Tyge Abildgaard

Tyge Abildgaard, Tyge Tygesen Abildgaard, d. ca. 1295, drost. A. træffes første gang som drost hos hertug Valdemar Eriksen af Sønderjylland da denne stadfæstede Flensborgs stadsret 1284. Hertugens oprør 1285 endte med at han og drosten blev ført som fanger til Søborg hvor de sad til foråret 1286, da kongemordet i Finderup ændrede den politiske magtbalance. Ved ægteskabsaftalen i Lübeck 1287 mellem hertugens søster og greven af Schwerin nævnes forrest af de ti tilstedeværende riddere to tidligere kgl. råder, Laurids Tygesen (A.) og Thomas Mule, derpå drost A. og 7 andre hertugelige råder. A. kan ikke være forblevet længe i drostembedet da han to år senere betegnes fhv. drost. Baggrunden for A.s sidste politiske optræden lader sig ikke gennemskue, men det er næppe nogen tilfældighed at han sammen med fyrst Wizlaw af Rügen, prior Henrik af Antvorskov og drost Peder Nielsen er til stede i Roskilde 1293 og bevidner Erik Menveds beskyttelsesbrev for gæster der kommer til Ribe, mens to helt samtidige privilegier for Stralsund kun er bevidnet af drost Peder. Måske kan A.s tilstedeværelse i Roskilde tolkes som et led i hertug Valdemars udsoningspolitik over for den danske konge. To af A.s formodede sønner Jens Tygesen og Jakob Abildgaard var 1315 blandt den efterfølgende sønderjyske hertug Eriks garanter for overholdelse af Nyborg-forliget. Ved det fornyede forlig 1318 nævnes en tredie søn blandt hertugens mænd, idet Tønne Tygesen nok er en afskriverfejl for Timme T. Derimod deltager ridderen Niels Tygesen sammen med et par af fætrene i Kalmar-forbundet 1318.