s bibl., Kgl. bibl., Rigsark., Landsark. i Odense og på Sanderumgaard. Duplikeret registrant over, alle samlingerne ved J. O. Bro-Jørgensen i Rigsark. (Rigsark.s folioreg. 171).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bech: Johan Bülow i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287995