Ingerd (klostergrundlægger)

Ingerd, d. 11.8.mellem 8.7.1257 og1259, grevinde, klostergrundlægger. Begravet i franciskanerk. i Roskilde. I. som tilhørte den højfornemme Galen-Hvideslægt levede i en tid, da tiggerordenerne havde deres gennembrud, og fornemme damer over hele Europa grundlagde nonneklostre i tilslutning til de nye ordener. Selv viste I. sin iver for at fremme franciskanerordenen i Danmark ved i sin første enkestand at bidrage væsentligt til de sjællandske franciskanerklostres oprettelse. 1237 skænkede hun sin murede gård i Roskilde til et kloster, og i de følgende år overlod hun ordenen byggegrunde i Kbh., Kalundborg og Næstved. Under sit andet ægteskab kom hun sandsynligvis i personlig kontakt med Agnes af Prag der ivrigt brevvekslede med Clara i Assissi. I. og grev Konrad må dog også have vist dominikanerordenen interesse, da et provincialkapitel 1253 besluttede at mindes greven og fru I. med messer. -I. var barnløs, og da hun vendte tilbage til Danmark efter igen at være blevet enke var hun uden nære slægtninge. Hendes farbrødre og brødre var for længst døde, og begge forældrene døde kort forinden. l.s utvivlsomme fromhed gjorde det nærliggende for hende at anvende sine rigdomme til klosterformål. Måske gav Claras død 1253 og påfølgende kanonisation I. den endelige tilskyndelse til at grundlægge et clarissekloster. Sådanne blev ligesom de mandlige tiggerklostre fortrinsvis anlagt i byerne, og da de som andre nonneklostre stilledes direkte under en biskops beskyttelse, var det naturligt at placere det nye kloster i stiftsbyen Roskilde, skønt pladsen der var begrænset og afstanden til l.s store godskomplekser på Stevns betydelig. I. kunne påregne støtte fra sin slægtning, Roskildebispen Jakob Erlandsen som også var franciskansk orienteret. 1254 blev han imidlertid ærkebisp, men afløstes af en anden slægtning, Peder Bang, som blev l.s værge og siden testamenteexekutor. I. nåede at få kong Christoffers støtte til klostergrundlæggelsen og at få sendt bud til Rom inden ærkebispestriden, som også ramte Peder Bang, brød løs. På ét punkt forregnede I. sig. I sit første testamente, oprettet i Lund 1256 efter samråd med ærkebispen, skænkede I. gods i en lang række landsbyer på Sjælland til stiftelse af et kloster, idet hun lod hånt om sine forpligtelser over for arvingerne. Broderbørnene protesterede og I. måtte sommeren 1257 i kongens nærværelse skifte med arvingerne på en sådan måde at det gods som klostret fik blev langt mere spredt end planlagt. Men klostret var solidt økonomisk funderet og sikret ved godt en halv snes pavebuller. S.å. udfærdigede I. et nyt testamente med pengegaver til en række personer og institutioner, bl.a. dominikanerklostret i Roskilde. Hun ønskede at blive begravet i franciskanerklostrets kirke sst. og skænkede dertil adskilligt udstyr fra sit kapel, bl.a. et psalterium, mens Clara kloster fik resten. Hendes marmorgravsten fandtes på reformationstiden i kirken, men forsvandt med denne.