Asfrid, Odinkars datter, Gnupas hustru, kendes alene gennem indskrifterne på de to mindestene hun ved midten af 900-tallet rejste for sin søn kong Sigtryg i nærheden af Slesvig by. Den ene sten (Haddeby 2) blev 1797 gravet frem ved Vedelspang, den anden (Haddeby 4) fandtes 1887 i grundvolden af en af bastionerne på Gottorp. At dømme efter faderens navn var A. vistnok dansk men hun var gift ind i en svensk slægt. Runestenenes Gnupa må nemlig identificeres med Chnuba, danernes konge, som ifølge den sachsiske historieskriver Widukind der skrev ca. 970 blev betvunget af Henrik Fuglefænger – sandsynligvis 934. Han må sikkert også identificeres med den Chnob som Adam af Bremen med Sven Estridsen som hjemmelsmand nævner som søn og efterfølger af Olaf der kom fra Sverige og vandt det danske rige med vold og våben. Andetsteds omtaler Adam med samme hjemmelsmand Sigerich – åbenbart runestenenes Sigtryg – som den der fulgte efter Olaf, sveernes fyrste, og hans sønner, men snart blev fortrængt fra herredømmet. Hvad den litterære overlevering giver dunkelt og fattigt får en mærkelig bekræftelse derved at den førstnævnte sten har svenske runeformer og sprogformer; indskriften er hugget af en svensk runerister.

Bibliografi

Danmarks runeindskrifter v. Lis Jacobsen og Erik Moltke, 1942 nr. 2 og 4. – Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark, 1969 197–201. Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse, 1976 154–60.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig