Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Støvlet-Cathrine

Oprindelig forfatter cbech

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Støvlet-Cathrine, Anne Cathrine Benthagen (Benthack), 12.8.1745-25.8.1805, Christian 7.s maitresse. Da Støvlet-Cathrine dukker op i historien som Christian 7.s ledsager på natlige hærværkstogter var hun en ikke ukendt figur i den københavnske demi-monde. Hun var uden tvivl datter af Georg, prins af Bevern, en bror til Frederik Carl Ferdinand, men moderen var før barnets fødsel blevet gift med en hvervet soldat af prinsens regiment, sjællandske infanteri, og prinsen stod selv fadder.

Formentlig 1746 kom Støvlet-Cathrine i huset hos den velhavende oberstløjtnant Christopher Frederik Ingenhaven og blev opdraget sammen med dennes eneste datter. Da prinsen døde det følgende år kan Dorothea Biehls beretning om den store sum der betaltes for hendes ophold næppe tages bogstaveligt, men derimod nok den iagttagelse at den sociale deroute ved skiftet fra det fornemme officershjem til moderens mere beskedne fik en uheldig indvirkning på hendes karakter. 1753 blev Ingenhaven forflyttet til Jylland, og Støvlet-Cathrine var fra nu af i moderens varetægt. Tidligt er hun begyndt at gå til hånde med at bringe de af moderen forfærdigede støvletter til kunderne blandt garnisonens folk hvilket gav hende det tilnavn der blev hendes i historien. Stedfaderen har hun næppe kendt meget til, hans regiment lå i provinsen, og 1762 rømte han og forsvandt.

Nogle retsakter fra 1761 viser at hun allerede tidligt har været genstand for opmærksomhed idet den prøjsiske gesandts tjener da, efter at have gjort kur til Støvlet-Cathrine, blev maltrakteret i hendes hjem af en grenader. Støvlet-Cathrine, der af P. Fr. Suhm karakteriseredes som "ei køn, men raffineret, dristig og uinteresseret", har muligvis en tid været statist ved teatret, men blev derefter en engelsk gesandts elskerinde hvilket forskaffede hende det tilnavn "Mylady" under hvilket hun var bedst kendt i tidens hofkliker. Da grev C.C. Danneskiold-Laurvig(en) i efteråret 1767 satte hende i forbindelse med Christian 7. var hun ifølge E.-S.-F. Reverdil "den østrigske gesandts højst utro elskerinde", men havde også ernæret sig som almindelig skøge.

Annonce

Der er grund til at tro at hun ligesom kongen havde stærke masochistiske tilbøjeligheder, og der har næppe eksisteret en sædvanlig elskovsforbindelse mellem dem. Men i nogle måneder turede de sammen byen rundt om natten, øvede hærværk og vold mod især bordellerne og deres beboere. Da det ikke var nogen hemmelighed at det var kongen selv der truede den offentlige ro og orden vakte tildragelserne stor opmærksomhed. Det er betegnende at kancelliembedsmanden B.W. Luxdorph i sin hemmelige dagbog udtrykker sig så kryptisk 12.12.: "Adskillige Horehuuse blive ruinerede af ubekiendte Personer".

Af frygt for at Støvlet-Cathrine skulle få virkelig politisk indflydelse over den mentalt ustabile konge greb ministrene ind. Det blev den robuste H.C. Schimmelmann der sammen med den holstensk-russiske forhandler C. v. Saldern tvang kongen til at udstede en forvisningsordre. 6.1.1768 blev hun transporteret bort og indsat i tugthuset i Hamburg. Efter gentagne bønner og trusler blev hun flyttet til tugthuset i Neumünster hvor hun fik en efter omstændighederne anstændig behandling, havde "en ærbar kone" til sin opvartning og fik vin til maden.

Under hoffets ophold i Holsten 1770 blev hun sat på fri fod, og de 500 rdl. årligt der hidtil var blevet hende udbetalt i fængslet blev nu tildelt hende som pension. At samtidige kilder tillægger Caroline Mathilde initiativet til hendes løsladelse bør næppe stå til troende. Efter de retsprincipper J.F. Struensee tilsluttede sig var det ikke noget argument for fængsling at være uønsket ved hoffet. Men det er indlysende at løsladelse ikke har kunnet ske mod dronningens ønske. Dybtgående uenighed med hendes første mand der sandsynligvis havde giftet sig med hende for udsigterne ved hendes forbindelse med hoffet forbitrede hendes tilværelse, og dette i forening med hendes ønske om fortsat at spille en rolle gjorde hende længe til en trussel man regnede med i København. Endnu 1774 skriver A.P. Bernstorff: "Man vover end ikke at nævne hende for kongen som stadig omfatter hende med en slags interesse selv når han synes helt fraværende".

Familie

Støvlet-Cathrine blev født i København (Garn.) og døde i Pløn; begravet sst.

Forældre: Anna Marie Schrøder (død 1771, gift med soldat Johan Ernst Benthacken). Gift 1. gang 1770 med advokat ved landsretten i Övelgönne, senere toldinspektør i Nysted Conrad Ditlev Reinhard Maës, født ca. 1748, begr. 18.12.1813 i Nysted. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 22.12.1785 i Pløn med musiker, senere fiskemester Hans Hinrich Schweder, født ca. 1760, død tidligst 1835 (gift 2. gang 1820 med Bertha Maria Ohlsen), s. af musiker i Stockelsdorf Johann Schweder og Anna Margrethe Albrechen.

Ikonografi

Mal. og min. (Gavnø) kaldes Støvlet-Cathrine. Satirisk stik Fortuna efter tegn. af J. Wiedewelt, signeret Schmith, formentlig udført af W. A. Müller, hentyder til og forestiller vel Støvlet-Cathrine.

Bibliografi

E. S. F. Reverdil: Struensee og hoffet i Kbh., 1859 (ny udg. 1917) 82f 101f. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis III, 1913 337 340. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I, 1915–30. L. Bobé i Fra arkiv og museum 2, ser.I, 1916–25 273–82. P. F. Suhms "Hemmelige efterretn. om de da. konger", ved Jul. Clausen, 1918 (særtryk af Vor fortid II, s.å.). Kabinetsstyrelsen i Danm. 1768–72, udg. Holger Hansen III, 1923. Ove Bauditz i Hist. medd. om Kbh. 2.r.V, 1931–33 534–53. Sv. Cedergreen Bech: Struensee og hans tid, 1972. [Charlotte Dorothea Biehl:] Brev fra Dorothea, ved samme, 1975.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bech: Støvlet-Cathrine i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297955