Dorothea, 9.7.1511-7.10.1571, dronning. Død på Sønderborg slot, begravet i Roskilde domk. Ægteskabskontrakten med hertug Christian sluttedes 25.6.1525 efter at denne efteråret før havde besøgt Lauenburg. I de første år boede hertugparret på Haderslevhus, temmelig knapt aflagt af Frederik I. Først med grevefejdens afslutning bedredes de økonomiske forhold, og 1537 kronedes hun til Danmarks dronning. Med sin ægtefælle havde hun den lutherske tro og karakterens fasthed tilfælles. D. var næppe i egentlig forstand en politisk person, men ved freden med den tyske kejser i Speier 1544 optrådte hun som mellemmand, og i kongens første år synes de indflydelsesrige tyske råder at have kunnet påregne dronningens støtte. Efterhånden som modsætningen til den danske adel udjævnedes trådte også D. i nærmere forbindelse med især højadelens damer, fra slægterne Gøye, Gyldenstjerne og Rosenkrantz o.fl., der tjente i hendes jomfrukammer. Til nogle af disse, navnlig til Birgitte Gøye følte hun sig tæt knyttet til sin død. Men med det danske sprog blev hun aldrig fortrolig. Mod kongens kansler Johan Friis nærede hun uvilje, og hun menes at have medvirket til Peder Oxes fald. Efter kongens død omgikkes hun, sommeren 1559, med tanker om at indgå ægteskab med sin svoger, Hans den ældre i Haderslev, men planen mødte modstand hos de tyske teologer, og Frederik II besvarede en anmodning om bistand fra moderen og farbroderen med at henvise parterne til deres egen samvittighed. Planen blev foreløbig opgivet, men 1568 rådspurgte D. sin hofpræst i samme anliggende. Denne gang var kongens holdning helt afvisende.

Som enkedronning boede D. på Koldinghus hvor hendes hof, da Frederik II endnu var ugift, vedblev at spille en ikke ringe rolle. Selv anvendte hun sine kræfter på bestyrelsen af sit livgeding og i opdragelsen af en talrig flok børn af slægten som i årenes løb blev betroet hende til optugtelse. Megen bekymring og omsorg viede hun den næstældste søn Magnus. I brevene revser hun ham for hans udsvævende levned samtidig med at hun bestormer Frederik II med bønner om at komme broderen til hjælp da han som biskop af Øsel kom i vanskeligheder. D.s mange bevarede breve til Frederik II viser et forhold fuldt af konflikter og giver samtidig et levende indtryk af hendes temperament og viljestyrke. Navnlig syvårskrigens ulykkelige forløb foreholder hun ham ustandseligt med en åbenhjertighed der ikke vidner om menneskekundskab. Kongens ømtålelige sindsstemning slog da over i mistænksomhed, og bestandig må moderen forsvare sig mod hans, ofte ubeføjede, beskyldninger for at hun på forskellig vis skulle modarbejde ham. Med rette måtte det dog forbitre kongen at hans mor uden hans vidende brevvekslede med den svenske konge og under syvårskrigen planlagde et ægteskab mellem Magnus og Erik XIVs søster. I mere end to år, nov. 1564 til jan. 1567, besøgte kongen ikke sin mor, men efterhånden som krigen med dens voldsomme kriser ebbede ud synes en roligere stemning at være indtrådt, i det mindste hos hende. I sin godsbestyrelse krænkede hun kongens og rigets ret ved sit egenmægtige kirkelige regimente på det til livgedinget hørende Als der i gejstlig henseende stod under biskoppen over Fyn. Hendes herskertrang førte hende her så vidt at hun ved sin amtsskriver lod præster og bønder opfordre til opsætsighed mod den kongelige befaling. Med en sådan sejhed fastholdt hun sit standpunkt at kongen omsider gav efter.

D. er, således som hun træder frem for eftertiden i sine breve, en personlighed af format, præget af levende og ægte menneskelighed, af djærvhed og stærke følelser. Magnus' sag opgav hun ikke, selv da alle andre havde indset dens håbløshed, og hun var rede til at træde i skranken for bønder og borgere der led uret. I overensstemmelse med tidens humanistiske fyrsteideal fremholdt hun sin pligt som salvet og kronet dronning til "at fremme disse rigers ære, ro og fred." Datteren, prinsesse Dorothea, født 29.6.1546, død 6.1.1617, blev gift 1561 med hertug Wilhelm af Braunschweig-Lüneburg (1535-92). Begr. i hovedkirken i Celle.

Familie

Forældre: hertug Magnus af Sachsen-Lauenburg (død 1543) og Cathrine af Braunschweig-Wolfenbüttel (død 1563). Gift efteråret 1525 i Lauenburg med hertug Christian af Slesvig og Holsten, senere kong Christian III, født 12.8.1503 på Gottorp, død 1.1.1559 på Koldinghus, s. af hertug Frederik af Holsten-Gottorp, senere kong Frederik I (1471-1533) og Anna af Brandenburg (1487-1514). – Mor til Anna (1532-85), Frederik II, Hans (den yngre) og Magnus (1540-83).

Ikonografi

Mal. 1550 formentlig af Jacob Binck (Fr.borg); samme portrættype stukket 1761 efter mal. som da fandtes i det kgl. kunstkammer, gengivet bl.a. i litografi af E. Fortling; typen ses på nogle dobbeltportr. s.m. kongen (Gripsholm, Eutin). Malet knæstykke (Fr.borg) og lign. tegn. (Fr.borg) angivelig efter maleri på "Sondershausen", samme type på anetavle (Fr. borg) og på dobbeltportr. (Gripsholm), ret beslægtet type i helfigursmal. (Brahetrolleborg) og i min. (Gl. Køgegård). Et par skuepenge af Binck ca. 1550 og 1560. Afbildet på tegn. af C. Floris, 1574, udkast til monument (St.mus.). Træsnit 1599.

Bibliografi

Årsberetn. fra det kgl. geheimearchiv I, 1852-55; III, 1861-65. L. Laursen: Danm.-No.s traktater 1523-1750 I, 1905 35-37. – Ellen Jørgensen og Johanne Skovgaard: Danske dronninger, 1909-10 96-115. P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist. i slutn. af Chr. IIIs og begyndelsen af Fr. IIs tid, 1939. S. Krogh Bender i Vejle amts årbog 1973 114-28. F. P. Jensen: Bidrag til Fr. IIs og Erik XIVs hist., 1978 46-48. Samme i Hist.t. 79, 1979 312-39.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig