Christian Albrecht, 3.2.1641-27.12.1694, hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp. Christian Albrecht blev ved sin farbror Johans og sin ældre bror Johan Georgs død 1655 biskop af Lubeck (Eutin), en værdighed han først afstod til sin yngre broder August Frederik 1666. Regerende hertug af Gottorp blev han 1659, på et tidspunkt da der herskede kaotiske tilstande i hertugdømmerne. Gottorp havde netop ved freden i Roskilde 1658 erhvervet suverænitet og landerhvervelser på den danske krones bekostning, men kort efter havde den svenske konge, Karl 10. Gustav, der tillige var besvogret med det gottorpske hus gennem sit ægteskab med Christian Albrechts søster Hedvig Eleonora, sat det hele på spil ved sit pludselige fredsbrud. Baggrunden for de store erhvervelser 1658 var et gensidigt svensk-gottorpsk militær-forbund fra 1657, og i sommeren 1658 havde Karl Gustav insisteret på at hertug Frederik lod sin søn og sandsynlige efterfølger Christian Albrecht slutte sig til den svenske hær for at han kunne samle erfaringer i krigen. Således befandt Christian Albrecht sig hos Karl Gustav ved udbruddet af denne anden krig, og derfor blev han passiv tilskuer til begivenhederne på Sjælland, først og fremmest stormen på København. Christian Albrecht kom først hjem fra denne sin første rejse ved faderens død, men da hastede han til det gottorpske hof i Tønning for at overtage regeringen. På rejsen var han ledsaget af den svenske diplomat Schweder Dietrich Kleihe.

Egentlig var Christian Albrecht vel dårligt forberedt til den vanskelige opgave, og han synes ikke at have taget synderlig del i regeringsarbejdet. Men faderen havde samlet gode rådgivere, og det nye styre skabtes især omkring den tidligere kansler Johann Adolph Kielman v. Kielmansegg. Foreløbig huserede både danske og allierede styrker i hertugdømmerne, og ved tronskiftet søgte både Danmark og Kurbrandenburg at få indflydelse på det nye styre, men Sverige trak dog det længste strå i det lange løb - ikke mindst takket være Kleihe, som endnu i mange år skulle overvåge Gottorps udenrigspolitik - og i maj 1661 blev det svensk-gottorpske forbund atter bekræftet ved en ny traktat. Forinden var det vundne dog blevet sikret for Gottorp ved freden 1660, og Christian Albrecht kunne tage sine lande i besiddelse og lade sig hylde af stænderne. Men det var en tung arv, den unge hertug overtog. Den danske kongeslægt måtte se på de indrømmelser man havde givet Gottorp som noget man burde stræbe at komme bort fra. Det svensk-gottorpske forbund betød politisk og militært en stor fare så længe man fra dansk side vedblev at føle sig truet af et nyt svensk angreb gennem hertugdømmerne. Den danske konge måtte derfor være imod hertugens fordring om fri dispositionsret over de i hans egne amter og byer udskrevne og over halvdelen af fællesdelens skatter da han ikke ønskede at gottorperne fik midler i hænde til at skabe en selvstændig militærforfatning. Så længe den svensk-danske modsætning vedblev at bestå - og der var blandt de danske statsmænd kun én (Hannibal Sehested) som vovede at drømme om dens ophævelse - var en varig udsoning med Gottorp ikke mulig. Så længe den danske regering endnu ikke følte styrke til at tage revanchekampen mod Sverige op måtte den imidlertid bekvemme sig til at søge en nogenlunde fredelig levefod med hertuglinien. Christian Albrecht og hans statsmænd Kielman og Andreas Cramer ønskede en udsoning med kongelinien, dog med bevarelse af den vundne selvstændighed og af beskyttelsesforbundet med Sverige. Hans historie kom til at vise umuligheden heraf.

I resten af kong Frederik 3.s og begyndelsen af Christian 5.s regeringstid bevaredes dog freden. "Perækvationsrecesserne" af 1661 og 1663 bilagde forskellige tvister vedrørende skatteforholdene og stadfæstede hertugens ret til at oppebære skatterne af sine egne amter, landskaber og byer; om en ophævelse af fællesskabet over ridderskab og prælater kunne man derimod ikke enes. 1667 delte de to fyrster i fællesskab og med forbigåelse af den tredje arvekræver hertugen af Plon arven efter grev Anton Gunther af Oldenburg og Delmenhorst; s.å. blev Christian Albrecht den danske konges svigersøn mens en reces ordnede en række stridsspørgsmål, og 1668 enedes man om en ny fælles told- og licenterulle. Christian Albrecht var endog tilbøjelig til indrømmelser i skattespørgsmålet, men mødte her modstand fra sine råder. Med Christian 5.s tronbestigelse fik mere aktivistiske tendenser magten ved det danske hof, og forholdet mellem København og Gottorp prægedes af voksende spænding.

