Adolf, f. 1600

Adolf, f. 1600, 5.9.1600-9.9.1631, hertug af Slesvig-Hoisten-Gottorp. Født på Gottorp, død i Eilenburg i Sachsen, begravet i Slesvig domk. A. opdroges sammen med sin ældre broder, den senere hertug Frederik III, under moderens tilsyn i streng luthersk ånd. 1615–16 rejste brødrene sammen i Tyskland og Frankrig, og maj 1619 til aug. 1620 rejste de i Italien. 1608 havde hans farbroder ærkebiskop Johan Frederik af Bremen forpligtet sig til at hjælpe A. til at blive hans efterfølger, men gottorperne stødte her på modstand fra Christian IV der ønskede at skaffe sin søn Frederik stiftet og efter langvarige tvistigheder 1621 fik ham valgt til koadjutor. A. fik som erstatning en dansk apanage på 5.000 rdl. og blev s.å. koadjutor i stiftet Lübeck. Hans krigs-lyst og vistnok tillige skuffelse over udfaldet af den bremiske strid bragte ham i dec. s.å. til at tage tjeneste hos Tilly som oberst over et hvervet rytterregiment. Han deltog i slaget ved Stadtlohn 1623 og trådte, efter at være aftakket, 1625 i Wallensteins tjeneste kort efter dennes udnævnelse til kejserlig generalissimus. Som fører for Regimentet Holsten blev A. berygtet for sine udsugeiser der i efteråret 1626 fremkaldte en bonderejsning mod hans soldater i de østrigske arvelande. Ved sin deltagelse i krigen på kejserlig side blev han den danske konges åbenlyse fjende. 1627 stødte han på vej til Polen sammen med danske tropper under generalmajor Baudissin ved Pitschen i Schlesien (23.7) og led nederlag. Hans virksomhed i Polen og senere på Rügen tilfredsstillede ikke Wallenstein, mens samtidig Christian IVs harme mod ham steg så stærkt at han tvang hertug Frederik til at fratage ham hans gottorpske årspension. A. søgte på sin side at få kejseren til at give ham ekspektance på Holsten som et ved kongens krig mod sin overherre forbrudt len, men fandt ingen jordbund for denne plan som også hertug Frederik tog afstand fra. Under fredsforhandlingerne i Lübeck arbejdede han på at opnå ikke blot forlening med den kgl. del af hertugdømmerne, men også en provisorisk forlening med Norge, men formåede stadig ikke at vinde kejserhoffet for sine ærgerrige og eventyrlige projekter. Skuffet i sin drøm om at få et land at regere over måtte A. på ny give sig krigen i vold. Han deltog i belejringen af Magdeburg og blev dødeligt såret i slaget ved Breitenfeld 7.9.1631 hvor Regimentet Holsten der havde stilling på Tillys venstre fløj holdt stand indtil det sprængtes af det svenske artilleri.