Marie, Marie Sophie Frederikke, 28.10.1767-21.3.1852, dronning. Født i Hanau, død på Amalienborg, begravet i Roskilde domk. M. voksede op ved forældrenes miniaturehof i Slesvig og på landstedet Louisenlund. Naturligt blev hun opdraget på tysk, og først efter forlovelsen med den danske kronprins fik hun undervisning i dansk. Ægteskabet blev indgået på trods af kongehusets rådgivere og ligeledes under modstand fra kronprinsens søster Louise Augusta og hendes mand, og der er ingen tvivl om at M.s far, hvis ægteskabelige forbindelser med kongehuset ligeledes var blevet gennemtrumfet mod regeringens ønske, havde manøvreret stærkt, og at han senere søgte at øve indflydelse på sin svigersøns politiske handlinger. At kronprinsen besluttede sig for kusinen kan rimeligt opfattes som udslag af hans ofte stædigt fastholdte vilje til at bestemme selv. Om noget inklinationsparti var der ikke tale. Bryllupsfestlighederne i Slesvig strakte sig over et par måneder, og indtoget i Kbh. 1790 var en vældig folkefest. Ved hoffet betragtedes M. som ret ubetydelig og hun førte en meget tilbagetrukken tilværelse; det ægteskabelige liv vanskeliggjordes med tiden af en sygdom hun havde pådraget sig efter otte børnefødsler, seks af børnene døde som spæde, og fra 1818 måtte hun affinde sig med at kongen tilbragte sine private timer med sin maitresse, fru Dannemand. – M. fulgte kronprinsen til hovedkvarteret i Holsten hvor hun 1808 efter Christian VII's død blev proklameret som dronning. Mens kongen 1814-15 overværede fredskonferencen i Wien var hun indsat som regent, og efter hjemkomsten blev hun sammen med ham salvet i Frederiksborg slotskirke. – 1825 gav hun kongen ideen til at gøre hertug Wilhelm af Holstein-Beck, der var gift med hendes søster, til hertug af Glücksborg, og sønnen Christian (IX), der 1832 kom til Kbh., betragtede kongeparret som deres egen.

I det stillestående Kbh. i kriseårene efter krige og statsbankerot blev kongeparret det populære symbol på småborgerlig familiehygge og landsfaderlig enevælde, når de med døtrene spadserede i Frederiksberg have eller sejlede på kanalerne. M. havde gjort genealogiske studier og udgav 1822-24 Supplement-Tafeln zu Joh. Hübners genealogischen Tabellen hvortil hun forberedte en ny, udvidet udgave efter kongens død, men den blev ikke udgivet (manuskript i Kgl.bibl.). De nationale spændinger der udløstes i hertugdømmerne 1848 forstod hun ikke, men de brud og fjendskaber der skabtes i familien gik hende nær.

Familie

Forældre: landgrev Carl af Hessen (1744-1836) og Louise (1750-1831). Gift 31.7.1790 på Gottorp med senere kong Frederik VI, født 28.1.1768 på Christiansborg (Slotsk.), død 3.12.1839 på Amalienborg, s. af Christian VII (1749-1808) og Caroline Mathilde (1751-75). – Mor til Caroline (1793-1881) og Vilhelmine. Søster til Frederik (1771-1845) og Louise Caroline.