Den dansk-plonske overenskomst 1671 om Oldenburg og Delmenhorst var et slag i ansigtet på Gottorp; Christian Albrecht lod sig dog i København fralokke et mundtligt løfte om at sælge sin ret til grevskaberne for 150.000 rdl. men hans råder tvang ham til at tilbagetage løftet. Gottorp fornyede traktaten med Sverige samtidig med at Danmark og Sverige tog stilling på hver sin side i krigen mellem Frankrig og Nederlandene. Krisen indtrådte 1675 da hertugen hjemsendte landdagen for at standse kongens egenmægtige udskrivning af store forsvarsskatter og derved tvinge ham til at holde sig neutral i krigen mellem Sverige og dets fjender. Lokket til Rendsborg under påskud af fortsættelse af de tidligere indledte forhandlinger om et mageskifte mellem de oldenburgske grevskaber og dele af det gottorpske Slesvig blev han indesluttet af danske tropper og tvunget til ikke blot at tilstå kongen hele forsvarskontributionen og overlade ham sine fæstninger og tropper, men til også at opgive sine alliancer med fremmede stater og suveræniteten over Slesvig og afstå Svavsted amt ("Rendsborgforliget" 10.7.1675).

Da Christian Albrecht, som marts 1676 havde taget ophold i Hamburg, nægtede at opfylde den ham påtvungne traktat, beslaglagde kongen dec. 1676 det gottorpske Slesvig og truede med at inddrage det som forbrudt len. Gottorps allierede Sverige og Frankrig tillod ham dog ikke at beholde byttet. Ved freden 1679 måtte han give Christian Albrecht både suveræniteten og alle hans lande tilbage. Det samme politiske nederlag gentog sig da han maj 1684, støttet på en alliance med Frankrig som nu opgav at støtte Gottorp, på ny inddrog det gottorpske Slesvig. Pres fra England-Nederlandene, Sverige, kejseren og de nordtyske stater Brandenburg og Lüneburg tvang ham ved Altonaforliget (20.6.1689) til at genindsætte Christian Albrecht i alle hans rettigheder. Christian Albrecht fik nu lov at sidde på Gottorp i ro til sin død, beskyttet af Sverige som han søgte at knytte nærmere til sin slægt ved et ægteskab mellem sin søn Frederik og Karl 11.s datter, og af England, men forholdet til Danmark havde dog mest karakter af en våbenstilstand. Personligt ønskede dog Christian Albrecht sikkert freden bevaret; han modtog flere gange Christian 5. som sin gæst og gjorde ham visse militære indrømmelser. For et godt forhold til Danmark i disse sidste år virkede også den gottorpske regeringspræsident siden 1686 Joakim Ahlefeldt.

Forholdet til Danmark fylder de fleste blade i Christian Albrechts historie; de danske fjendtligheder hæmmede stærkt hans landes indre udvikling. De rolige år efter 1660 tillod ham at foretage en længere udenlandsrejse til Nordtyskland, Holland, Frankrig, Schweiz og Vesttyskland (febr.-nov. 1662) og at virkeliggøre en af faderen længe næret plan ved oprettelsen af universitetet i Kiel ("Christiania Albertina") som indviedes 3.-5.10.1665. Han skabte ved denne sin vigtigste regeringshandling, i hvilken Kielman havde væsentlig del, et centrum for hertugdømmernes tyskhed som overlevede den gottorpske stat. Selv var Christian Albrecht uden dyberegående videnskabelige interesser, og når han ved sin udsmykning af Gottorp slot og det 1670 til ære for hans danske gemalinde opførte lysthus Amalienburg, bl.a. med malerier af holsteneren J. Ovens, gjorde en indsats i sine landes kunstudvikling, var hans hovedmotiv her som ved hans pragtfulde haveanlæg i "Neuwerk" at kaste glans over sin fyrstemagt som han, i pagt med tiden, søgte at betone også i sin forvaltning og i forholdet til stænderne, selv om han lejlighedsvis kunne søge støtte hos disse over for kongen. Hans finanser led stærkt under konflikterne med Danmark, og han pådrog sig en meget stor gæld som øgedes ved hans dyre hofholdning. De nævnte konflikter var, som forholdene lå, uundgåelige, og Christian Albrecht blev offer for ulykkerne uden egen skyld, men også hans sluttelige oprejsning skyldtes de for Danmark ugunstige politiske konjunkturer og ikke hans personlige indgriben.

