Clas Frederik Horn, Claes Fredrik Horn, 18.5.1763-23.5.1823, greve, officer. Født i Stockholm, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). H. var svensk officer, et matematisk hoved, renommeret poet med musikalske talenter og personlig charme. Hans lovende løbebane afbrødes da han sluttede sig til den adelige opposition mod Gustaf III og 1792 var meddelagtig i kongemordet. Hans optræden selve attentatdagen var ikke synderlig heroisk, og lidet flatterende er også de deklamatoriske udgydelser hvormed han bagefter i forsvars- og bønskrifter (fx digtene Stunder i mitt fångelse, s.å.) søgte at fri sig fra ansvar og straf. De gjorde imidlertid indtryk, dommerne græd, og den dødsdømte benådedes til evig landsforvisning. H. drog til Danmark, antog navnet Fr. Classon (Claesson; senere F. C. H.) og levede som landmand på ejendommen Skovlunde ved Hørsholm. 1801 måtte den danske regering der lejlighedsvis havde betroet ham et par mindre, militære hverv, under svensk pression udvise ham; dog formildedes afskeden med en gave fra kronprinsen på 600 rdl. Efter nogle års ophold i Lübeck hvor han både blev fængslet på Napoleons foranledning og fik lejlighed til at gøre Bernadotte tjenester, tillodes det ham 1813 at vende tilbage til Danmark (dansk indfødsret s.å.) hvorefter han levede resten af sine dage i Kbh. I danske litterære kredse var H. meget populær. Skønt repræsentant for en uforfalsket aristokratisme blev han beundret som revolutionær frihedshelt, sluttede venskab med K. L. Rahbek og Claus Pavels, charmerede også fuldstændigt den unge J. L. Heiberg og gjorde i det hele taget lykke i Kbh.s beaumonde som "interessant" person. Han fortsatte sin digteriske virksomhed og samlede 1816 en del af sin poetiske produktion i Små Skaldestycken, hvoraf Rahbek efter hans død udgav en oversættelse (Smaadigte, 1824), og hvis uensartede indhold spænder fra Bonen Fader vår parafraserad til drikkeviser, bl.a. den meget yndede Kom muntra löje. H. havde oprindelig beundret de franske rokokopoeter; hans senere digtning bringer både J.-J. Rousseau, Edward Young og James Thomson i erindring; det sentimentale element er stærkt fremherskende. Hverken som poet eller menneske har han været betydelig; i begge henseender savner man hos ham virkelig personlighed som ballast for den overspændte følelse.

Familie

Forældre: oberst, senere general, greve Fredrik H. af Åminne (1725–96, gift 2. gang 1783 med Ragnild Ulrika von Flygarell, 1732–1816, gift 1. gang 1748 med oberst Carl Gustaf Stromskold, 1715–70) og Anna Margareta Plomgren, adlet Plommenfelt (1734–82). -23.11.1786 i Stockholm med Maria Vilhelmina Linnerhielm, født 1.5.1764 på Rosenholm, Jönköpings len, død 9.11.1833 på Falnenå, Orebro len, d. af hovrättsråd ved Gota hovratt Jonas L. (1730–83; gift 1. gang 1757 med Anna Petronella Catharina von Schaeij, 1736–61, gift 3. gang 1777 med Dorotea Elisabet Cronacker, 1729–96), og Johanna Margareta Seele (1747–1801).

Ikonografi

Mal. af C. F. Breda, 1783 (St.mus.). Stik af A. Flint, 1816.

Bibliografi

Bibliografi i Svenskt biografiskt lex. XIX, Sth. 1971–73 401. – Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I, 1895; VI-VI I, 1903–06. – Den introducerade svenska adelns attartavlor, udg. G. Elgenstierna III, Sth. 1927 690f; V, 1930 42f. Adam Oehlenschläger: Erindringer IV, 1851 87f. Claus Pavels: Autobiographi, Kria. 1866 153f. M. Lamm i Dikt och studie, Uppsala 1912 20–38. Carl Forsstrand: Konung och adel, Sth. 1914. L. Bobé i Vor fortid I, 1916 1–16 25–30. Leo Swane i Kunstmuseets årsskr. 1936 37–49. Anders Larson: Sammansvärjningen mot Gustav III, Uppsala 1959. Gardar Sahlberg: Den aristokratiska ligan, Sth. 1969. – Papirer i Kungl.bibl., Sth., Riksark., Sth. og Uppsala univ.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig