Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gregers Christian Haxthausen

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gregers Christian Haxthausen, 1.2.1733-10.7.1802, greve, geheimestatsminister. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Holmens), begravet i Holmens k.s kapel. Som barn fik H. den senere som professor i Braunschweig bekendte C. C. Gärtner til hofmester og besøgte siden gymnasiet i Altona. Han blev student 1748, studerede en tid i Sorø og ved universitetet i Leipzig og drog derpå 1752–55 ud på en større udenlandsrejse der førte ham gennem Holland, England og Frankrig. Efter sin hjemkomst gjorde han tjeneste ved hoffet som kammerjunker, deltog desuden i arbejdet i Tyske kancelli og gik 1757 over i aktiv diplomatisk tjeneste. Han var nogle få år envoyé extraordinaire ved det polske og kurfyrstelig sachsiske hof, men overtog 1760 den vigtige post som dansk udsending i St. Petersborg hvor han opholdt sig i de for Danmark så kritiske år 1760–63. Grunden til hans udnævnelse må søges i den omstændighed at Danmarks tidligere udsending A. S. v. d. Osten var kommet i et yderst dårligt forhold til tronfølgeren Peter (III), og på den udsatte post var derfor en mand nødvendig som ikke irriterede ham. Selv om de vigtigste diplomatiske forhandlinger ikke foregik i St. Petersborg, udførte H. dog en meget nyttig gerning for sit land. Gennem den engelske minister trådte han i forbindelse med holsteneren Caspar v. Saldern der var kommet til Rusland for at få en ordning med hensyn til det holstenske spørgsmål, og som gerne så et mageskifte komme i stand og af al magt modarbejdede en danskrussisk krig. v. Saldern lod tilflyde H. mange værdifulde oplysninger som naturligvis straks gik videre til Kbh. 1763 vendte H. hjem og blev deputeret i admiralitets- og generalkommissariatskollegiet, 1766 1. civildeputeret i generalkommissariatet for søetaten og 1770 1. deputeret i det kombinerede admiralitets- og generalkommissariatskollegium. Han var en af de få danske adelsmænd J. F. Struensee ville samarbejde med, og fik flere vigtige hverv betroet. Således blev han medlem af den kommission der skulle forberede en nyordning af admiralitetet; på hans forslag deltes dette i fire departementer under hver sin deputerede. Selv blev han 1. deputeret. Han blev også medlem af den såkaldte gehejmekonferens der efter konseilets ophævelse blev nedsat for at afgive betænkning over statens finanser. Efter Struensees fald fjernedes han fra sine embeder i Kbh. og blev amtmand over Flensborg og Bredsted amter. 1784 flyttedes han til Sjælland som amtmand over Sorø og Ringsted amter samt overhofmester for Sorø akademi, og 1787 fulgte udnævnelsen til stiftamtmand over Sjælland og amtmand over Færøerne. 1790 indtrådte H. på ny i centraladministrationen, idet han udnævntes til medlem af det nye statsråd. Motiveringen herfor var uden tvivl den at man ønskede det danske element stærkere repræsenteret. I den Schimmelmann-Stolbergske kreds var man fornærmet over denne udnævnelse og lod falde hårde ord om H.s uegnethed til denne post, men Chr. D. Reventlow (1748–1827) tog ham i forsvar og udtalte om ham at han ganske vist ikke var noget geni, men dog en ærlig mand. 1795 blev han endelig præsident for det vestindiskguineiske rente- og generaltoldkammer og medlem af direktionen for postpensionskassen, men efter ansøgning afskedigedes han allerede s.å. -H. stod noget uden for de toneangivende ministres kreds og gjorde sig heller ikke selskabeligt stærkt gældende. Uden at være særlig fremragende på noget område var han en pligtopfyldende og pålidelig embedsmand der støt og roligt gjorde dagens arbejde. Han var desuden meget litterært interesseret, og hans store bogsamling gik efter hans død ved køb over til Det kgl. bibliotek. – Kammerjunker 1749. Kammerherre 1758. Gehejmeråd 1768. Gehejmekonferensråd 1774. Æresmedlem af kunstakademiet 1786. -Hv.R. 1766. L'union parfaite 1766. Bl.R. 1783.

Familie

Forældre: greve, kammerherre, overlanddrost Christian Frederik H. til Tienhausen m.m. (1690–1740) og Margrethe Hedevig Juel (1702–52). Gift 1. gang 1.3.1758 på Christiansborg slot med Louise Charlotte v. der Osten, født 10.10.1735 i Sorø, 15.7.1766 på Solitude ved Kbh. (Holmens), d. af gehejmekonferensråd Wilhelm August v. der O. (1697–1764) og Charlotte A. Lutzow (1696–1743). Gift 2. gang 18.9.1767 på Frbg. slot (Slotsk.) med Anna Elisabeth Juul, født 15.12.1750 i Randers, død 10.4.1813 i Kbh. (Holmens), d. af generalløjtnant, greve Ove J. (1700–66) og komtesse Sophie Hedevig Friis (1717–77). – Bror til Clemens August H.

Ikonografi

Mal. af C. A. Lorentzen, 1784, efter dette kopi (Sorø akad.). Afbildet på J. H. W. Haffners tegn., 1781 (Rosenborg) og mal. 1794 (Jægerspris) af selskaber hos Chr. VII.

Annonce

Bibliografi

G. C. v. H.: Jugendaufzeichnungen des Grafen G. C. v. H. über seine Schülerzeit in Altona 1743–46 i Königl. Christianeum in Altona, Bericht über das Schuljahr 1913–14 3–18. Samme: Zwei Tage am Hofe Ludwig XV, 1753. Aus dem Tagebuch des Grafen G. C. v. H. i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. XLIV, Lpz. 1914 329–34. Samme: Am dänischen Hofe auf Schloss Gottorf 1754. Aus dem Aufzeichnungen des Grafen G. C: v. H., Kiel 1916 = Quellen und Forschungen zur Gesch. Schlesw.-Holst.s IV 1–15. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I III-IV VI-VII X, 1895–1931. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I–III, 1904–13. Samme: Bernstorfferne og Danm. II, 1919. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720–1814 111,1, 1897; IV,2, 1902; VI.1–2, 1907–09. – Papirer i Kgl. bibl. og i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Gregers Christian Haxthausen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290930