Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik

Oprindelige forfattere KHoer og VCour
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Erik, d. 1304, hertug af Sønderhalland. Begr. i Ringsted k. E. var af kongelig herkomst og har måske i Erik Klippings tidlige tid delt skæbne med de øvrige kongefrænder hvis krav på riget afvistes eller holdtes hen selv om E. tidligt optræder i kongens tjeneste. Han synes i de nærmeste år efter sin fars død 1260 at have boet på Sjælland og har rimeligvis haft ejendomme der. En tid (1279) havde han forsædet på Sjællands landsting, senere (1283) tog kongen ham til drost i stedet for Peder Nielsen (Hoseøl). Drostembedet beholdt han imidlertid kun kort thi allerede n.å. afløstes han af Uffe Nielsen efter at han formentlig s.å. havde fået de fire sydligste herreder i Halland til len som et hertugdømme. 1285 blev han dernæst slået til ridder af den svenske konge hvorpå der i de følgende bevægede år intet høres om ham før 1295 da der i Hindsgavlfreden fremkommer en meddelelse om et mellemværende mellem ham og hans lensherre, kongen af Danmark. Med sin hustru havde E. sønnen Barnum der skrev sig til Skarsholm i Sjælland.

Familie

Forældre: hertug Knud Valdemarsen (ca. 1205-60) og hustru. Gift Elisabeth, t tidligst 1317.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XXXIII, 1916 422.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Hørby, Vilh. la Cour: Erik i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289184