Henrik (hertug)

Henrik, Henrik Valdemarsen, d. 25.9.1375, hertug af Sønderjylland. Da H. ved faderens død 1364 arvede hans lande var det kun et lille område af hertugdømmet, hvorover han virkelig blev herre; fremfor alt var hele den sydlige del med selve hovedslottet Gottorp i de holstenske grevers hænder, mens Als og fem herreder på fastlandet var givet til hans mor som livgeding. Selv måtte han 1367 pantsætte Langeland til Valdemar Atterdag. H. følte sig således truet af både kongens og holstenernes overmagt, og han besad åbenbart ikke evner til at følge nogen selvstændig politisk linje. Fra sin far arvede han fjendskabet med kong Valdemar, og skønt en forsoning kom i stand sluttede han sig dog 1368 til kongens åbenlyse modstandere, de holstenske grever og de oprørske jyske herremænd. Karakteristisk nok udstedte han ikke selv noget forbundsbrev, men greverne gjorde det på hans vegne og med hans fuldmagt. H. deltog derfor sikkert i de forbundnes indfald i Nørrejylland s.å. (vi ved at han om sommeren belejrede Skodborghus); for øvrigt fortæller kilderne kun om hans hyppige pengeforlegenheder, idet han op gennem årene stadig måtte gribe til større og mindre pantsættelser. Til sidst synes dog frygten for de politiske følger af venskabet med holstenerne at have drevet ham over på kongens parti, og de sluttede et forlig i Flensborg 1373. S.å. overlod moderen det meste af Als til Valdemar Atterdag, og n.å. fik kongen af H. indløsningsretten til Gottorp med Sydslesvig. Ganske vist nægtede greverne at modtage indløsningssummen, men de fleste andre hertugelige slotte kom inden udgangen af 1375 i kongens hænder. H., den sidste hertug af Abels æt, var da helt voldgivet den kongelige politik, da han døde ud på eftersommeren 1375. Hans enke, Kunigunde, drog til kongeriget, men hendes skæbne kendes for øvrigt ikke.