Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cai Burchard Ahlefeldt

Oprindelig forfatter HjorthN
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Cai Burchard Ahlefeldt, 13.8.1671-21.12.1718, greve. Død i Kbh., begravet i Slesvig domk. A. blev 1692 ritmester reforme i 1. jyske nationale rytterregiment i kejserlig sold i Ungarn, s.å. virkelig ritmester, 1694 major. 1698 overgik regimentet i polsk sold, og A. udnævntes til oberstløjtnant. 1700 blev han oberst og chef for det af ham hvervede A.ske kyradsérregiment der 1701 overførtes til det danske auxiliærkorps i engelsk-hollandsk sold i Brabant. 1704 fik han afsked ifølge ansøgning. Efter faderen ejede han Stubbe, generhvervede allerede 1696 Ekilsmark med Ornum og Bystorp og senere Saxtorp. Stubbe solgte han 1717. Ved inddragelsen af den gottorpske del af hertugdømmerne 1713 udnævntes han til amtmand over Kiel-Bordesholm og Neumünster, blev s.å. medlem af det nyoprettede feltkommissariat, 1716 medlem af landetatens generalkommissariat, i hvilket feltkommissariatet indlemmedes. S.å. fik han rang i sæde og gang for sig og hustru som lensgreve. 1718 blev han meddirektør i generalpostamtet, men synes kort efter at være faldet i unåde og forlod hoffet i marts. A. var en nidkær embedsmand, en varmhjertet patriot og dygtig finansmand. "Hele Fædrelandet mister her en sand og oprigtig Ven", skev Otto Blome ved hans fald. – Kammerherre 1705. Gehejmeråd 1717.

Familie

Forældre: greve Burchard A. (1634–95) og Dorothea Rumohr (1647–86). Gift ca. 1700 (Facultas testandi 9.7.1698) med Charlotte Amalie von Holstein, født 28.7.1681 i Kolding, død 24.11.1752 på Eskilsmark, d. af oberstløjtnant Adam Christopher v. H. (1631–90) til Netzeband og Buchholz og Catharina Christine Reventlow (1647–1704).

Udnævnelser

Hv. R. 1713.

Annonce

Bibliografi

Jahrbucher für die Landeskunde Schlesw., Holst, und Lauenb., X, 1869 115. Louis Bobé: Slægten A., III, 1903 40. Danm.s adels årbog, 1929 II 52. – O. Kyhl: Den landmilitære centraladministration II, 1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Hjorth-Nielsen: Cai Burchard Ahlefeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285776