Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joachim Heinrich Bülow

Oprindelig forfatter LLaur
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Joachim Heinrich Bülow, 29.8.1650-6.4.1724, hofembedsmand. Født i Hannover, død sst. B. studerede 1669 jura i Helmstedt, var 1678 i London i en diplomatisk sendelse for hoffet i Hannover og trådte 1679 i enkedronning Sophie Amalies tjeneste som gehejmeråd og overhofmarskal og var indtil enkedronningens død 1685 hendes mest betroede rådgiver. Sophie Amalies død kaldte imidlertid et uvejr ned over hans hoved. Christian V var blevet ubehageligt overrasket ved at erfare, at moderen uden hans samtykke og vidende 1681 havde oprettet et testamente der begunstigede broderen prins Jørgen, og havde deponeret dette hos hertugen af Hannover. B. der havde skaffet sig mange uvenner beskyldtes nu for, at han mod sin ed og pligt over for kongen havde skjult dette testamentes oprettelse for denne og, da Sophie Amalie lå på sit dødsleje, ikke i tide havde underrettet kongen om hendes alvorlige tilstand, så denne ikke havde kunnet nå at tage den sidste afsked med moderen. Endvidere anklagedes han for hemmeligt at have bragt 40000 rdl. ud af landet til Lübeck og deponeret dem hos hertugen af Hannover. B. hævdede at enkedronningen havde skænket ham disse penge, men da han ikke kunne fremlægge det originale gavebrev, troede man ikke på denne forklaring og mente nærmest, at det var hertugen af Hannover der havde fået pengene. Endelig rejstes der anklager mod B. for på forskellig måde at have besværet og plaget bønderne på enkedronningens godser. Jan. 1686 nedsattes en kommission til at undersøge beskyldningerne mod B. Denne fandt situationen så truende, at han umiddelbart efter hemmeligt flygtede til Sverige hvor han søgte hjælp hos dronning Ulrikke Eleonore. Denne, der jo var en af arvingerne efter Sophie Amalie, tog sig også af hans sag. Fra hannoveransk side intercederedes ligeledes for B. der bestemt hævdede, at han altid havde handlet efter den afdøde enkedronnings ordrer. Resultatet blev, at Christian V lod sagen falde og tilbagegav B. hans beslaglagte gods. B. begav sig derefter til sit hjemland hvor Sophie Amalies bror, hertug Georg Wilhelm af Celle, udnævnte ham til sin gehejmeråd og overkammerherre. 16.12.1705 blev han ophøjet i rigsfriherrestanden. Senere blev han statsminister i Hannover. Han efterlod sig et bibliotek på ca. 9000 bd., som hans arvinger efter hans ønske skænkede til det nys oprettede universitet i Gbttingen. - Broderen Thomas Christian Bülow, født 2.9.1651, død 14.9.1706, var page hos prins Jørgen og tjente derefter som officer i drabantgarden. 1687-93 var han kommandant i Christiansburg i Oldenburg. Han tog sin afsked 1695 som brigader og bosatte sig i Lüneburg. Tysk rigsgreve 1705.

Familie

Forældre: kammerpræsident i Hannover Paul Joachim B. til Scharfsdorf og Abbensee (1606-69, gift l. gang med Ilsabe Dorothee v. der Asseburg, død 1647) og Lucia Ahlefeldt (død 1698). Ugift.

Udnævnelser

Hv. R. 1684.

Annonce

Bibliografi

Danske saml. 2.r.V, 1876-77 155-57 og fl. st. - P. v. Bülow: Familienbuch der v. B., Berlin 1858 126f. Adolf v. Bülow: Bulowsches Familienbuch, I, 2, Schwerin 1911 257 261. Danm.s adels årbog, LXXX, 1964 11 77f. H. G. Séraphim: J. H. v. B. und seine Bibliothek, Göttingen 1929 = Vorstudien zur Gesch. der Gottinger Univ. und Bibl. VI.

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Laursen: Joachim Heinrich Bülow i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287994