Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Preben Ahlefeldt-Laurvig

Oprindelig forfatter VSj

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Preben Ahlefeldt-Laurvig, Preben Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig, 27.10.1872-22.5.1946, greve, diplomat. Preben Ahlefeldt-Laurvig blev cand.jur. 1897 og gennemgik derefter Niels Brocks handelsskole inden han i efteråret 1900 ansattes som sekretær hos den danske konsul i Hull. Senere gjorde han tjeneste ved generalkonsulaterne i New York og London samt i udenrigsministeriet.

1908 udsendtes han som den første danske legationssekretær til Kina, men med den særlige bestemmelse at han skulle gøre tjeneste ved det russiske gesandtskab i Peking. Den russiske gesandt havde hidtil varetaget de danske interesser i Kina. Da disse voksede stærkt efter 1900 havde gesandten bedt om at få en dansk sekretær til hjælp. Også danske erhvervskredse ønskede at få en dansk diplomat i Kina. Preben Ahlefeldt-Laurvig blev da sendt til Peking, men den specielle ordning viste sig hurtigt at være utilfredsstillende, og 1912 blev Preben Ahlefeldt-Laurvig selvstændig gesandt (ministerresident) ikke blot i Kina men tillige i Japan, dog med fortsat bopæl i Peking.

Efter en kort tid som gesandt i Polen 1920–21 udnævntes han i oktober 1921 til gesandt i Storbritannien, på dette tidspunkt den vigtigste post i den danske udenrigsrepræsentation. I efteråret 1937 tog han med virkning fra 1.1.1938 sin afsked på grund af svækket helbred og boede i de sidste år på Madeira.

Annonce

Tiden i London blev den mest betydningsfulde i hans diplomatiske karriere. Han var en dygtig og loyal repræsentant for Danmark, ikke mindst i de svære år efter 1930 da Storbritanniens nye protektionistiske handelspolitik ramte den danske landbrugseksport hårdt. Gennem sine personligt prægede indberetninger holdt han de skiftende danske regeringer godt informeret om udviklingen såvel på de politiske som økonomiske områder. Ved hans afgang udtalte udenrigsminister P. Munch at Preben Ahlefeldt-Laurvig i sjælden grad havde betingelser for at bane vejen for de danske der i London måtte føre vanskelige økonomiske forhandlinger af meget stor rækkevidde for Danmark. Han var i alle henseender en utrættelig hjælper og vejleder for danske der havde brug for hans bistand under deres virksomhed i det fremmede land.

R. 1907, DM. 1917, K.2 1922, K.1 1927, Sk. 1937.

Familie

Preben Ahlefeldt-Laurvig blev født på Broløkke, Langeland (Magleby kirke), døde i Funchal, Madeira, og blev begravet ved Magleby kirke.

Forældre: lensgreve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1844–1917) og baronesse Johanne Ida Birgitte Augusta Wedell-Wedellsborg (1846–1930). Gift 12.9.1899 i Kbh. (Petri) med baronesse Marie (Mary) Emilie von Gohr, født 11.10.1874 i Nikolajevsk, Rusland, død 11.12.1954, begr. Magleby k., d. af viceadmiral, russisk statsråd, baron Oscar Fr. v. G. (1834–1910) og Marie Emilie van der Fours (ca. 1845–1926). – Bror til Frits Ahlefeldt-Laurvig. Nevø af William Ahlefeldt-Laurvig.

Ikonografi

Mal. af Quistgaard, 1930 (Tranekær). Foto.

Bibliografi

Danm.s adels årbog 1929. Berl. tid. 24.5.1946. Ed. Reventlow: I da. tjeneste, 1956 83 104. Viggo Sjøqvist: Danm.s udenrigspol. 1933–40, 1966. Samme i Den da. udenrigstj.s hist. 1770–1970 I, 1970; Nils Svenningsen sst. II. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viggo Sjøqvist: Preben Ahlefeldt-Laurvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285795