Richiza, dronning af Sverige, d. 8.5.1220, dronning af Sverige. Begravet i Ringsted. R.s ægteskab var utvivlsomt bestemt af politiske hensyn. Efter at Erik Knutson havde vundet magten i Sverige gennem sejrrige kampe ved Lena (1208) og Gestilren (1210) lod han sig krone 1210 – det er den første kroning der kendes i Sverige – og søgte forbindelse med kong Valdemar Sejr ligesom han skaffede sig stadfæstelse og støtte hos pave Innocens III. Han døde imidlertid efter få års forløb og blev begravet blandt sine frænder i cisterciensernes klosterkirke i Varnhem. R. vendte tilbage til Danmark og hviler i Ringsted hos sin slægt. Hendes dødsdag 8.5. er optegnet i et psalterium der har været i Sunesønnernes slægts eje (Ms. Egerton 2552 i British museum). Magnus Ladulås var hendes dattersøn.

Familie

Forældre: kong Valdemar den Store (1131–82) og Sophie (ca. 1141–98). Gift 1210 med kong Erik Knutson af Sverige, død 1216, s. af kong Knut Eriksson (død 1195). – Søster til Ingeborg (ca. 1175–1237(38)), Knud VI og Valdemar Sejr.

Bibliografi

Danm.s middelalderlige annaler, udg. Erik Kroman, 1980. – N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig