Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Agnes

Oprindelig forfatter ELJ

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Agnes, d. 1304, dronning. Den forbindelse, der var blevet knyttet mellem det askaniske hus og den danske kongeslægt da markgrev Johan af Brandenburg ægtede Valdemar Sejrs datter fæstnedes i næste generation idet hans søn Albrecht 1269 ægtede Christoffer Is datter og hans datter A. blev givet til Christoffer Is søn Erik Klipping. 1262 blev den unge konge der sammen med sin moder var blevet taget til fange af den sønderjyske hertug i slaget på Lohede overgivet til markgreverne og måtte i to år opholde sig hos sine frænder der måske har været opmænd i striden og garanter for fredsbetingelsernes opfyldelse. Først i efteråret 1264 kunne Erik vende tilbage til sit land. Intet brev om vilkårene for hans frigivelse er bevaret, og det er kun en yngre tradition der melder at han havde måttet love at tage markgrevens datter uden medgift. 1273 kom A. til Danmark som Eriks brud; hun fødte sønnerne Erik og Christoffer, Valdemar der døde 1304, og to døtre der døde små 1283 og blev begravet i kirken i Odense Gråbrødrekloster som Erik og A. havde grundlagt og smykket. A. træder meget lidt frem i kong Eriks tid. Anderledes måtte forholdene blive efter drabet i Finderup da hun kom til at stå som kongemoder ved sin 12årige søns side. Brevene udgår nu i hendes navn såvel som i kongens. Det synes som hun straks har søgt støtte hos sin slægt og medlemmerne af det nordtyske landefredsforbund, Rostocker Landfrieden 1283, som Erik Klipping havde tiltrådt 1284; men naturligvis kan man ikke afgøre i hvad mål den politik der førtes i disse vanskelige år skyldes hende eller de kgl. råder. Da kong Erik var nitten år ægtede A. Gerhard II af Holsten, med hvem hun fik sønnen Johan den Milde. Hun opholdt sig dog jævnlig i Danmark; Falster og Lolland synes at have været henlagt til hende. Muligvis har hun bekostet udsmykningen af hvælvingerne i Skt. Bents kirke; på anden vis kan man næppe forklare det mærkelige forhold at hendes billede blev malet på fremtrædende plads i korsskæringshvælvet.

Familie

Forældre: markgrev Johan I af Brandenburg (død 1266, gift 1. gang med Sophie af Danmark, 11247) og Jutta af Sachsen. Gift 1. gang 1273 med kong Erik Klipping (ca. 1249–86). Gift 2. gang 1293 med Gerhard II af Holsten (død 1312, gift 1. gang med Ingeborg, d. af kong Valdemar af Sverige).

Agnes blev begravet i Ringsted kirke.

Annonce

Ikonografi

Kalkmal. fra ca. 1300 (Ringsted k.). Fremstillet på L. Frølichs tegn. "Erik Menveds ed" (Statens mus.).

Bibliografi

Mogens Clemmensen: Ringsted kirke, 1927. Hugo Yrwing: Kungamordet i Finderup (Skrifter utg. av Vetenskapssocieteten i Lund, XXXXV), Lund 1954. Kai Hørby: Status regni Dacie, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund Jensen: Agnes i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285763