Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Krummedige

Oprindelig forfatter HBruun
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Erik Krummedige, d. 14.9.1439, slesvigsk drost, hofmester. Begravet i Katharina k. i Lübeck. K. fik som mødrenearv hovedgården Rundtoft i Angel og føjede dertil adskilligt andet gods i samme egn; som medejer af Løgismose på Fyn havde han tillige en særlig tilknytning til Danmark. Slægt og godsrigdom gav ham en meget fremtrædende plads inden for den slesvigske adel. Efter hertug Gerhards død 1404 blev han den ledende mand blandt formynderne for hans enke og børn; 1406 kaldtes han drost i Sønderjylland. Fra da af var hans navn en menneskealder igennem uløseligt forbundet med det omstridte hertugdømmes historie. Oprindelig repræsenterede han her den retning der i Danmark ville søge støtte mod enkehertugindens svoger bisp Henrik af Osnabrück; som løn modtog han i forlening Tønder slot der var pantsat til dronning Margrete. Ca. 1409 svingede han imidlertid over til en danskfjendtlig politik, og i de følgende års åbne kamp deltog han meget aktivt; 1411 erobrede han ved et natligt overfald Flensborg. Endnu i Danehofdommen 1413 nævnes han blandt den danske konges modstandere. Snart efter svigtede han dog sammen med en række af sine standsfæller hertugslægten og gik over til Erik af Pommerns parti. Senest 1417 optoges han i det danske rigsråd; senest 1419 fik han det rige Ålholm len på Lolland, og 1424 nævnes han med titlen hofmester, et embede han formodentlig har beholdt til sin død. I de endeløse forhandlinger med holstenere og hansestæder spillede han en hovedrolle, og han har utvivlsomt været drivkraften i hele kongens sønderjyske politik som jo i højeste grad berørte hans personlige velfærd. En tid syntes denne politik at krones med held; men senere trængte holstenerne atter frem, og da det 1431 lykkedes dem at indtage Flensborg som K. forgæves søgte at undsætte, var slaget tabt. S.å. ødelagde modstanderne hans egen gård Rundtoft. Længe forinden havde K. imidlertid fundet et nyt hjem i Danmark. Han synes nu at have knyttet sig nøje til det danske aristokrati og at have følt sig helt som dansk rigsråd; på mødet i Kalmar 1436 var han med til at fælde en voldgiftskendelse der langtfra var efter kongens ønske, og to år efter tiltrådte han sst. en unionstraktat i aristokratisk ånd.

Familie

Forældre: Segebod K. (død ca. 1395) og Cecilie Pedersdatter Skram (død tidligst 1397). Gift 1. gang før 1397 med Beate v. Thienen, d. af den slesvigske drost Johan v. T. (død tidligst 1404) og Anna (død ca 1415). Gift 2. gang med Cathrine Frille, død tidligst 1465 (gift 2. gang med Joachim Henriksen Reventlow, død ca. 1460), d. af Hakon Christiernsen F. og Elin Claesdatter Kurck.

Bibliografi

Quellensamml. der schlesw.-holst.-lauenb. Gesellsch. Chronicon Holtzatiae I, Kiel 1862. – Kr. Erslev: Danm.s hist. under dronning Margrethe, 1882 (reproudg. 1971) 393f 397 402. Samme: Danm.s hist. under Erik af Pommern, 1901 (reproudg. 1971) 26 32 53 77 103 110 136 201 243 256f 261 264f 270f 291 363–67 395. E. Daenell i Zeitschr, der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. XXXII, Kiel 1902 445. Mikael Venge: Chr. 2.s fald, 1972. Samme: Når vinden føjer sig, 1977.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Bruun: Erik Krummedige i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293078