Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik 2. Valdemarsen

Oprindelig forfatter VCour
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Erik 2. Valdemarsen, d. 12.3.1325, hertug af Sønderjylland. Begravet i Slesvig domk. E. overtog straks ved sin fars, hertug Valdemars død i påsken 1312 styret i hertugdømmet i Sønderjylland, og Erik Menved bekræftede denne ordning ved 30.6.1313 i lejren ved Warnemünde at gøre ham til sin fanelensmand. Imidlertid var E. ikke tilfredsstillet: han gjorde yderligere krav på at blive forlenet med Langeland som hans farbror, Erik Eriksen Langben havde haft til sin død 1310. I Sønderjylland som i det øvrige land herskede der netop på denne tid urolige forhold idet flere af stormændene gav deres misfornøjelse med kongens styre til kende. Under disse omstændigheder fandt kong Erik det klogest 9.8.1313 at slutte et forlig med hertugen i Horsens. E. opgav sine krav på Langeland, men fik til gengæld tilsikret sig alt det sønderjyske krongods; ligesom sin far lovede han kun at yde tjeneste med 50 væbnede ryttere. Trods forliget blev forholdet mellem de to ikke fuldt ud klaret. Allerede n.å. måtte der mægles mellem dem angående hver enkelts ret til at "tage mænd", 1315 fik kongen drevet en fordobling af hertugens tjenestepligt igennem, og både 1317 og 1318 var der uoverensstemmelser til stede som måtte ryddes af vejen ved nye forhandlinger. Da kong Erik døde 1319, skal der blandt jyske stormænd have været ønsker fremme om at kåre E. til konge. Dette strandede dog på modstand, ikke mindst fra hans holstenske slægtninges side. E. havde ægtet en søster til grev Gerhard III af Rendsborg; men Gerhard ønskede på ingen måde at se svogerens magt stige så stærkt, og Christoffer (II) blev da valgt. E. benyttede imidlertid lejligheden til at skaffe sig forleningen med Langeland. Forholdet mellem ham og kong Christoffer blev aldrig godt, og da misfornøjelsen med kongens styre brød ud 1323 tyede den tidligere marsk Ludvig Albertsen Eberstein ned til Hertug E. som udstedte et værnebrev for ham. E.s børn Valdemar og Helvig var endnu mindreårige da han døde 1325.

Familie

Forældre: hertug Valdemar Eriksen (død 1312) og Elisabeth. Gift Adelheid, d. af grev Henrik I af Holsten (død 1304) og Helvig af Brunkhorst. – Far til Valdemar Eriksen (ca. 1315-64) og Helvig.

Bibliografi

Ingvor M. Andersson: Erik Menved och Venden, Lund 1954. Allan Mohlin: Kristoffer II av Danm. I–II. Lund 1960. Kai Hørby: Status regni Dacie, 1977.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vilh. la Cour: Erik 2. Valdemarsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289192