Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Oprindelige forfattere HPC og SvLar

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frederik, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Frederik (Friedrich) Christian August, 6.7.1829-14.1.1880, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Frederik blev som "Friedrich VIII" den sidste augustenborgske hertug der spillede en – om end beskeden – rolle. Under opvæksten på Augustenborg og Gråsten lagde faderen navnlig vægt på undervisningen i realfagene og moderne sprog. Hans første lærere var den danske teolog H.W. Krog-Meyer og en kandidat Bahrt. Fra 1845 tog undervisningen en mere bestemt tysk retning under dr. Karl Steffensen, og Frederiks og broderen Christians konfirmation 1846 gennemførtes som den første i den augustenborgske familie helt på tysk. Fra 1842 ledsagede Frederik faderen til stændermøderne i Slesvig hvor han modtog vigtige politiske indtryk, og han ledsagede ligeledes faderen på dennes udenlandsrejser i 1840erne. Sin videre uddannelse fik Frederik ved 1849 at høre forelæsninger i Kiel, og 1851-52 studerede han i Bonn hvor han bl.a. hørte F.C. Dahlmann. Rejser til Frankrig, Italien og Østrig 1853 og 1856 supplerede denne uddannelse.

1846 var Frederik sammen med broderen blevet præsenteret ved det danske hof og efter skik og brug udnævnt til oberstløjtnant à la suite, umiddelbart før udstedelsen af det kgl. åbne brev om arvefølgen definitivt fjernede augustenborgerne og kongehuset fra hinanden. Han gjorde treårskrigen aktivt med som løjtnant i den slesvig-holstenske hær og fik 1851 afsked med titel af oberstløjtnant af kavalleriet. De følgende år knyttede han forbindelser til Preussen efter at han i Bonn var blevet ven med den preussiske kronprins, og 1854 trådte han ind i den preussiske hær som premierløjtnant.

1857, året efter sit giftermål, tog Frederik ophold på Dolzig, og i disse år svækkedes forbindelsen mellem augustenborgerne og hertugdømmerne stærkt. Frederik fastholdt imidlertid uden vaklen de augustenborgske prætentioner, og efter at den danske regering havde ophævet helstatsforfatningen for Holstens vedkommende reserverede han i en erklæring 15.1.1859 sine rettigheder. Prinsen af Nør (Frederik, 1800-65) havde stærkt opfordret til et sådant skridt, men faderen fandt det overilet. 1863 var Frederik på tale som græsk tronfølger, men afslog. Omtrent samtidig, efter arveprins Ferdinands død sommeren 1863, aftalte Frederik med faderen at denne ved Frederik VIIs eventuelle død straks skulle overdrage sine arverettigheder til Frederik.

Annonce

Det skete 16.11.1863; og med samme dato, men først udarbejdet i dagene efter, udsendte Frederik dels en meddelelse til forbundsdagen og en række tyske stater om sin tronbestigelse som "Friedrich der Achte", dels en proklamation til slesvig-holstenerne hvori han fremhævede at augustenborgernes ret var Slesvig-Holstens redning. Proklamationen var forfattet af Karl Samwer i Gotha hvor Frederik med støtte af Ernst II af Sachsen-Coburg-Gotha opslog sit hovedkvarter i en telegrafbygning. Her indrettedes en regering med tre departementer, og Frederiks vigtigste hjælpere blev Samwer og Karl Francke der begge overflyttedes fra hertug Ernsts tjeneste. Samtidig med udsendelsen af proklamationerne udnævnte Frederik den hidtidige badensiske gesandt R. v. Mohl til sin repræsentant i forbundsdagen.

