• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Margrethe 2.

Oprindelige forfattere MeHa og cbech

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Margrethe 2., Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid, f. 16.4.1940, dronning. Margrethe 2. blev født ugedagen efter den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940. Skønt ingen dengang kunne forudse at Margrethe ville blive regerende dronning føltes begivenheden som et lysglimt i en mørk tid. Først fra 1948 stod det klart at betydende politiske kræfter i forbindelse med en grundlovsrevision ønskede en ændring af tronfølgen, et ønske der vandt popularitet i befolkningen (ikke mindst i Dansk kvindesamfund). Kong Frederik var oprindelig imod en ændring af det bestående, også af hensyn til de byrder den da otteårige Margrethe kunne komme til at bære. Men kongen bøjede sig efter pres fra statsminister Hans Hedtoft. Da det efter ministeriet Erik Eriksens dannelse 1950 stod klart at en grundlovsforandring ville blive ministeriets mærkesag aktualiseredes spørgsmålet om indførelse af kvindelig arvefølge. Efter mange iagttageres opfattelse blev det også denne som ved folkeafstemningen bar grundlovsændringen igennem.

Som den første statsretlige følge af den nye tronfølgelov blev Margrethe 1958 optaget i statsrådet. Kongeparret engagerede sig straks stærkt i tronfølgerens uddannelse med henblik på hendes overtagelse af tronen. Efter skolegang i Zahles skole tog hun 1959 studentereksamen som privatist, forberedt hertil ved et på Amalienborg oprettet ad hoc studenterkursus. Hun gennemførte samme år Kvindeligt flyverkorps' gruppeførerskole og blev immatrikuleret ved Københavns universitet hvor hun juni 1960 bestod filosofikum. 1960-61 studerede Margrethe ved universitetet i Cambridge, 1961-62 ved Århus universitet, begge steder politisk videnskab og arkæologi, det sidste ikke mindst inspireret af morfaderen, kong Gustaf Adolf. Om studietiden i Århus har dronningen under titlen Det urolige paradis berettet i bogen Student i Århus ved G. Albeck (1979). Overhovedet var det arkæologiske studium i Margrethes yngre år en bærende intellektuel udfordring, ikke mindst i forbindelse med konkrete udgravningsopgaver. 1963 studerede Margrethe ved Sorbonne og 1965 ved London University. Jævnsides hermed droges Margrethe mere og mere ind i kongehusets repræsentative opgaver, alle dele af riget inklusive Færøerne og Grønland besøgtes hvortil kom lange, instruktive rejser til udlandet, fx Egypten (1962), Østen (1963) og Latinamerika (1966).

Ved kong Frederiks død 14.1.1972 besteg Margrethe tronen idet hun antog valgsproget: Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke. Hun har i sit virke som regerende dronning evnet i forbindelse med en stærk traditionsbevidshed at tillempe monarkiet til vore dages tankegang. Margrethe nedlægger et stort personligt arbejde ved udarbejdelsen af sine officielle taler, ikke mindst de årlige nytårstaler der har vakt opmærksomhed ved deres indhold og form understreget af hendes lidt arkaiske, farverige og velklingende sprog. Margrethe, der også er kyndig i fremmede sprog, har sammen med prins Henrik repræsenteret Danmark ved krævende rejser i udlandet (fx USA, Sovjetunionen, Kina, Japan). En ganske særlig karakter havde Margrethes møde med det danske mindretal i Sydslesvig 1978 hvor for første gang i 114 år en dansk regent betrådte Sydslesvigs jord.

Annonce

Margrethes intellektuelle interesse er efterhånden fra arkæologien drejet over mod luthersk-evangelisk teologi. Gennem flere år har hun taget initiativet til og deltaget i teologiske studiekredse hvis øvrige deltagere har været fremtrædende danske teologer. Margrethe er tillige et aktivt udøvende musisk menneske. 1964 skænkede hun Landsforeningen til bekæmpelse af dissemineret sklerose fire tegninger med motiver fra Østen; de solgtes i et hæfte til fordel for foreningens arbejde. 1970 og igen i 2003 tegnede hun årets julemærke og 1977 udkom J.R.R. Tolkiens Eventyret om ringen med illustrationer udført af Margrethe under pseudonymet Ingahild Grathmer (et anagram). Sammen med prins Henrik har hun oversat Simone de Beauvoirs Alle mennesker er dødelige, 1981. 1978 var Margrethes gave til Håndarbejdets fremmes 50-års jubilæum en kalender med 12 korsstingsmønstre, Dansk vejr, der er betegnet som en fornyelse af denne genres muligheder. Igen i 1984 lavede hun illustrationer til kalender. 1979 illustrerede Margrethe en udgave af historierne om Regnar Lodbrog til fordel for Dansk Unicef-komité. Denne kunstneriske virksomhed hæver sig ved sin djærvhed og blanding af abstraktion og stiliseret naturalisme langt over amatørens niveau.

Siden 1988 har Margrethe holdt en lang række separatudstillinger i såvel Danmark som udlandet, bl.a. på Brandts klædefabrik i Odense 2003, på Blaafarveværket, Norge, 1991 og 2003 og på Museet for religiøs kunst i Lemvig 2009. I forbindelse med Margrethes 40-års-regeringsjubilæum afholdtes en stor udstilling med 135 værker på Arken, Farvens sjæl, om hendes kunstneriske udvikling gennem 35 år. Hendes kunst er repræsenteret på Statens Museum for kunst, Århus kunstmuseum ARoS og Kunstmuseet Køge skitsesamling. Margrethe har udført découpager til flere bøger, bl.a. til prins Henriks digtsamling Cantabile, 2000, til Snedronningen. Et eventyr af H.C. Andersen, 2000 og til Karens Blixens Syv fantastiske fortællinger, 2003. Margrethe har desuden udført design til messehagler, design og broderi af bispekåber samt antependier, bl.a. fire messehagler til Århus domkirke, 1993-95 og design og broderi af bispekåber til Helsingør domkirke, 1986.

