Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louise, f. 1851

Oprindelig forfatter PEng
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Louise, f. 1851, Lovisa Josephina Eugenia, 31.10.1851-20.3.1926, dronning. Født på Stockholm slot, død på Amalienborg, begravet i Roskilde domk. L. var ikke fyldt sytten år da hun 15.7.1868 på Bäckaskog i Skåne blev forlovet med kronprins Frederik. Forbindelsen vakte tilfredshed i Danmark som et nyt bånd mellem de nordiske riger. Som kronprinsesse og dronning førte L. en tilbagetrukken tilværelse og var aldrig ynder af repræsentative hverv. Foruden af opdragelsen af de otte børn hun blev mor til var hun optaget af kunstneriske og litterære interesser; hun var dybt religiøs og støttede virksomt kristelig velgørenhed. 1910 købte hun den hidtidige overførsterbolig i Nødebo, Egelund, hvor hun lod opføre en trefløjet hovedbygning til bolig for sin yngste søn, prins Gustav (1887-1944); Stenholt Vandmollegård tilkøbtes 1916 som avlsgård. - Elefantordenens insignier 1906. Overordentligt medlem af kunstakademiet 1893.

Familie

Forældre: senere kong Karl XV af Sverige-Norge (1826-72) og Louise af Nederlandene (1828-71). Gift 28.7.1869 i Stockholm med senere kong Frederik VIII, født 3.6.1843 i Det gule palæ, Kbh. (Slotsk.), død 14.5.1912 i Hamburg, s. af Christian IX (1818-1906) og Louise af Hessen-Kassel (1817-98). - Mor til Christian X og Haakon VII.

Ikonografi

Tegn. af J. G. Sandberg formentlig forestillende L. som spæd (Fr.borg). Afbildet på litografi af Th. Ö-berg, 1854, efter foto. Tegn. af Henrietta Warberg, 1856 (Fr.borg). Afbildet på mal. af P. H. T. Tétar van Elven, 1862 (Gripsholm). Litografi af E. Westerberg, 1866. Stik af Weger, 1866, litografi efter samme forlæg. Stik af Jul. Wolf ca. 1867, træsnit og litografi i samme type. Træsnit 1867. Træsnit af H. P. Hansen, 1868. Stik s.å. Fra 1868 afbildet på mange træsnit o.l. fra begivenheder især ved hoffet. Medalje af A. Lindberg, 1869. Mal. af Amalia Lindegren, 1869 (Gripsholm), efter dette kopi af Augusta Akerlöf (sst.). Afbildet på tegn. af indtoget 1869 af C. Bayer. Buste af Mogens Mule, 1869. Litografi af I. W. Tegner s.å. Træsnit af O. Andersen s.å. Afbildet på tegn. af K. Gamborg s.å. Litografi af E. Fortling, efter dette træsnit og litografi af J. Thorsøe. Flere litografier af Thorsøe, bl.a. 1869. Stik af Carl Meyer. Træsnit af Bong og Hönemann. Mal. af A. Schiøtt udst. 1870. Træsnit af G. L. Sandberg 1871 og 1872, af H. P. Hansen, 1874. Afbildet på tegn. af K. Gamborg, 1878, på træsnit af kongefamilien, 1883 og på mal. af H. L. Galster s.å. Afbildet på mal. af kongefamilien af L. Tuxen 1883-86 (Chr.borg), på tegn. og skitse dertil 1883 (Fr.borg) og på gennemarbejdet forarbejde (Sønderborg slot). Afbildet på mal. fra Det kgl. teater af Paul Fischer, 1888, på akvarel fra jubilæet 1888 af F. Henningsen, 1889 (Amalienborg) samt på træsnit af kongefamilien 1889. Mal. af A. Jerndorff, 1890, og afbildet på mal. af Bernstorff slot af samme, 1892. Træsnit 1894. Buste af V. Bissen, 1894 Litografi af Harald Jensen s.å., efter dette træsnit. Mal. af F. Henningsen, s.å. (Fredensborg). Litografi af Jul. Rosenbaum s.å. Mal. af A. Jerndorff, 1896, til dette malet skitse (Fr.borg). Afbildet på mal. af Carl og Mauds bryllup 1896 af L. Tuxen, 1898 (kongeslottet i Oslo). Afbildet på tegn. af K. Gamborg, 1899. Afbildet på mal. af stortingsdeputationen hos Chr. IX 1905 (1905 Varde mus., 1906 slottet i Oslo, 1907 Fr.borg). Relief af Thod Edelmann udst. 1906. Buste af V. Bissen, 1907 (Fr.borg) og af Carl Martin-Hansen, 1909. Medalje af F. Vernier, 1909. Min. af J. W. de Rehling-Quistgaard, 1910. Mal. af L. Tuxen, 1912 (Fr.borg), kopi af Daniel Hvidt, 1937 (Vallø). Buste af A. Hassel, 1913 (Kronprins Frederik og kronprinsesse Louises stiftelse, Kbh.). Afbildet på tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1915 (Fr. borg). Plakette af Andreas Hansen, 1916, og udst. 1925. Afbildet på mal. af H. Nik. Hansen, 1921

Annonce

(Fr.borg). Buste af C. Th. Wegener (Fredensborg slotspark; Chr.borg). Plakette fra Louiseforen. Mal. af G. F. Clement. Min. af J. Zehngraff (Amalienborg). Relief af R. Magnussen på mindesmærke i Charlottenlund, 1938. Foto.

Bibliografi

A. Thorsøe i III. tid. 27.7.1919; H. M. Fenger sst. 30.10.1921. Mimi Carstensen i Verden og vi, 1921 1383-86. Poul Bjerge i Bavnen, 1926 395-400. J. P. Trap: Fra de fire kongers tid I-III, 1966-67. Bo Bramsen: Huset Glücksborg I-II, 1975.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: Louise, f. 1851 i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293716