Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Adolf, f. 1634

Oprindelige forfattere SHei og Rockstroh
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johan Adolf, f. 1634, Hans Adolf, 8.4.1634-2.7.1704, hertug af Plön, overfeltmarskal. Født på Ahrensbök, død på Ruheleben, begravet i Plön. J. A. gennemgik til sit 20. år den af faderen i Reinfeld oprettede fyrsteskole, uddannede sig derefter til krigerhåndværket ved rejser i forskellige lande, var 1657 oberst i kejserlig tjeneste i Ungarn, deltog fra 1664 som generalmajor i krigen mod tyrkerne og kommanderede 1674 med feltmarskals rang med dygtighed og held et braunschweigsk korps i felttog i Rhinegnene mod franskmændene, Sveriges forbundsfælle. Ved faderens død 1671 havde han overtaget regeringen i sit arveland idet han dog overlod regentskabet til moderen; men allerede året forud havde han på familiens vegne krævet andel i Oldenburg og Delmenhorst og indstævnet sagen for rigshofretten i Wien samtidig med at han erklærede sig villig til forligsmæssig afgørelse med Christian V. 1673 og 74 faldt dommen hvorefter J. A. afstod sit hus' rettigheder til Christian V mod vederlag i en del af Segeberg amt hvorved de to fyrster knyttedes fast til hinanden i et mod deres nære frænde og bitre fjende, hertugen af Gottorp, rettet forbund. Allerede 1672 havde J. A. opfordret kong Christian til krig mod Sverige; men da var den danske hærplan kun lige ved begyndelsesstadiet; man måtte vente endnu nogen tid. Anderledes da J. A. vinteren 1675–76 indfandt sig i kongens hovedkvarter ved Wismar. Den vanskelige belejring var trukket i langdrag, hærens egentlige overhoved, feltherre Hans Schack, var håbløst syg i Kbh., og ingen af de andre generaler var fuldt egnet til at udfylde hans plads: den 41-årige krigserfarne fyrstelige feltherre måtte være manden man trængte til, og 26.1.1676 anmodede kongen J. A., der nylig havde afslået en kejserlig udnævnelse til generalfeltmarskal, om som "vor Gehejmeraad og Overfeltmarskal" at fungere som præsident i krigskollegiet og snarest sætte under deliberation hvorledes årets felttog burde føres, idet kongen lod forelægge et antal klart udredede alternativer hvoriblandt han dog åbenbart lagde hovedvægten på angreb fra Sjælland over i Skåne. J. A., der opholdt sig i Kbh., sammenkaldte s.d. krigskollegiet til møde 28. s.m., og det vedtoges at hovedangrebet skulle rettes mod Skåne; 31. s.m. afsluttedes overvejelserne sammen med generalkrigskommissariatet, og detaljerede forslag fremsattes. Disse forslag betegnede et afgjort brud med Griffenfelds politiske og militære strategi. Dennes fald var derfor en forudsætning for planernes gennemførelse. Hvilken andel J. A. havde i Griffenfelds fald er ikke fuldt klarlagt, men han var i al fald meget nidkær ved undersøgelserne og retssagen mod den faldne storhed. I de følgende måneder beherskede hertugen situationen; han blev præsident i krigskollegiet, og hans stilling betegnedes bl.a. ved at de vigtigste anordninger bar hans underskrift sammen med kongens – noget hidtil ukendt. Sidst i juni førtes hæren over til Skåne, og i de nærmest følgende uger gennemførtes et antal vel ledede og heldige operationer. Da hæren i slutningen af sept. gik i vinterkvarter var betydelige landstrækninger og flere befæstede pladser erobret og fastholdtes; men hæren havde lidt betydelige tab; den var stærkt udpumpet efter vidtløftige marcher; det vigtigste og ivrigt søgte formål: at træffe og slå den fjendtlige hovedhær var ikke nået, og den i begyndelsen meget gunstige militære situation var ved at ændre sig til det modsatte. Man har søgt at give 1. A. æren for de heldige foretagender og at tilskrive intriger mod ham af andre generaler, modstand fra indflydelsesrige personers side og uforstandige indgreb af kongen skylden for uheldige beslutninger og handlinger og for den ugunstige ændring af den militære situation. Det er imidlertid påvist at alle vigtige beslutninger i hele rækken af krigsråd er taget i fuld overensstemmelse med J. A.s votum der stedse tillagdes afgørende vægt, selv hvor afvigende anskuelser havde været fremført. Da hæren gik i vinterkvarter rejste kongen og J. A. over til Kbh., og midt i okt. rejste hertugen midlertidigt til Holsten, men sluttede sig i nov. atter til kongen ved hæren i Skåne hvor han en uge senere nedlagde overkommandoen. At dette skyldes følgerne af en mellem de to mænd indtrådt misstemning er sikkert. Da de i begyndelsen af okt. var i Kbh. skal J. A. to gange indtrængende have bedt om sin afsked, og da han i nov. atter kom til Kbh., medens kongen var rejst over til hæren i forventning om et svensk angreb og meget ønskede J. A.s nærværelse, sendte denne kongen en skrivelse der skal have været "temmelig haard og kort" og have såret kongen dybt. J. A. havde i og uden for hæren mange oprigtige venner og beundrere, og hans dybe hengivenhed for kongehuset, hans personlige uegennytte og hans omhu for den menige mand var almindelig anerkendt; men han var meget kort for hovedet, bydende, tålte ikke modsigelse og havde herved efterhånden vakt misstemning mod sig, navnlig blandt de ældre generaler. At han kunne have formået at give krigen en heldigere vending er ikke udelukket; i hvert fald var han den bedste blandt de generaler kongen da rådede over.

