Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louise Augusta

Oprindelige forfattere HPC og AxLin

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Louise Augusta, 7.7.1771-13.1.1843, hertuginde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Allerede i samtiden var det kendt at Louise Augusta var en frugt af Caroline Mathildes fatale romance med J.F. Struensee. "La petite Struensee" kaldtes hun af og til selv i hofkredse, men hendes kongelige byrd blev aldrig officielt bestridt, og hun opdroges sammen med broderen, den senere Frederik VI. Livet igennem var de to søskende knyttet tæt til hinanden.

Louise Augustas skæbne blev bestemt da A.P. Bernstorff 1779 fostrede planen om at et ægteskab mellem hende og den ligeledes purunge prins Frederik Christian af Augustenborg kunne sikre monarkiet mod den opløsning der ellers truede det pga. de forskellige arveforhold i de enkelte rigsdele. Statsrådet godkendte planen, og 1780 aftaltes ægteskabet som Louise Augusta dog ikke fik noget at vide om. Først 1785, da Frederik Christian kom til København, og Louise Augusta var blevet konfirmeret, indviedes hun i de fremtidsudsigter der ventede hende. Tanken om den tørre, pedantiske augustenborger som ægtefælle tiltalte hende ikke, og kronprins Frederik måtte afgøre sagen med en utvetydig erklæring om at "fædrelandets vel forlanger dette ægteskab". 1786 stod brylluppet på Københavns slot mellem den endnu knap 15-årige prinsesse og den 20-årige prins af Augustenborg.

De to ægtefæller var højst ulige af væsen og temperament. Louise Augusta var en livsglad natur, en smuk ung kvinde med selskabelige talenter og hoffets feterede midtpunkt i de første af de mange år ægteparret levede på Christiansborg med adgang til det kongelige taffel. Frederik Christian var indadvendt med hang til filosofiske grublerier og sortsyn.
Alligevel udviklede der sig et harmonisk forhold mellem de to ægtefæller. Louise Augusta accepterede Frederik Christians målbevidste stræben efter at opdrage hende filosofisk og litterært, og han var, trods sit lidet umiddelbare væsen, tiltalt af den selskabelighed der udfoldede sig omkring hustruen. Sammen gled de ind i kredsen af politisk og kulturelt indflydelsesrige personligheder som A.P. Bernstorff, Ernst Schimmelmann, brødrene Chr. Ditlev Reventlow (1748-1827) og Ludvig Reventlow (1751-1801) og brødrene Christian og Frederik Leopold Stolberg der i fællesskab med deres hustruer gav tonen an i hovedstaden.

Om sommeren opholdt parret sig på godserne Augustenborg og Gråsten og skabte også der en kulturelt aktiv kreds med Frederik Christians begavede søster, Louise, og slotspræsten, Chr. Jessen, som de faste punkter. På længere rejser i Tyskland 1790 og 1791 fik de forbindelse med tidens filosoffer og litterater som lejlighedsvis også inviteredes til Augustenborg hvor Louise Augusta med sine talenter for sang og musik var sjælen i det både åndeligt og selskabeligt levende hofliv. En længere periode var Jens Baggesen en hyppig gæst ved det augustenborgske hof, og hans åbenlyse betagelse af Louise Augusta smigrede hende tydeligvis. Som Frederik Christian begejstredes Louise Augusta af den franske revolution og koketterede med at hun gerne ville aflægge prinsessetitlen og erstatte den med hædersordet "borger". I modsætning til ægtefællen, der hurtigt blev betænkelig ved revolutionens følger forblev Louise Augusta en tro beundrer af udviklingen i Frankrig, og hun overførte denne beundring på Napoleon. Derfor kunne hun efter 1807 helt dele sin kongelige brors had til England mens Frederik Christian forholdt sig kritisk til den fransk-orienterede politik. Her lå et af udgangspunkterne for den misstemning der efterhånden udviklede sig mellem ægtefællerne.

