Vincents Lerche, 4.4.1666-28.7.1742, hofembedsmand, godsejer. Født i Kbh, død sst., begravet i Nic. k. L. der allerede 1682 foretog en uddannelsesrejse til udlandet overtog ved sin fars død 1683 stamhuset Rygård på Fyn som han dog solgte efter kgl. bevilling af 1694, omtrent samtidig med at han afhændede den nærliggende gård Vormark som han havde købt 1687. 1699 arvede han efter sin fætter, landsdommer P. Lerche, det af ham oprettede stamhus Lerkenfeld i Rinds hrd., og 1734 købte han den lille herregård Hessel i Gislum hrd. Begge afstod han 1735 til sin søn Christian Lerche der ved hans død også fik det tidligere baroni Rosendal i Norge. Endvidere ejede L. 1714–17 Frydendal på Sjælland. Han var således godsejer i ret stor stil, men boede alle sine dage i Kbh. hvor han ejede en prægtig gård, og benyttedes meget af kongen der yndede denne åndssmidige mand. Han var page da han 1688 blev kammerjunker; 1690 blev han ordenssekretær, var 1691–94 assessor i danske kancelli, blev 1695 tilsynshavende ved kongens bygningsarbejder. Efter branden 1728 fik han sammen med biskop Christen Worm overtilsynet med genopførelsen af Kbh.s kirker. Han gav en tegning til Frue kirkes spir men da byggearbejdet 1742 overgik til Laurids de Thurah var det dennes projekt der blev opført. 1690 blev han ceremonimester, var 1711–40 assessor i højesteret, men voterede kun sjældent, 1717–19 medlem af postvæsenets overbestyrelse og blev 1726 overceremonimester. I sine hofembeder skal han have været i høj grad smålig og pedantisk i alle etikettesager. Som bygningskyndig skildres han af samtidige som dilettant. Han samlede iøvrigt et betydeligt og godt bibliotek og lod tage en afskrift af Resens Atlas, men dette eksemplar som sønnen skænkede Frederik V gik tabt ved slotsbranden 1794. Han var endvidere direktør for De fattiges væsen, medlem af direktionen for Silkehuset og for Børnehuset på Christianshavn samt deputeret for de reformerte i Kbh. Med sin hustru havde han 12 børn, men kun den nævnte søn overlevede ham. Til de fattige i Vartov havde han 1719 og 1722 skænket 600 rdl. – Virkelig kancelliråd og etatsråd 1697. Gehejmeråd 1717. Gehejmekonferensråd 1730. – Hv. R. 1709. Bl. R. 1731. L'union parfaite 1738.

Familie

Forældre: købmand, godsejer, højesteretsassessor Peder Pedersen L. (1613–83) og Dorthe Nansen (1633–75). Gift 21.2.1690 med Cathrine Hedevig Wibe, født 20.10.1669 på Breitenburg, død 23.10.1731, begr. i Nic. k., d. af gehejmeråd Michael W. (1627–90) og Margaretha Catharina Reimer (1643–83). – Far til Christian L.

Ikonografi

Tre mal. (Lerchenborg), det ene af Pilo ca. 1755 som kopi efter ældre mal.

Bibliografi

Hans de Hofman: Fundationer X, 1765 98f. – Jens Kraft: Top.-statistisk beskr. over kongeriget Norge IV, Kria. 1830 554. E. C. Werlauff: Hist. efterretn. om det store kgl. bibl. i Kbh., 2. udg. 1844 219. F. Richardt og T. A. Becker: Prospecter af da. herregårde III, 1847 (ny udg. II, 1976) (Rygaard). Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé m.fl. I, 1923 391f. Fr. Weilbach: Architekten Laur. Thura, 1924 103–08. L. Bobé i Pers. hist. t. 9.r.II, 1929 68–71.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig