Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ulrik, f. 1611

Oprindelig forfatter HFuss
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ulrik, f. 1611, 2.2.1611-12.8.1633, hertug. Født på Fr.borg, død i Schweidnitz, 1642 bisat i Roskilde domk. U. mistede sin mor året efter sin fødsel og blev opdraget sammen med sine brødre for hvem fru Beate Huitfeldt var hofmesterinde. Fra 1617 blev den tidligere konrektor i Roskilde mag. Niels Frandsen hans lærer, og U. var et velbegavet, tidligt udviklet barn der havde både lyst og evne til at lære. Tidligt søgte kongen at få ham forsørget med gejstlige stillinger i Tyskland og købte ham 1622 et kannikedømme i Bremen, og s.å. efterfulgte han sin bror Frederik som koadjutor i Schwerin stift, mens kongen forgæves søgte at skaffe ham stiftet Kamin 1623. Da Schwerin stift 1624 blev ledigt ved hans farbror Ulriks død kunne han som mindreårig ikke straks tiltræde stiftet skønt han i aug. blev hyldet af sine nye undersåtter, men det bestyredes af et statholderskab af domherrer ligesom en vikar fungerede for ham som kansler for Rostocks universitet mens han selv fortsatte sin skolegang i Sorø. 1627 forlenedes han med Svavsted amt og drog s.å. over Nederlandene til Frankrig for sin uddannelses skyld. På grund af de ulykkelige følger af Danmarks deltagelse i trediveårskrigen der havde gjort stærkt indtryk på U. hjemkaldte kongen ham efter rigsrådets henstilling, og han kom tilbage i april 1628. Hans stift var plyndret og gået tabt for ham, og han trådte da i krigstjeneste hos Gustav II Adolf der satte pris på ham, og af hvem han lærte meget. U. har i en kort, latinsk beretning til kongen redegjort for sin deltagelse i krigsbegivenhederne 1628.

1629 havde U. forskellige militære hverv i Danmark og sørgede bl.a. for aftakningen af nogle lejetropper, men rejste i juni til Nederlandene hvor han i Frederik Henrik af Oraniens tjeneste deltog i belejringen af Hertogenbosch. Efter et kort besøg i Danmark skulle U. have været på en ny studierejse, men kom i stedet til at deltage i kongens angreb på Hamburg 1630. Kongen forsøgte på dette tidspunkt at skaffe U. hans tabte stift tilbage ved en tilnærmelse til kejseren og Wallenstein, og U. rejste derfor dels til kurfyrstedagen i Regensburg, dels på besøg hos Wallenstein der modtog ham venligt, og hvem han malede, men Wallenstein var netop da sat ud af spillet, og U. opnåede intet, men synes fra da af at have næret meget uvenlige følelser over for kejserhoffet. Efter besøg ved forskellige tyske hoffer rejste U. i efteråret 1630 over Nederlandene til England, hvor han besøgte sin fætter Charles I og fik løfte om en årlig pension som han dog senere havde vanskeligt ved at få udbetalt. Over Holland, hvor han en kort tid opholdt sig i Leiden, vendte U. tilbage til Danmark. Kongen havde da stadig planer om at søge at skaffe sine sønner de tabte tyske besiddelser tilbage, og der var tale om igen at sende U. til Tyskland, men samtidig arbejdede man fra svensk side på at få ham til at træde i svensk tjeneste med en soldaterstyrke, hvad kongen dog ikke ville indlade sig på, og U. selv måtte forholde sig passiv. I sin tvungne uvirksomhed tog han fat på et helt andet område idet han 1631 udsendte et lille latinsk skrift Vitiorum strigilis hvori han, formentlig på grundlag af hvad han havde set under krigen i Tyskland, gennemhegler tidens laster, især drukkenskaben.