Annonce

Hertugparret var længe barnløst, men da Louise Augusta var kommet under behandling af hoflægen, C.F. Suadicani, fødte hun 1796 datteren Caroline Amalie og derefter to sønner. Her ligger muligvis kimen til datidens rygter om Louise Augustas elskere idet også hoflægen figurerer på listen. Kilderne tillader ikke en verifikation af disse påstande, men det er almindeligt antaget at Louise Augustas livsappetit ikke lod hende nøjes med Frederik Christian i ægteskabet, og at hun søgte adspredelse efter hans død. 1806 opgav hertugparret boligen i København, det Dehnske palæ hvor det havde boet siden Christiansborgs brand 1794, og Louise Augusta fandt sig hurtigt til rette i tilværelsen på landslottene. Flytningen var i øvrigt bestemt før begivenhederne omkring Holstens indlemmelse 1806 kølnede luften stærkt mellem kronprinsen og hertugen.

Louise Augusta bevarede det intime forhold til broderen også efter 1806, og da det definitive brud mellem kongen og hertugen kom i forbindelse med det svenske tronfølgervalg 1810 var Louise Augusta dybt involveret i Frederik VI's bestræbelser på at bremse hertugens planer. Da dette blev klart for Frederik Christian var forholdet mellem de to ægtefæller naturligvis ødelagt, og Louise Augusta fortsatte med at rapportere til broderen om hertugens kritiske udtalelser om den danske stats styrelse og hans påvirkning af sønnerne mod det danske kongehus. Frederik Christian reagerede ved at ændre sit testamente så Louise Augusta fik to medformyndere for børnene, og han fremhævede i testamentet hendes pligter som det augustenborgske hus' moder. Louise Augusta var senere prins Christian Frederiks fortrolige da ægteskabet mellem ham og Caroline Amalie aftaltes og stod stedse på en god fod med svigersønnen.

Som enke forblev Louise Augusta først på slottet sammen med børnene hvoraf prins Frederik var hendes erklærede yndling som hun til en vis irritation for den ældste søn, Christian August, hjalp med købet af godset Nør 1832. Efter Christian Augusts giftermål flyttede Louise Augusta ind i "Palæet" hvor hun stadig holdt et beskedent hof og var optaget af sine passioner, bl.a. for hunde og aber. Men hendes tilværelse blev ensommere end før, og hun mistede til dels den nære kontakt med sønnerne. Efter sin død blev hun, som den sidste, gravsat i familiekapellet på Sønderborg slot.

Familie

Louise Augusta blev født på Hirschholm (Slotsk.), døde i Augustenborg og er begravet i Sønderborg slotskapel.
Forældre: Christian VII (1749-1808) og Caroline Mathilde (1751-75). Gift 27.5.1786 på Christiansborg med hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, født 28.9.1765 på Augustenborg, død 14.6.1814 sst., s. af hertug Frederik Christian (1721-94) og prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine af Pløn (1744-70). Mor til Caroline Amalie, Christian August (1798-1869) og Frederik (1800-65). - Søster til Frederik VI.

