Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dyveke

Oprindelig forfatter PBag

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Dyveke, d. 21.9.1517, Christian 2.s elskerinde. Under et ophold i Bergen 1507 eller 1509, snarest det førstnævnte år, traf prins Christian Dyveke som levede der med sin mor. Med Sigbrits billigelse blev hun hans elskerinde, og mor og datter fulgte ham til Oslo og siden til Danmark hvor de 1513-16 havde bolig på Hvidøre. Marts 1516 købte kongen en gård til dem i København i nærheden af slottet (på hjørnet af Amagertorv og Niels Hemmingsensgade).

Dyvekes ganske officielle forhold til Christian 2. blev ikke afbrudt ved hans giftermål. Det var forgæves at den nederlandske regering 1515 gennem Erik Valkendorf som da var i Nederlandene for at hente dronning Elisabeth krævede hende fjernet, og da n.å. et gesandtskab fra kejseren, ærkehertug Karl og kurfyrsten af Sachsen kom til Danmark og forlangte at hun skulle sendes ud af landet afviste kongen også denne henvendelse. De nederlandske sendebuds instruks indeholdt en passus om at hvis det ikke lykkedes at få Dyveke bort fra Danmark skulle man spille hende et groft puds (quoiqu'il coute, l'on lui fera une grosse finesse).

Da Dyveke i sommeren 1517 pludselig døde var Sigbrit som vistnok kendte denne instruks ikke i tvivl om at hendes datter var blevet myrdet, og at skylden lå hos Erik Valkendorf; muligvis har hun tænkt på Valkendorfs sendelse til Nederlandene 1515. De nærmere omstændigheder ved Dyvekes død der fik politisk betydning ved at bidrage til at skærpe modsætningerne mellem kongens nærmeste kreds og rigsrådet kan i øvrigt ikke oplyses; beretningerne om Torben Oxes forbindelse med denne begivenhed synes i hovedsagen at være løse kombinationer.

Annonce

Familie

Forældre: Sigbrit Villoms (død antagelig omkr. 1531).

Dyveke er begravet i karmeliterklostrets kirke i Helsingør.

Ikonografi

En synderinde på altertavlen med Chr. 2.s portræt er symbolsk blevet kaldt Dyveke. Litografi efter tegn. af E. Lehmann, gengivet i talrige litografier og træsnit. På historiemal. er Dyveke fremstillet af N. P. Holbech, 1826, C. E. Andersen, 1844, Povl Hagelstein, 1864, Vilh. Rosenstand 1883-86, endvidere af G. T. Wegener, Constantin Hansen, A. Dorph, O. A. Wergeland, H. Nik. Hansen, 1910 og H. Gitz-Johansen, 1931 (de anførte år er udstillingsårene).

Bibliografi

J. L. Rohmann, J. L. Kolderup-Rosenvinge og C. Molbech i Hist. t. III, 1842 81-153. C. F. Allen: De tre nord. rigers hist. I, 1864 490-92; II, 1865 208f 297-327. C. Paludan-Müller: De første konger af den oldenborgske slægt, 1874 298-310. Laurits Pedersen i Berl. tid. 27.5.1926. L. Weibull i Scandia V, Sth. 1932 17-55. Povl Bagge i Småskr. tilegnede Aage Friis, 1940 33-47. Stig Iuul sst. 49-61.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Bagge: Dyveke i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289001