Frederiks stilling var fra begyndelsen vanskelig, fordi han ikke kunne opnå forbundets anerkendelse og var uden egne magtmidler. Desuden viste det sig at han selv manglede diplomatisk evne og veg tilbage for at træffe hurtige beslutninger. Måske under indtryk af faderens optræden 1848 rejste han allerede natten mellem 17. og 18.11. til Berlin til forhandling med Bismarck og Frederik Wilhelm IV. Frederik opfattede formentlig indholdet af disse samtaler endnu mere negativt end det faktisk var, og det blev udgangspunktet for at han under indflydelse af bl.a. Ernst II overvejende holdt sig til de middelstote tyske stater og forsømte kontakten til Preussen. Samwer, Frederiks vigtigste rådgiver, undervurderede totalt Bismarck, og Frederik delte hans opfattelse. Den vældige støtte de augustenborgske krav fik af den opblussende nationale bevægelse, fremmet af den tyske nationalforening, var vanskelig at udnytte for Frederik der måtte basere sin politik på legitimitets-princippet. Henvendelser til udlandet bar ikke frugt, og det skadede Frederik stærkt da hans henvendelse til kejser Napoleon om hjælp blev offentlig kendt. Navnlig Samwer ønskede at holde alle muligheder åbne og følge en forsigtig kurs hvad der også tiltalte Frederiks gemyt mest. Bl.a. var han af hensyn til legitimiteten betænkelig ved planen om at lade friskarer trænge ind i Holsten. Derfor tøvede han også med at tage til hertugdømmerne hvor den augustenborgske stemning ellers vandt stærkt frem, støttet af det presse- og propagandafelttog der var sat i gang fra Gotha. 27.12.63 kårede en folkeforsamling i Elmshorn ham til hertug, og overalt først i Holsten og derefter i dele af Slesvig udråbtes han i de følgende uger til hertug. 30.12.63 kom han til Kiel hvor han etablerede sit hof og vandt befolkningens sympati ved sin jævne optræden. Men ridderskabet holdt sig stadig tilbage, og af hensyn til Preussen og Østrig fastholdt han formelt at han opholdt sig i Kiel som privatmand. Her residerede han med sine tre departementer, mens forbundets kommissærer oprettede deres regering med sig selv som repræsentanter for den legitime hertugmagt.

Dermed var Frederiks umulige situation blevet tilkendegivet. Den augustenborgske mulighed som den drøftedes mellem Preussen og Østrig og med de fremmede magter var uden for Frederiks egen indflydelse trods den støtte han fik fra en række tyske stater. Hverken Preussen eller Østrig var helt fremmede for en augustenborgsk løsning, men de måtte i så fald stille krav om konservative garantier fra Frederik, og navnlig Bismarck irriteredes af den liberale støtte til hertugen. Den preussiskøstrigske militære indsats svingede stemningen i Tyskland bort fra den augustenborgske sag, og i den bismarckske annektionspolitik blev der ikke plads til augustenborgerne. Da Bismarck endelig fremkaldte de preussiske kronjuristers underkendelse af augustenborgernes krav var Frederik uden muligheder. I Holsten og den sydlige del af Slesvig holdt det augustenborgske parti sig, hvad der endnu var tydeligt ved valget til den nordtyske forbundsrigsdag 1867. Men da havde Frederik for længst forladt landet. Han forlod Kiel 1866 samtidig med K.W. Gablenz og dennes tropper. Allerede sommeren 1865 havde han forlangt sin afsked fra den preussiske hær, og efter den preussiske annektion af hertugdømmerne protesterede han 1867, men først efter svære overvejelser. Da han deltog i den fransk-tyske krig var det som generalmajor i den bayerske armé.

Efter faderens død 1869 havde Frederik arvet Primkenau og Gråsten, og han levede sine sidste år i tilbagetrukkethed, bl.a. optaget af studier i bedstefaderen, Frederik Christians, liv. Frederik oplevede ikke selv den udsoning mellem Preussen og det augustenborgske hus der lå i ægteskabet 1881 mellem hans datter, Augusta Viktoria, og den senere kejser Wilhelm II, men forhandlingerne om forlovelsen lå dog før hans død. Denne forbindelse var i øvrigt en betinget oprejsning for huset eftersom den forudsatte det afkald som Frederiks søn fuldbyrdede.