Margrethe har endvidere en omfattende scenografisk produktion: Hun udarbejdede kostumer til Til TV-teatrets produktion Hyrdinden og skorstensfejeren, 1987 samt kostumer og scenografi til balletten Et folkesagn på Det kgl. teater 1991. Også til Pantomimeteatret har Margrethe udarbejdet kostumer og scenografi, bl.a. til Svinedrengen 2009. Til filmen De vilde svaner efter H.C. Andersens eventyr, 2009 udførte Margrethe découpager, scenografi og kostumer.

Margrethe forener intelligens, situationsfornemmelse og humor med beskedenhed og pligtfølelse over for sin opgave som dronning. Hun har gennem sin regeringstid formået at modernisere monarkiet, samtidig med at traditionerne og den særlige sfære omkring kongehuset er blevet fastholdt. Da Margrethe i januar 2012 kunne fejre sit 40-års-regeringsjubilæum var det som en meget populær dronning. Ca. 77 % af befolkningen gik på det tidspunkt ind for monarkiet.

1964 blev Margrethe medlem af Det kgl. oldskriftselskab. Hun tildeltes Modersmål-selskabets pris 1989, Adeil-ordenen 1990 og Hans Christian Andersen prisen 2004. Margrethe er æresdoktor ved flere universiteter, bl.a. Oxford University 1992, og æresborger i City of London 2000. I ægteskabet med prins Henrik er der to sønner: kronprins Frederik (f. 26.5.1968) og prins Joachim (f. 7.6.1969).

Familie

Margrethe 2. blev født på Amalienborg.
Forældre: kronprins, senere kong Frederik IX (1899-1972) og Ingrid (1910-2000). Gift 10.6.1967 i København (Holmens) med prins Henrik af Danmark (Henri-Marie-Jean-André greve de Laborde de Monpezat), født 11.6.1934 i Talence, Gironde, Frankrig, s. af André de Monpezat (1907-98) og Renée Doursenat (1908-2001). Søster til Anne-Marie og Benedikte.

Udnævnelser

R.E. 1947. S.Kmd. 1972.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1942. Buste af Eigil Knuth, 1943 (Amalienborg). Min. af Heinrich Møller. Afbildet på mal. af K.O. Hilkier, 1947 (Amalienborg) og på karikatur af Otto Frederiksen, 1949 (Gråsten slot). Tegn. af Marlie Brande, 1954 (Amalienborg). Afbildet på mal. af Harald Hansen, 1960 (sst.) og på karikaturtegn, af Bo Bojesen, 1962 (Gråsten slot). Afbildet på frimærke graveret af C. Slania efter tegn. af V. Bang, 1964. Tegn. af Otto Christensen (Amalienborg). Medalje af M. Salomon, 1967. Silhouet på frimærke af Slania efter tegn. af G. Biilmann-Petersen, 1967. Afbildet på karikaturer af Erik Werner og Klaus Albrechtsen, 1967 (begge Marselisborg) og på frimærke af Slania efter tegn. af Ivan Opffer, 1969. Afbildet på frimærke af Slania 1973. Medalje af H. Elstrøm, 1974, og af Frode Bahnsen, s.å., efter sidstnævnte portrætteret på mønterne s.å. Afbildet på tegn. af Bjarne Laursen 1973-74 (Amalienborg). Frimærke af Slania efter tegn. af Knud Nellemose, 1974, og af samme efter tegn. af C. Achton Friis, 1975. Tegn. af Geoffrey Rawlins, 1975 (Fredensborg slot). Mal. af Niels Strøbek, 1975 (Den danske Bank, Kbh.) og 1977 (Amalienborg). Mal. af Franciska Clausen, 1978 (livgarden). Afbildet på mal. af Carla Thousgaard, 1979. Tegn. af Klaus Albrechtsen, 1980. Mal. af Preben Hornung, 1981. Mal. af Thomas Kluge, 1996 (privateje). Mal. af Thomas Kluge, 1999-2000 (Herlufsholm). Mal. af Jørgen Boberg, 2000 (Fr.borg). Foto. - Christian IX og hans slægt. Udstillingskatalog, Det nationalhist. mus. på Fr.borg, 1975.

Bibliografi

Interview i Politiken 17.10.1976 (optr. i Ni Ninka interviews, 1977, 118-39). Thorkild Hansen: Samtale med dronning Margrethe, 1979 (optr. fra Billedbl. og Søndags BT). Virtus Schade i Weekendavisen 21.2.1975. Helge Kristensen sst. 23.3.1979. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977 504f. Malin Lindgren i Berl. tid. 1.1.1978. Else Cornelius sst. 13.4.1980. P.-O. Kühnel i Ekstrabl. 6.12.1979. Dronningen i Sydslesvig, 1979 = Grænseforeningens årbog 1979. Erik Ellegaard Frederiksen i Kristeligt dagbl. 11.4.1980. Bent Aagaard i Fyns stifts-tid. 12.4. s.å. Rob. Naur i Politiken 13.4. s.å. - TV-interviews med Jeremy Bennett, BBC 1974, Barbara Walters, NBC 1975 og Ninka, DR 1980. Filmen Monarchy and democracy, ved Jørgen Roos, Udenrigsministeriet 1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Claus Bech: Margrethe 2. i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294116