Ikonografi

Min. 1781 (Rosenborg) og af F. Hill ca. 1789 (sst.; Darmstadt). Relief af B. Thorvaldsen, 1790. Flere stukne silhouetter, den ene 1790, formentlig af J. G. Friedrich. Mal. af Jens Juel ca. 1791 (Rosenborg; Sorø akad.), efter dette kopi (Langesø) og min. af F. C. Camradt. Variant, med hovedtøj, af Juel (Glücksborg), med shawl (Fr.borg), med sløjfe i håret (Halsted kloster), med perler (Fr.borg) og i hel figur, 1792 (sst.), alle af Juel. En tidlig Jueltype er litograferet af W. Heuer og af E. Fortling. Medalje af G. Hull, 1792. Min. af C. Høyer, s.å. (Rosenborg), gengivet i stik af F. Janinet. Min. 1793 (Rosenborg). Silhouet med ægtefælle af Rohtermundt, s.å. (Fr.borg; Arreskov). Afbildet med familie på mal. af J. C. F. Viertel, 1794 (Gunderslevholm) og af selskab hos kongen af W. Haffner, s.å. (Jægerspris). Mal. af Viertel. Min. af C. Høyer ca. 1795 (Gyldensteen) og min. ca. 1796 (Rosenborg) samt af Claude Vezus, 1797 (sst.). Profiltegn, af G. L. Lahde, 1799 (sst.; Fr.borg), med ændringer stukket af samme s.å. Flere mal. af Juel (bl.a. Steensgård), vendt mod højre (Fr.borg; Vallø), og i hel figur. Stik af J. F. Clemens, 1800, efter forlæg af Juel, efter lignende forlæg stik af A. Flint, af F. W. Bollinger, 1809, efter mal. af Fr. Sachse, samt litografi. Fremstillet på allegorisk min. af C. Høyer 1801-02. To tegn. af C. Hornemann (Rosenborg), den ene 1804. Mal. af W. A. Müller, 1805. Min. af samme (Rosenborg). Mal. af F. C. Grøger, 1808 (Rosenborg; Kunstsamml., Weimar), kopi af J. Bünsow, 1833 (Landesbibl., Kiel), i min. og i stik af A. W. Böhm. Silhouet med familie af J. C. Weitlandt, 1811 (Fr.borg). Pastel af Hornemann, 1813 (sst.). Malet med familie af J. H. Senn, 1815 (Rosenborg). Medalje af S. Jacobson. Afbildet med Fr. VI på medaljer 1815 af C. A. Møller, H. E. Freund og S. Jacobson. Af sidstnævnte medalje 1819. Afbildet på stik af salvingen af W. Heuer, 1818. Mal. af C. W. Eckersberg, 1819 (forhen Orebygård), forarbejde til mal. med familie 1821 (Rosenborg). Buste af Thorvaldsen 1819-20 (Thorvaldsens mus.), kopi af C. A. Muhle udst. 1827. Malet i hel figur af Hans Hansen (Grünholz), kopi som brystbillede af E. Søndergaard, 1823 (Fr.borg), gengivet i litografi. Relief af Albert Jacobson udst. 1821, lille relief af samme (Rosenborg). Stik af Fr. Bolt, 1822, efter tegn. af Hornemann. Mal. af J.(?) Moe, 1823. Tegn. af Eckersberg (Fr.borg) til eller efter mal. af samme, 1826 (sst.), mal. af samme s.å. til guvernementshuset i Tranquebar. Litografi af B. J. Greve efter tegn. af A. Schlegel. Mal. 1831, formentlig af C. V. Balsgaard. Mal. af F. C. C. Schepelern, litografi i hel figur af samme, 1832, efter dette stik i brystbillede. Mal. af samme i halv figur, litograferet af samme. Litografi af J. F. Fritz, 1834. Afbildet på tegn. af Eckersberg 1834, af salvingen 1815. Min. ca. 1835 (Rosenborg). Stik af Wolf efter mal. af (J.) Greve, stik i beslægtet type af A. Hansen, 1837. Relief af S. S. Winther udst. 1840 (Rosenborg). Tegn. af H. P. Feddersen (sst.). Min. af Velzeur og af C. L. Pløtz. Afbildet på N. Simonsens mal., 1860, af revy ca. 1830 (Adolphseck ved Fulda). Træsnit af M. på lit de parade.

Bibliografi

M.: Exposé de la situation politique du Danemarc 1807-14 i Danske saml. II, 1866-67 1-17 (da. overs, i Hist. archiv, 1869 I 308-29). Breve fra M. sst. VI, 1870-71 91-94. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I-X, 1895-1931. – H. Martensen: Af mit levnet II, 1883 112-19. C. Bruun: København III, 1901. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 VI, 1-2, 1907-09; VII, 2, 1912. J. P. Trap: Fra fire kongers tid I-III, 1966-67. Bo Bramsen: Huset Glücksborg I, 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig