Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ulrik

Oprindelig forfatter HFuss
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ulrik, 30.12.1578-27.3.1624, hertug. Født på Koldinghus, død på Rühn ved Bützow, bisat i Bützow stadskirke, 1642 ført til Roskilde domk. U. var som ganske lille nogle år hos sine morforældre i Mecklenburg, men blev fra 1583 opdraget sammen med sin bror Christian (IV), og fra 1584 var den tidligere rektor i Roskilde Poul Pedersen hans lærer. N.å. sendtes han til Sorø, og både her og rundt på de kongelige slotte hvor han ellers blev opdraget sørgedes der for at han kun omgikkes dertil udvalgte adelsbørn, og i det hele taget var hans mor omhyggelig for hans opdragelse. Allerede 1590 sendtes han til hoffet i Braunschweig og til universitetet i Helmstedt, 1593 var han ved Rostocks og 1595 ved Leipzigs universitet og valgtes begge steder til rector magnificus. Efter at have været hjemme til broderens kroning 1596 fulgte han denne på rejse i Tyskland og tog 1598 til Frankrig for at sætte sig ind både i civile og militære sager og derpå videre til England og Skotland. Efter sin hjemkomst blev han 1599 hofjunker og fulgte kongen bl.a. på Nordkaprejsen, under hvilken han i Bergen indledte et kærlighedsforhold til lensmanden Jacob Trolles berygtede hustru Mette Høg. 1602 fulgte han sin søster Hedevig til hendes bryllup i Dresden, og derefter har han – uvist når – været i kejserlig tjeneste og kæmpet mod tyrkerne.

Allerede Frederik II synes at have været betænkt på at få U. forsørget uden at skulle give ham del i hertugdømmerne idet der 1587 var tale om at U. skulle rejse til Strasbourg for at få et kanonikat, men først U.s sygdom, senere kongens død bragte planen til at strande. 1602 blev han titulærbiskop af Slesvig og fik det i øvrigt omstridte Svavsted amt som len på femten år, men det tilfredsstillede hverken ham ellers hans mor der ved flere lejligheder var rundhåndet over for ham og nu støttede ham over for kongen der da også 1610 overlod ham lenet på livstid og 60.000 rdl.; forholdet til kongen, der havde været ret spændt, bedredes således at kongen brugte U. til at skaffe sig oplysninger om politiske forhold i Tyskland og besøgte ham 1614. Allerede tidligere var U. blevet økonomisk sikret. Hans morfar havde 1591 fået ham gjort til koadjutor i Schwerin stift hvor han 1603 blev biskop og her og på sine mecklenburgske godser Rühn og Zeibühl opholdt han sig for det meste, selv om han 1612 var på flåden under Kalmarkrigen og 1616 overværede Frederik III af Gottorps forlening med Slesvig. Han skal have interesseret sig for Christoffer Dybvad, men om hans karakter og meninger vides ikke noget. Hans enke hævdede at han havde skænket hende godset Zeibühl – købt 1621 – og en sum penge, men den danske regering nægtede at anerkende dette.

Familie

Forældre: kong Frederik II (1534-88) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift Katharina Hahn (gift 2. gang med kaptajn i kejserlig tjeneste Nicolaus Hermann v. Nidrum), d. af Otto H. til Hinrichshagen (1563-96) og Brigitta Trotha (død tidligst 1623, gift 2. gang 1598 med Henneke Lützow til Eickhof) – Bror til Anna (1574-1619), Augusta, Christian IV, Elisabeth (1573-1626), Hans (1583-1602) og Hedevig (1581-1641).

Annonce

Ikonografi

Mal. (brændt 1859), kopi af Andreas Kieldsen, 1654 (Malmø rådhus), tegn. af J. V. Gertner, 1857 (Fr.borg) og mal. af F. C. Lund, 1858 (sst.). Mal. (Fr.borg), efter dette kopi (Husum slot).

Bibliografi

Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia I, 1887-89 (fot. optr. 1969) 20-28 30–33 74f. Fr. IIs enke, dronning Sophies kopibøger, udg. Sv. Thomsen, 1937. Svensk agent ved Sundet, udg. Leo Tandrup, 1971. – Jesper Brochmand: Oratio fun. honori et memoriæ ... D. Uldarici, 1624. Chr. Molbech i Hist. t. 2.r.HI, 1850 251 f. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 2.r.IV, 1867-68 7291. Hist. saml. og studier, udg. samme II, 1896 II. – G. C. F. Lisch: Gesch. und Urkunden des Geschlechts Hahn III, Schwerin 1855 278-80. Samme i Jahrbucher des Vereins für mecklenb. Gesch. XXIII, Schwerin 1858 33-40 (om Katharina Hahn).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Fussing: Ulrik i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298725