Ved J. A.s afgang bevilgedes der ham en betydelig årpenge; han holdtes stadig officielt underrettet om hærens forhold og fungerede som militærguvernør i hertugdømmerne og grevskaberne. Maj n.å. bad han kongen om tilladelse til en kortvarig rejse til Kbh. for at indlede forhandling om overtagelse af overkommandoen. Han nævnte vel ikke direkte dette ord, men kongen og andre indviede udtalte sig som om dette var en given sag. Kongen svarede noget ubestemt at det ville glæde ham atter at se hertugen, og den kloge dronning Charlotte Amalie samt andre håbede atter at se ham i spidsen for hæren. Kongen tøvede imidlertid med at træffe en afgørelse og rejste over til hæren hvor i de samme dage general J. R. v.d. Goltz ankom og blev øverstkommanderende. Operationerne begyndte umiddelbart efter; kongen bad J. A. vente foreløbig, og hermed faldt sagen bort.

I de følgende år vedblev J. A. med råd og dåd at virke som en klog, trofast og uegennyttig ven af kongen og monarkiet. Under det stadig spændte forhold til Gottorp og Hamburg samt de deri interesserede magter havde J. A. rådet kongen til mådehold og forhandlinger indtil knuden pludselig strammedes i foråret 1689 da krig syntes uundgåelig. Han tilrådede nu hurtig og energisk handling og tilbød at tage overkommandoen hvorved han imødekom et af kongen længe næret ønske, og udnævntes til overfeltmarskal. Da der efter forliget i Altona s.å. indtrådte en afspænding i de politiske forhold trådte J. A. ud af den hidtidige forbindelse med monarkiet og i tjeneste hos generalstaterne som generalfeltmarskal og deltog i krigene i Flandern. Efter den kortvarige krig 1700 gav han atter vidnesbyrd om sin hengivenhed for den danske krone ved gennem sin indflydelse hos det ham nær stående braunschweig-lüneburgske fyrstehus at indvirke gunstigt på fredsforhandlingerne, samtidig med at han sikrede sin slægt uafhængig besiddelse af det lille hertugdømme for hvis trivsel han på enhver måde bestandig havde arbejdet klogt og uegennyttigt.

Annonce

Familie

Forældre: hertug Joachim Ernst af Plön (1595–1671) og Dorothea Augusta (1602–82). Gift 4.4.1673 med Dorothea Sophie af Braunschweig-Wolfenbüttel, født 17.1.1653, død 20.3.1722 i Plön, d. af hertug Rudolph August af B.-W. (1627–1704, gift 2. gang 1681 med Rosine Elisabeth (Rudolphine) Menthe, død 1701) og grevinde Christine Elisabeth v. Barby (ca. 1630– 81).

Udnævnelser

Bl. R. 1671.

Ikonografi

Malet i hel figur (Eutin). Stik af H. Schaten, 1677, efter forlæg af A. Wuchters. Afbildet på A. Steenwinckels mal. fra 1680erne af Landskronas overgivelse (Fr.borg) og på tapet vævet efter dette af B. v. Eichen (Chr.borg), samme portrættype i ovalt mal. (Eutin). Mal. (Plön slot). Tysk stik.

Bibliografi

Danske saml. 2.r.III V VI, 1873–79. Danske mag. 5.r.V, 1904 293–330. – N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900. K. C. Rockstroh i Hist. t. 8.r.IV, 1912–13 103–50. Samme: Udvikl, af den nationale hær i Danm. II, 1916. Joachim Neumann i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. XCIII, Neumünster 1968 49–105.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg, K. C. Rockstroh: Johan Adolf, f. 1634 i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292207