Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fr. Trampe

Oprindelig forfatter FGad
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fr. Trampe, Frederik Christopher Trampe, 19.6.1779-18.7.1832, greve, 1779–1832, stiftamtmand. Født på Krabbesholm, Resen sg, død i Trondheim. 1794 blev T. dimitteret til Kbh.s univ. hvor han tog juridisk embedseksamen 1798. Derefter var han volontør i danske kancelli, blev 1800 vicelandsdommer på Lolland og Falster, men gik pludselig i militærtjeneste, blev kaptajn ved fynske og sjællandske regimenter. 1801 disputerede han for den juridiske doktorgrad ved Kiels universitet, trådte 1804 ud af militærtjenesten og blev amtmand over Islands vesteramt, 1806 stiftamtmand over Island. Da fastlandsspærringen 1807 af den britiske regering blev udvidet til at omfatte Danmark og Norge og krigen med England var en realitet blev Island såvel som Færøerne og Grønland udelukket fra dansk-norsk besejling. T. vovede sig i den anledning 1808 til Kbh., men måtte vende hjem med uforrettet sag via Norge s.å. Nygift var han, men hans kone døde på vejen langs kysten af Norge. Selv nåede han først hjem 1809. Da havde engelske købmænd, der hidtil forgæves havde forsøgt på at trænge igennem monopolhandelen på Island, sammen med den herostratisk bekendte "kong" Jørgen Jürgensen "okkuperet" Reykjavik. T. fandt ved sin hjemkomst både sin egen myndighed som stiftamtmand tilsidesat og kronens rettigheder truet og søgte derfor at træffe modforholdsregler. Dette førte til hans "arrestation". Den britiske regering blev af andre engelske købmænd alarmeret, sendte et krigsskib til Island som bel riede T. og førte "okkupanterne" til England. Her kunne T. ikke få Jürgensen dømt, men nok for en tid forvaret. Derimod fik han forbindelse med sir Joseph Banks, præsident for The Royal Society of Science og medlem af Privy Council. Det var antagelig på T.s foranledning at sir Joseph Banks fik udstedt en engelsk kabinetsordre af 7.2.1810 hvorefter ikke alene Island men også Færøerne og Grønland blev undtaget fra krigstilstanden. Denne ordre fik betydning for fredsslutningen i Kiel 1814. T. kom imidlertid ikke tilbage til sit embede. Den britiske regering betragtede ham formodentlig som repræsentant for det dansk-norske monarki som man var i krig med.

Ad bagveje blev T. bragt til Danmark hvor han så blev udnævnt til stiftamtmand over Trondheim amt. Nødtilstanden i Norge under den fortsatte krig krævede gennemførelse af en offentlig forsyningstjeneste. Organisationen og administrationen af denne bragte ham i strid med den nordenfjeldske general G. F. v. Krogh. Derfor blev T. igen forflyttet, nu til Kbh. 1812. Her fik han antagelig forbindelse med prins Christian Frederik (Chr. VIII). Da denne 1813 blev statholder i Norge blev T. medlem af den til statholderembedet knyttede regeringskommission. Han ville helst have været tilbage til sit embede og søgte derfor sin afsked, men prinsen fik ham til at trække ansøgningen tilbage. 1814 tog general v. Krogh sin afsked i en slags protest mod udviklingen, og T. kunne så uantastet endelig vende tilbage til posten som stiftamtmand i Trondheim hvor han blev resten af sine dage. Han fulgte ikke med Christian Frederik da denne måtte forlade Norge. T. bøjede sig for konsekvenserne al freden i Kiel 1814. Dette viser ham som repræsentant for en allerede dengang gammel feudal cmbedsmandstype, altid loyal mod den konge han havde svoret at tjene, den norske krones bærer. Norsk national blev han vel aldrig, men loyal over for den befolkning hans embedsmyndighed omfattede, især dem som havde hjælp behov. – Medl. af Det kgl. norske videnskabernes selskab 1811.

Familie

Forældre: greve Adam Fr. T. til Løgismose (1750–1817) og Gertrud Hoffmann de Poulson (1746–1815). Gift 1. gang 1797 med Sophie Frederikke Heinrich, født 1764, død 8.4.1807 (gift 1. gang med baron Heinrich v. Bolten, 1735–90; ægteskabet opløst). Gift 2. gang 8.5.1808 med Anna Dorothea Colbjørnsen, født 21.1.1792, død 13.10.1808, d. af E. C. (1744–1802) og Kristine Hofgaard (1754–1806). Gift 3. gang 20.12.1810 med komtesse Amalia Ulrica Frederike Schmettau, født 20.4.1790, død 27.10.1856, d. af general, greve Carl Jacob Valdemar S. (1744–1821) og Christiane Anna Catharina Møllmann (1757–1820).

Annonce

Udnævnelser

R. 1811.

Ikonografi

Mal. af Jens Juel ca. 1797. Mal. af Hans Hansen.

Bibliografi

Hist. t. 5.r.III, Kria. 1914–16 81–142 (brevveksl, mellem Christian Frederik og Fr. Trampe). Kong Chr. VIIis dagbøger og optegn., udg. Axel Linvald I, 1943. -Danm.s adels årbog LI, 1934 235 242. Axel Sommerfelt i Trondhjemske saml. I, 1901 1–30.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Gad: Fr. Trampe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298514