Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Richiza, dronning af Sverige

Oprindelig forfatter ELJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Richiza, dronning af Sverige, d. 8.5.1220, dronning af Sverige. Begravet i Ringsted. R.s ægteskab var utvivlsomt bestemt af politiske hensyn. Efter at Erik Knutson havde vundet magten i Sverige gennem sejrrige kampe ved Lena (1208) og Gestilren (1210) lod han sig krone 1210 – det er den første kroning der kendes i Sverige – og søgte forbindelse med kong Valdemar Sejr ligesom han skaffede sig stadfæstelse og støtte hos pave Innocens III. Han døde imidlertid efter få års forløb og blev begravet blandt sine frænder i cisterciensernes klosterkirke i Varnhem. R. vendte tilbage til Danmark og hviler i Ringsted hos sin slægt. Hendes dødsdag 8.5. er optegnet i et psalterium der har været i Sunesønnernes slægts eje (Ms. Egerton 2552 i British museum). Magnus Ladulås var hendes dattersøn.

Familie

Forældre: kong Valdemar den Store (1131–82) og Sophie (ca. 1141–98). Gift 1210 med kong Erik Knutson af Sverige, død 1216, s. af kong Knut Eriksson (død 1195). – Søster til Ingeborg (ca. 1175–1237(38)), Knud VI og Valdemar Sejr.

Bibliografi

Danm.s middelalderlige annaler, udg. Erik Kroman, 1980. – N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund Jensen: Richiza, dronning af Sverige i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296372