En ny dansk henvendelse til kejseren om de tabte stifter førte kun til at kejseren overlod U. de private godser Zeibühl og Gallentien, og da Sveriges allierede hertugen af Mecklenburg besatte Schwerin forsøgte man at generhverve det ved en ny henvendelse til Sverige idet man foreslog et ægteskab mellem U. og Gustav Adolfs datter Christina hvad der dog både nu og da det senere igen blev foreslået fra dansk side ganske afvistes af Sverige. Skønt både kejseren og Sverige gerne ville vinde Danmark for sig kunne U. dog intet reelt opnå med hensyn til Schwerin og efter en rejse til de protestantiske fyrster i Nordtyskland trådte han i febr. 1633 i sachsisk tjeneste. Han fik et meget dårligt indtryk af det overdådige liv ved det sachsiske hof, og efter at have ladet hverve et kompagni kyradsérer i Danmark trådte han i aktiv krigstjeneste. Han blev kursachsisk oberst, men betegnedes senere som general over rytteriet og oberst for et fodregiment. Mens U. i sommeren 1632 deltog i kampene i Schlesien under Hans Georg v. Arnims ledelse modtog han klager fra sine "undersåtter" i Schwerin over svenskernes hærgninger, men han formåede intet at udrette for dem. I jesuiterkollegiet i Neisse tog U. som krigsbytte Tyge Brahes himmelglobe og sendte den til Kbh. hvor den dog gik tabt ved branden 1728. Mens U. med dygtighed kæmpede i Schlesien forsøgte den danske regering vistnok uden U.s vidende en ny henvendelse til Sverige om et ægteskab mellem ham og Christina men mødte bestemt afslag hos Axel Oxenstierna, mens U. selv med mere held indledte forhandlinger med svenskerne om Schwerin, men døde inden deres afslutning.

Annonce

Da Wallenstein i maj 1633 igen var blevet øverstkommanderende for de kejserlige tropper forsøgte han at opnå resultater ved forhandlinger og havde bl.a. et møde med U. hvorunder de talte om Christian IV's bestræbelser for at optræde som mægler. Under de følgende kampe udmærkede U. sig især som rytterfører og slog en større kroatisk afdeling. Imidlertid begyndte nye forhandlinger, og U. var utilfreds med at sachserne hverken ville slutte fred eller føre en effektiv krig. Da han 11.8.1633 var på et besøg i det kejserlige hovedkvarter blev han dødeligt såret af en kejserlig soldat og døde dagen efter. – U. var ikke blot en modig og dygtig officer, men havde en videre åndelig horisont. Han tegnede og malede, skrev både latinske vers og det ovennævnte moralske skrift. I Schlesien omgikkes han digteren Martin Opitz der dedicerede ham sit Trostgedicht in Widerwertigkeit des Krieges. Ved sine alsidige interesser og sin afholdenhed er han forud for flertallet af trediveårskrigens officerer.

Familie

Forældre: kong Christian IV (1577-1648) og Anna Cathrine (1575-1612). Ugift. – Bror til Christian (1603-47) og Frederik III.

Ikonografi

Mal. af P. Isaacsz kaldes U. som barn (Nivågård), ligeledes to mal. af drenge (Gavnø; Fr.borg). Afbildet s.m. broderen Frederik på stik af A. Matham, 1615, og på mal. (Gavnø), efter sidstnævnte kopi (Schloss Bad Homburg). Mal. formentlig af B. Strobel (brændt på Fr.borg 1859), efter dette kopi af K. v. Mander (Gavnø), detailkopi af W. Heimbach (Rosenborg) og lille mal. af F. C. Lund, 1858 (Fr.borg). Efter Gavnøkopien kopi af A. Dorph, 1901 (Fr.borg). Medalje af Daniel Kellerthaler formentlig 1633. Et lille mal. af D. Bailly, 1627, er blevet kaldt U. (Fr.borg). – Povl Eller: Kgl. portrætmalere i Danmark 1630-82, 1971.

Bibliografi

Danske mag. 3.r.II, 1845 277-84. Svensk agent ved Sundet, udg. Leo Tandrup, 1971. Documenta Bohemica Bellum tricennale illustrantia V, Wien 1977. – Mart. Opitius: Laudatio funebris principis Ulderici, Frankf. 1633. A. Cronholm: Sveriges hist. under Gustaf II Adolphs regering V, 2, Sth. 1871 34; VI, 1, 1872 2-5. J. A. Fridericia: Danm.s ydre politiske hist. I, 1876 (fot. optr. 1972) 68 137 146 149 190f 196 211 213. Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam II, 1896 1-141 (heri breve).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Fussing: Ulrik, f. 1611 i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298726