Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anton Aldenburg

Oprindelig forfatter LLaur
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Anton Aldenburg, Anton greve af Altenburg, 26.6.1681-6.6.1738, greve. Født i Varel, død sst., begravet sst. A. blev født efter faderens død. Lige før denne var der begyndt en aktion fra kong Christian Vs og hertugen af Pløns side for at skabe en revision af den foretagne deling af len og allodium i Oldenburg og Delmenhorst da Christian V mente der var regnet langt mere til allodiet end der burde. Kongen kunne dog ikke godt selv træde op da han 1676 for at få faderens tredjepart af Wesertolden havde givet ham en stadfæstelse af de tidligere sluttede overenskomster. Han blev derfor enig med hertug Johan Adolf af Pløn om at denne skulle rejse aktionen mod grev Anton Günthers allodialarvinger og forlange en ny deling under henvisning til at hans fader ikke havde godkendt de sluttede overenskomster. Han havde nok siden afstået grevskaberne til kongen, men da han havde forbeholdt sin linie successionsret i dem i tilfælde af at den kgl. mandslinie uddøde var han interesseret i at der ikke blev regnet mere til allodiet end der virkelig var allodium. Den ældre grev Antons død og enkens erklæring om at hun var gravid standsede dog foreløbig hertugen af Pløns og kongens aktion mod de aldenburgske arvinger da man heller ikke mente at kunne være bekendt at gå så skarpt frem mod den sørgende og værgeløse enke, men for at skabe sig så gunstig en stilling som muligt ansøgte hertug Johan Adolf efter kongens anmodning denne om at tage de aldenburgske godser i sekvester, hvilket også skete i april 1681. Grevinden beholdt kun godset Doorwerth i Holland hvor hun tog ophold med sønnen.

Grevinden optog med megen energi kampen for sin søns ret og vandt stor sympati forskellige steder, særlig ved kejserhoffet. 1690 kom der et forlig i stand mellem hende og Christian V hvorefter sønnen skulle have Varel amt med flere godser, men afstå en meget betydelig del af faderens besiddelser. Grevinden nægtede dog senere at ratificere overenskomsten. Endelig blev der 1693 sluttet et forlig mellem kongen og formynderne for den unge greve hvorefter denne beholdt Varel amt og Kniephausen med en del andre godser, men afstod fogedierne Jahde og Schwey og andre godser samt en række pengefordringer på kongen. Grevinden ville heller ikke ratificere denne overenskomst men da den unge greve var blevet myndig rejste han til Kbh. og ratificerede 1706 overenskomsten.

A. var blevet opdraget i Doorwerth hos moderen og studerede siden i Utrecht. Efter sin udsoning med den danske konge opholdt han sig som regel ved det danske hof hvor han holdtes i stor ære. Ved kong Frederik IVs ligprocession i Roskilde gik han lige efter de fyrstelige personer og foran alle gehejmekonseillets medlemmer. 1711 udnævntes han til overlandjægermester i Oldenburg. Han efterlod sig kun to døtre hvoraf den ældste ægtede grev Wilhelm Bentinck til hvem de aldenburgske fideikommisgodser derved gik over.

Annonce

Familie

Forældre: grev Anton af A. (1633–80) og Charlotte A. Trémoille (1652–1732). Gift 1. gang 15.7.1705 i Midwold, Nederlandene, med grevinde Anna v. Inn- und Kniephausen, født 23.8.1690 på Nienoord, død 29.3.1718, d. af grev Carl Ferdinand v. l.u.K. (1669–1717) og Franzisca Soete de Lake de Villiers (død 1714). Ægteskabet opløst 1711. Gift 2. gang 16.4.1711 på Charlottenborg i Kbh. med Vilhelmine Marie, født 7.1.1678, død 26.11.1770, begr. i Varel, d. af landgrev Frederik II af Hessen-Homburg (1633–1708, gift 1. gang 1661 med grevinde Margaretha Brahe, død 1669, gift 3. gang 1692 med Sophie Sibylle af Leiningen, 1656–1724) og Louise Elisabeth af Kurland (1646–90).

Udnævnelser

Bl. R. 1708.

Ikonografi

Barnebill. (Middachten, Holland). Mal. (sst., Fr.borg og Vajsenhuset i Varel). Mal. af D. Richter, 1705 (Gavnø). To min. (Fr.borg). Figurerer på gruppebill. af Vilhelmine Marie af Hessen-Homburg (Vemmetofte).

Bibliografi

L. Laursen: Danmark-Norges traktater 1523–1750, VIII, 1930 563–69. C. H. Brasch: Griffenfelds kærlighed til Charlotte Amélie la Trémouïlle, 1885 142f. E. de Barthélemy: Mémoires de Charlotte Amélie de la Trémoïlle, comtesse d'Altenbourg (1652–1719), 1876. Das Leben der Prinzessin Charlotte Amélie de la Trémoïlle, Gräfin von Aldenburg, udg. R. Mosen, 1892. O. Kähler i Zeitschr. der Gesellsch. für Schlesw.-Holst. Gesch. LXVI, 1938 92–94.

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Laursen: Anton Aldenburg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285842