Ikonografi

Pastel af H. P. Sturz, 1771 (Rosenborg). Afbildet som spæd s.m. moderen på stik og træsnit, 1772, og på satirisk tegn. af Johs. Wiedewelt. Stik af J.F. Clemens ca. 1779, efter tegn. af C. Høyer ca. 1777. Mal. af Jens Juel, 1784 (Kensington Palace). Mal. af samme 1785 (Rosenborg), kopi af E. Pauelsen s.å., kopi på vase af kgl. porcelæn (Fr.borg), endvidere gengivet i stik af Clemens, 1785, efter dette tegn. (Fr.borg), i stik af J.C.G. Fritzsch, 1786, og af L. Schmidt, i litografi af E. Fortling, 1845, og stik af A. Hansen, A. Støttrup m.fl. Afbildet på C.G. Schules stik af Fr.berg haves indgang, 1786. Min. af C. Høyer ca. 1786 (St.mus.), min. af samme ca. s.å. (to ekspl. på Rosenborg) og andre min. af samme. Skitse af Juel (Fr.borg) til mal. (sst.), efter dette replikker (sst.; Jægerspris) og stik af Clemens ca. 1786. Pastel af Juel, formentlig 1786 (Gavnø), samme type i helfigursmal. 1787 (Fr.borg), som brystbillede i litografi og stik i 1800-tallet. Min. (Rosenborg). Mal. af Juel (sst.), varianter, formentlig af Juel (Fredensborg; Fr.borg), også i pastel af samme. Mal. af Juel (Ålholm), kopi af N.S. Fønss (Fr.borg). Mal. af Juel af Louise Augusta i tyrkisk dragt (ekspl. på Fr.borg). Silhouetter af J.C. Friedrich (Erholm), derefter klip af C. Limprecht (Fr.borg) og stik og tegn. (sst.). Relief af L. Grossi (Sølyst ved ved Stavanger). Min. af B.J. Greve, 1789 (Fr.borg). Mal., måske af Juel (Fr.borg), efter dette kopier og varianter. Tegn. af Høyer ca. 1790-95 (Rosendal). Mal. af A. Graff, formentlig 1790 (Gl. Estrup), gentagelse i halv figur udst. i Dresden 1791, stukket af J.F. Bause 1791, af H. Lips 1792 og af P. Lund 1856. Mal. af Graff, 1791 (Rosenborg), stukket af G.L. Lahde, 1801, replik som hoftestykke (Winterthur Kunstverein), flere kopier. Tegn. af Graff (Mus. der bild. Künste, Leipzig). Lille tegn. af G.L. Lahde, 1793 (Fr.borg; kgl. løsørefideikommis). Relief af B. Thorvaldsen, 1793 (Thorvaldsens mus.). Afbildet på familiemal. af J.C.F. Viertel, 1794 (Gunderslevholm) og på mal. af selskab af W. Haffner s.å. (Jægerspris). Relief af D. Gianelli, 1795, buste af samme, 1797 (Fr.borg; Rosenborg; Ahrensburg). Min. af W.A. Müller (Rosenborg; Fr.borg). Litografi af W. Heuer, 1827, efter mal. af Juel fra 1801. Mal. i lign. type, formentlig af Hans Hansen (forhen Primkenau). Stik af Marie Anne Bourlier, 1807, efter dette stik af F. Mackenzie, 1809, disse muligvis udført efter et forlæg som ikke forestiller Louise Augusta. Min. af Liepmann Fraenckel, 1808. Profiltegn. af C.A. Müller (Fr.borg). Tegn. af H.P. Feddersen (Rosenborg). Medalje af Loos. Min. af Caroline Steltzner ca. 1833 (Fr.borg), lign. tegn. (Sønderborg slot). Afbildet som barn på mal. af Kr. Zahrtmann 1881 og 1882 og på mal. af Poul S. Christiansen, 1902.

Bibliografi

Kilder. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I-X, 1895-1931. Briefwechsel des Herzogs Friedrich Christian mit König Fr. VI von Dänemark .... Lzp. 1908. Aus dem Briefwechsel des Herzogs Friedrich Christian zu Schlesw.-Holst., Stuttgart 1913. Kong Chr. VIIIs breve I, 1965. Lit. Jul. Clausen: Frederik Christian, hertug af Augustenborg, 1896. Hans Schulz: Friedrich Christian, Stuttgart 1910. Axel Linvald: Kong Chr. VIII. Den unge prins, 1943. J.P. Trap: Fra fire kongers tid I, 1966. H.P. Clausen og J. Paulsen: Augustenborgerne, 1980. Papirer i Rigsark. (kongehusark.). Kongehusark. fra Fr. VIs, Chr. VIIIs og Fr. VIIs tid, ved Vello Helk, 1963 = Rigsark. Vejl. arkivreg. XIII; i Schleswig-Holstein Landesarchiv, Slesvig (Primkenauark.). Erich Graber: Das herzogl. schlesw.-holst. Hausarchiv zu Primkenau i Die Inventare der nichtstaatl. Archive Schlesiens, Breslau 1925 = Codex Diplomaticus Silesiae XXXI. Breve i de Danneskiold-Samsoeske privatark. på Brattingsborg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.P. Clausen, Axel Linvald: Louise Augusta i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293717