Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adela

Oprindelig forfatter ELJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Adela, Edele, levede 1157, dronning. Ægteskabet med Sven blev vistnok aftalt da han 1152 var i Tyskland hvor han på rigsdagen i Merseburg hyldede Frederik Barbarossa; her var A.s fader og brødre til stede. Saxo beretter at folk mente at spore hendes indflydelse i Svens forkærlighed for fremmed skik men tilføjer at denne beskyldning var uden grund. Man ved om hende kun at der i ægteskabet blev født en datter Luitgard og at A. fulgte sin mand da han 1154 måtte forlade Danmark. De søgte tilflugt i Sachsen hos hendes fader og blev der i et par år. Efter at Sven var faldet 1157, løstes forbindelsen mellem A. og Danmark; hendes 2. ægteskab var tysk, og hendes datter ægtede senere en tysk herre.

Familie

Forældre: Konrad af Wettin, markgreve af Meissen (død 1157), og Luitgard, d. af en schwabisk greve (død 1145). Gift 1. gang ca. 1152 med kong Sven III Grathe. Gift 2. gang med Adalbert, greve af Ballenstadt (død ca. 1173), s. af markgrev Albrecht af Brandenburg (død 1170) og Sophia.

Bibliografi

Genealogia wettinensis (Mon. Germ., Scr. XXIII, 1874 228). Saxonis gesta danorum, ed. J. Olrik og H. Ræder, I, 1931 388. Helmold, rec. B. Schmeidler, 1909 166. Otto Posse: Die Wettiner. Genealogie des Gesammthauses, 1897.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund Jensen: Adela i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285705