Sønnen Ernst Günther, født 11.8.1863, død 22.2.1921, blev officer i den preussiske armé. 1884 gav han afkald på de augustenborgske rettigheder til Slesvig-Holsten og anerkendte provinsens tilhørsforhold til Preussen. Til gengæld fik han overdraget Augustenborg og Sønderborg slot. Kort før sin død afstod han sine sønderjyske besiddelser til den danske stat.

Familie

Født på Augustenborg, død i Wiesbaden, begravet i Primkenau.
Forældre: hertug Christian August af Augustenborg (1798-1869) og Louise Sophie Danneskiold-Samsøe (1796– 1867). Gift 11.9.1856 på Langenburg med prinsesse Adelheid Victoria Amalie Louise Marie Constanze Hohenlohe-Langenburg, født 20.7.1835 på Langenburg, død 25.1.1900 i Dresden, d. af fyrst Ernst Christian Carl Hohenlohe-Langenburg (1794-1860) og Anna Feodorowna Augusta Charlotte Vilhelmine v. Leiningen (1807-72).

Ikonografi

Malet som barn (Fr.borg). Min. af Caroline Steltzner, 1833 (sst.). Afbildet på en række tegn. fra det augustenborgske hof af Carl Hartmann 1845-46 (Fr.borg), deriblandt to portr. 1846 litograferet af hhv. M. Schwind, 1846 og af E. Fortling. Akvarel af T. Schloephe, 1848 (Fr.borg). Litografi efter tegn. af F.A. Hornemann juni 1849. Tegn. af O. H. Graack, 1851 (Fr.borg). Tegn. af C. Linde, 1853. Stik af Weger efter foto, herefter litografi fra Berlin og tryk på tørklæde. Afbildet på mal. af A. Adam (Gisselfeld). Satirisk tegn. af Constantin Hansen, 1863 (Fr.borg), i øvrigt afbildet på talrige satiriske blade fra krigen 1863-64. Litografi af N. Cassler, 1864, af Wittmaack, af G. Ferckert efter mal. af R. Lauchert, af C. Fischer, af Jul. Simmonds, af Rudolf Geissler, af J.Geissler, træsnit i eng., tyske og franske aviser 1864, bl.a. af Aug. Neumann. Litograferet mindeblad af P. Grosenich. – Mindesmærke af Jeremias Christensen i Kiel 1901.

Bibliografi

Vor funfzig Jahren. Briefwechsel zwischen Dr. Karl Lorentzen und den Führern der Augustenburgischen Partei 1863-66, udg. G. Kupke, Lpz. 1914 = Quellen und Forschungen zur Gesch. Schlesw.-Holst.s II. Georg Lehner: Die schlesw.-holst. Frage im Briefwechsel zwischen Fr. v. Roggenback und Karl Samwer i Zeitschr. für schlesw.-holst. Gesch. LXXXVIH, Neumünster 1963 175-235; LXXXIX, 1964 33-60. – Karl Jansen og K. Samwer: Schlesw.-Holst.s Befreiung, Wiesbaden 1897. Johs. H. Gebauer: Herzog Fr. VIII von Schlesw.-Holst., Stuttgart 1912. H. Hagenah i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. LVI, Kiel 1926 271-396. C. Boysen sst. LXIII, 1935 214-343. Holger Hjelholt: Treitschke og Slesv.-Holst., 1928. Erik Møller: Helstatens fald I–II. 1958. Joachim Daebel: Die schleswig-holsteinische Bewegung in Deutschland 1863-64, Köln 1969. – Papirer i Primkenauark., Schlesw.-holst. Landesarchiv, Slesvig. Erich Graber: Das herzogl. schlesw.-holst. Hausarchiv zu Primkenau in Schlesien i Codex diplomaticus Silesiae XXXI, Breslau 1925 121-26.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.P. Clausen, Svend Larsen: Frederik, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289657