Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christoffer

Oprindelig forfatter Venge
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christoffer, ca. 1504-4.8.1566, greve af Oldenburg. Død i Rastede kloster, Oldenburg. C.s farfar var grev Gerhard, Christian I's urolige bror. Som yngre søn var han bestemt for gejstlig løbebane. Allerede i barneårene indtrådte C. formelt i Bremens domkapitel og indviedes 1515 med pavelig dispensation til subdiakon. 1516 fik han desuden et præbende i Köln hvor han opholdt sig 1518-21. C.s påståede humanistiske dannelse skriver sig velsagtens fra denne periode. I de følgende år erhvervede han flere embeder både i Bremen og Köln, men opnåede aldrig den stilling som fyrstebiskop der utvivlsomt har været hans mål. - Ved faderens død tiltrådte C. tilsyneladende regeringsmyndigheden sammen med brødrene skønt han som gejstlig ikke var tiltænkt andel i territoriet. Under den årelange broderstrid søgte C. lejlighedsvis, men uden held at gøre sig gældende i Oldenburg hvor imidlertid den yngste broder Antons eneherredømme stadig befæstedes. 1529 havde han dog indtaget klostret Rastede som sin private besiddelse.

Da mulighederne i hjemmet og i kirken var spærret, greb C. til den i 1500-tallet vanlige udvej for at skabe en selvstændig magtposition: krigerhåndværket, tilværelsen som landsknægtsfører. At C. skulle have tjent landgrev Philip i den tyske bondekrig 1525 er urigtigt, men at han tidligt har erhvervet militære erfaringer synes troligt. Vide udsigter åbnede her forbindelsen med den landflygtige Christian II, C.s halvfætter. Uden tvivl har slægtskabet med det danske kongehus næret hans ambitioner, særligt efter Christian II's fængsling og prins Hans' død.

1532 hvervede C. selv tropper, åbenbart i den hensigt at træde op imod brødrene. I stedet gik han i den nederlandske regerings tjeneste og anførte 1533 landsknægtene under flådetogtet til Øresund. Ved denne lejlighed skal han have sat sig i forbindelse med Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock. I begyndelsen af 1534 underhandlede han i al hemmelighed med Lübecks foretagsomme borgmester Jürgen Wullenwewer der greb tanken om at befri Christian II. På egen hånd hvervede C. i marts-april tropper og indfandt sig 13.5. selv i Lübeck hvorfra han i truende vendinger rettede henvendelser til hertug Christian (III) og Holstens indbyggere. Kort efter brød han hærgende ind i Holsten. Med Lübeck sluttedes en formelig kontrakt der sikrede byen en overvældende magtstilling i Danmark. Til gengæld åbnedes muligheden for at C. kunne efterfølge Christian II i hvis navn krigen førtes. 19.6. sejlede han med den lübske flåde fra Travemunde.

Annonce

Den egentlige "Grevens fejde" indledtes 22.6. da hæren landsattes ved Skovshoved nord for København. I løbet af få uger var C. herre over hele det østlige Danmark. Han antog titlen "gubernator" (statholder) og lod slå mønt i sit eget navn, forsynet med krone og det oldenburgske våben. C.s stilling blev imidlertid snart vanskelig. En feltherre af format var han vistnok ikke. Da Lübeck indlod sig med andre, mere formående fyrster - Albrecht af Mecklenburg, Henrik VIII -tilbød han endnu i 1534 den nederlandske regering sin tjeneste og senere - i april 1535 - at afstå sin del af Danmark mod selv at få Sverige. Hverken disse henvendelser eller mødet med Christian III i Kolding december 1534 gav imidlertid resultater. - Efter Københavns overgivelse 29.7.1536 vendte C. tilbage til Oldenburg. I de følgende år omgikkes han stadig med urolige planer. Stridende mod sit løfte til Christian III støttede han de pfalziske anslag mod Danmark. 1538 erobrede han Delmenhorst fra bispen af Münster, men blev atter fordrevet. Senere sluttede han sig til de schmalkaldiske fyrster og deltog i sejren ved Drakenburg 23.5.1547 - den eneste antydning af bedrift i C.s lange militære karriere. Under fyrstesammensværgelsen 1552 rustede han for Moritz af Sachsen, efter Passauforliget for Albrecht Alcibiades. Endnu 1562 syslede han med planer om et felttog til hjælp for de betrængte huguenotter.

C.s private forhold bedredes 1542 da han tilstodes en årlig understøttelse af broderen. En uægte søn omtales 1539. I sit testamente efterlod han sine fleste ejendele til sin "ægte hustru" Salome (d. 1611). C. blev angiveligt bisat i Lambertikirche, Oldenburg.

Familie

Forældre: grev Johann af Oldenburg (død 1526) og Annaaf Anhalt (død 1531).

Ikonografi

Træsnit 1599.

Bibliografi

C. Paludan-Müller: Grevens feide I-II. 1853-54. W. Storkebaum: Graf Christoph von Oldenburg, Oldenburg 1959 = Oldenburg Forschungen XI.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge: Christoffer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288393