Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louise Stolberg

Oprindelig forfatter DLoh
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Louise Stolberg, Frederikke Louise, grevinde Stolberg, 21.8.1746-29.11.1824, grevinde. Født i Kbh. (Slotsk.), død på Pederstrup, begravet i Horslunde. Som de fleste af sin tids adelsdøtre fik S. ingen særlig omhyggelig opdragelse og var under sin opvækst mest overladt til sig selv. Hun var dog tilstrækkelig begavet til senere ved egen læsning at tilegne sig en solid boglig dannelse, og ud over de gængse sprog også at lære sig latin. Kun 14 år gammel blev hun gift med C. F. v. Gram (m), en udsvævende hofkavaler der døde af syfilis. Ægteskabet blev meget ulykkeligt men inddrog S. i hoflivet med dets intriger og ondsindede sladder, og hvor hun fik få venner. Efter mandens død levede hun mest på sin families godser og hos Magdalene Løvenskiold på Løvenborg som hun betragtede som sin anden mor. I kredsen om familievennen A. P. Bernstorff lærte hun 1774 Christian Stolberg nærmere at kende og flyttede med ham efter brylluppet 1777 til Tremsbüttel. Ægteskabet blev barnløst men lykkeligt, ikke mindst takket være hans føjelighed. Nogen uproblematisk personlighed var hun ikke. Hun var intelligent og selvstændig i sine domme men umættelig i sin trang til læsning, meget skarp i sine ytringer og temmelig krævende i sit behov for venskab, menneskeligt samvær og beundring. I Tremsbüttel førte hun et gæstfrit hus der trods de beskedne økonomiske rammer tåler sammenligning med den salon Fritz og Julie Reventlow opretholdt på Emkendorf. Begge kredse var tæt forbundet med hinanden gennem venner og slægtninge. Blandt gæsterne var, foruden broderen Ludvig som S. stod særlig nær og Frederik Leopold Stolberg med deres familier, mange forfattere: Fr. Klopstock, Matthias Claudius, Jens Baggesen, W. von Humboldt, Fr. H. Jacobi, og efter den franske revolution kom der på Jacobis foranledning også mange emigranter som generil Mathieu Dumas der fandt tilflugt her gennem tre år. Under ophold i Weimar 1784 og 1792 kom ægteparret i forbindelse med Joh. G. Herder og hertuginde Louise af Sachsen-Weimar.

S. førte en udstrakt korrespondance og sagde en gang om sig selv at hun havde udtømt sin produktive kraft gennem sine breve. Hendes eneste litterære arbejde er et drama, Emil, en fortsættelse af J. J. Rousseaus roman, i det borgerlige skuespils manér. Det viser en litterær begavelse ud over dilettantens, men hendes egentlige indsats er brevene der kun for en lille dels vedkommende er trykt og udgivet, men som gav hendes venner anledning til at sammenligne hende med Mme de Sévigné. Det er betegnende at filosofisk skolede hoveder som J. G. v. Herder, Jacobi, C. L. Reinhold og schweizeren Charles Bonnet regnede hende fot en værdig samtalepartner og gennem mange år stod i brevveksling med hende. I religiose og politiske anskuelser var S. mere frigjort end de fleste af familiekredsen. Først efter århundredskiftet nærmere hun sig mandens konservative retning, og vel ikke mindst under indflydelse af Reinhold der efter ægteparrets flytning til Vindeby hyppigt kom på besøg fra Kiel udviklede hun en stadig stærkere religiøsitet, uden dog at vende tilbage til barnetroen. Efter mandeas død solgte hun Vindeby og boede derefter hos broderen Christian Ditlev på Pederstrup. – L'union parfaite 1764.

Familie

Forældre: gehejmekonferensråd greve Christian Ditlev Reventlow (1710–75) og Johanne Sophie Frederikke v. Bothmer (Bothmar) (1718–54). Gift 1. gang 22.5.1761 i Kbh. (Slotsk.) med kammerherre, hofjægermester Christian Frederik v. Gram(m), født 11.6.1737 i Kbh. (Fr. ref.), død 27.10.1768 sst. (Fr. ref.), s. af overjægermester Carl Christian v. G. (1703–80) og Birgitte Christine Friis (1715–75). Gift 2. gang 15.6.1777 i Kbh. (Slotsk.) med greve Christian S., født 15.10.1748 i Hamburg, død 18.1.1821 på Vindeby ved Eckemförde, s. af overhofmester, greve Christian Günther S. (1714–65) og grevinde Christiane C. F. Castell-Remlingen (1722–73). -Søster til Christian Ditlev Reventlow (1748–1827) og Ludvig Reventlow (1751–1801).

Annonce

Ikonografi

Mal. af U. F. Beenfeldt fra 1760erne. Mal. ca. 1765. Mal. af Jens Juel (Christianssæde). Tegn. af Juel ca. 1777 og ca. 1780 (Pederstrup), udkast til mal. af samme (Fr.borg), efter dette kopi af J. Ottesen (Brahetrolleborg). Afbildet på W. Haffners tegn. af selskab hos kongen, 1781 (Rosenborg). Tegn. af A. Graff, 1784. Mal. af samme s.å. (Brahetrolleborg), efter dette kopi (forhen Brauna, Kamenz) og kopi af A. Dorph, 1905 (Fr.borg). Mal. af Graff ca. 1785. Tegnet silhouet (Fr.borg).

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I-X, 1895–1931 (især III, 1896). Bernstorffske papirer, ud. Aage Friis I–III, 1904–13. Ich war wohl klug, dass ich dich fand. Heinrich Chr. Boies Briefwechsel mit Luise Mejer, udg. Ilse Schreiber, München 1961 (2. opl. 1963). – Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 V-VI, 1906–09. Aug. Fjelstrup: Damerne ved Karoline Matildes hof, 1909 41–55. Otto Brandt: Geistesleben und Politik in Schlesw.-Holst., 2. opl. Stuttg. 1927 (reproudg. 1981). Dieter Lohmeier i Nordelbingen XXXV, Heide in Holstein 1966 103–32; XXXVI, 19f.7 39–62. Renate Erhardt-Lucht: Die Ideen der Französischen Revolution in Schlesw.-Holst., Neumünster 1969 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holst.s LVI. Staatsdienst und Menschlichkeit, udg. Chr. Degn og D. Lohmeier, Neumünster 1980 = Kieler Studien zur deutschen Literaturgesch. XIV. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dieter Lohmeier: Louise Stolberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297885