Familie

Christian Albrecht blev født på Gottorp, døde sst. og er bisat i Slesvig domkirke.

Forældre: hertug Frederik 3 af Gottorp (1597-1659) og Maria Elisabeth (1610-84). Gift 24.10.1667 i Glückstadt med Frederikke Amalie, født 11.4.1649 i Kbh., død 30.10.1704 i Kiel, d. af Frederik 3 (1609-70) og Sophie Amalie (1628-85).

Far til Christian August (1673-1726) og hertug Frederik 4. Bror til Hedevig Eleonore og August Frederik.

Ikonografi

Afbildet på familiebillede malet af J. Ovens, 1652 (Fr.borg, Gripsholm). Malet som dreng og mal., ca. 1658 tilskr. A. Wuchters (begge Gripsholm), det sidste stukket af A. Haelwegh, kopieret i stik af R. Collin, 1664. Afbildet på allegorisk mal. af J. Ovens, 1661 (Erholm). Mal. af D. Klocker Ehrenstrahl, 1663 (Gripsholm). Mal. af J. Ovens, ca. 1665 (Kiel) samt afbildet på flere stik med allegorier, bl.a. 1665 og 1666 i anledn. af oprettelsen af Kiels univ. Stik af H. Straus, 1666. Min. af Prieur, 1667 (Fr.borg). Afbildet på flere hyrdebilleder malet af J. Ovens (Nasjonalgalleriet, Oslo; Fr. borg); typen findes gengivet i stik. Et mal. af Strack (Eutin) angives at være en kopi af et mal. af Ehrenstrahl fra 1671. Relief, ca. 1685 formentlig af E. H. Wessel. (Gottorp). Flere malerier (Gripsholm), bl.a. af Ehrenstrahl og L. Weyandt, 1693, gentagelse (Rosenborg) og gengivet i stik af Friedlein, 1695. Min. af Signac (Nationalmuseum, Helsingfors). Statue af J. A. Villers, 1671 (Slesvig domk.). Relief af Jokum Henne (Rosenborg).

Bibliografi

Kilder. Auszug aus einer Reisenbeschr. des Herzogs C. C. i Staatsb. Mag. I, Schleswig 1821 612-22. Hist. t. 2.r. III, 1850 519-34 (Brevveksl, mellem Chr. V og C. A.). Danm.-No.s traktater 1523-1750 V-VIII, 1920-30.

Lit. A[dam] O[learius]: Kurtzer Begriff einer Holsteinischen Chronic... bis 1663, Kiel 1674 138-48. Continuirte Fortsetzung Adami Olearii Holsteinischer Chronica von Anno 1662 bis 1702, u.st. 1703 1-81. H. Ratjen i Nordalbingische Studien IV, Kiel 1847 139-200. Samme: Gesch. der Universität zu Kiel, Kiel 1870. A. Ipsen: Die alten Landtage der Herzogthümer Schlesw.-Holst. von 1588-1675, Kiel 1852. R. Schmidt: Schloss Gottorp, ein nord. Fürstensitz, Lpz. 1887 (2.udg. 1903) 47-55. Samme: Jürgen Ovens, Kiel 1922. A. D. Jørgensen: Peder Schumacher Griffenfeld I-II, 1893-94. P. Lauridsen: Slesvig og kronen 1660-71, 1906. C. Christiansen: Bidrag til da. statshusholdnings hist. under de to første enevoldskonger I-II, 1908-1922. L. Andreasen und W. Stephan: Beiträge zur Gesch. der Gottorfer Hof- und Staatsverwaltung von 1544-1659 I-II, Kiel 1928. Holger Hjelholt: Sønderjyllands hist. III, 1940-42 155-182. Hermann Kellenbenz: Holstein-Gottorff, eine Domäne Schwedens, Lpz. 1940. Samme i Zeitschr. der Gesellschaft für Schlesw.-Holst. Gesch. LXXIII, Neumünster 1949 197-231 og i Gesch. Schlesw.-Holst. V 3-4, Neumünster 1960 203-34.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig