Frederik Carl

Frederik Carl, Friedrich Carl, kaldet Carlstein, 4.8.1706-18.10.1761, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön. Født i Sønderborg, begravet i Plön. F.C.s far havde set sig tvunget til efter sit ægteskab der ansås for ikke jævnbyrdigt, at afstå sit len på Ærø til den ældre bror Joachim Frederik af Nordborg mod et pengevederlag, ligesom han for sine børn gav afkald på al arveret til slægtens lensgodser, så længe der fandtes mandligt afkom af broderen; han kaldte sin hustru og hendes børn "v. Carlstein". Da Joachim Frederik døde 1722 uden mandlige arvinger og foruden lenet på Als og Ærø efterlod det senere arvede Plön i Holsten, kom det til en overenskomst mellem F. C. og kong Frederik IV hvorefter denne ville anerkende ham som legitim hertug af Plön imod en afståelse af hele det sønderjyske len fra samme øjeblik han kom i besiddelse af det holstenske (7.11.1722). Kort efter deklareredes han af kongen som født hertug, og hans mor fik fyrstelig standsret; af godserne fik han Nordborg og Melsgård på Als med Gudsgave og Sæbygård på Ærø; Hartspring og Østerholm tilfaldt derimod kronen. Han drog nu udenlands i nogle år, mens der førtes proces for rigshofretten om hans anerkendelse som tysk fyrste og arveretten til Plön der gjordes ham stridig af hans farfars bror Johan Ernst Ferdinand til Rethwisch. Da denne imidlertid døde uden arvinger (21.5.1729) var F.C. eneste efterlevende mand af huset Plön og tog som sådan hele lenet der fra 1722 havde været taget under kongelig administration i besiddelse; han havde i forvejen måttet forny overenskomsten med kongen og afstå Als og Ærø der således hjemfaldt til kronen. To år efter anerkendtes F.C. også af kejseren som legitim hertug og arving til Plön (11.9.1731). Da han ikke havde sønner sluttede han en overenskomst med kongen (1754), senere tiltrådt af de andre linier af huset Sønderborg (1756), hvorefter hertugdømmet efter hans død skulle forenes med den kongelige del af Holsten.