Jutta, levede ca. 1250, dronning. Erik Plovpennings dronning tilhørte det askaniske hus, ægteskabet var indgået 1239 og repræsenterer Valdemar Sejrs bestræbelser på at sikre den danske kongeslægt fordelagtige forbindelser blandt de nærmeste sydlige nabofyrstendømmer. Efter Erik Plovpennings død må J. snart være vendt tilbage til sin tyske slægt. Da hendes datter Ingeborg før 1260 skulle giftes med den norske kong Magnus (Lagabøter) gik den norske frierfærd først til hertug Albrecht af Sachsen, prinsessens morfar der imidlertid henviste til at danskerne (under Christoffer I og hans enkedronning Margrete Sambiria) måtte råde for hendes ægteskab fordi hun var dansk på fædrene side. Dette loyale samarbejde mellem Erik Plovpennings og Christoffers linje af kongeslægten forekommer karakteristisk for de første tiår efter Erik Plovpennings død. Skanderborg må have været J.s livgeding eller enkesæde for herfra plagede hun munkene i Øm kloster der også var genstand for kongemagtens forfølgelse. J. fik i sit andet ægteskab datteren Sophie der blev gift med Erik Eriksen (Langben).
Jutta (dronning)
Familie
Forældre: hertug Albrecht af Sachsen (død 1260) og Agnes af Østrig. Gift 1. gang med kong Erik Plovpenning, født 1216, død 10.8.1250 på Slien, s. af Valdemar Sejr (1170–1241) og Berengaria (død 1221). Gift 2. gang med grev Burchard af Rosenburg, borggreve af Magdeburg. – Med Erik Plovpenning mor til Agnes (1249-ca. 90), Ingeborg (ca. 1244–87), Jutta (ca. 1246–84) og Sophie (død 1286). Med grev Burchard mor til Sophie (død 1325 ell. 26).
Bibliografi
Valdemar Sejrs sønner og den store ærkebispestrid, udg. Jørgen Olrik, 1906–08. – Ellen Jørgensen og Johanne Skovgaard: Danske dronninger, 1909–10. Niels Skyum-Nielsen: Kirkekampen i Danm., 1963. Kai Hørby: Status regni Dacie, 1977.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.