Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Astrid Stampe

Oprindelige forfattere AKSch og IDahl
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Astrid Stampe, Astrid Stampe Feddersen, 19.12.1852-16.4.1930, baronesse, kvindesagspolitiker. Født på Christinelund v. Præstø, død i Kbh., begravet i Jungshoved. S. voksede op på Præstøegnen sammen med sine tre søstre. Rigmor var to år ældre, den yngste ni år yngre. De havde privatlærerinder og fik god undervisning, så de beherskede engelsk og fransk, men tysk ønskede deres mor ikke de skulle lære. De tre ældste var meget optaget af at arbejde for folkeoplysning og de begyndte 1873 at holde foredrag to gange ugentlig for egnens befolkning om historiske, kulturelle og sociale spørgsmål. Tilstrømningen voksede til op mod 100 deltagere efter at familien 1877 var flyttet til Nysø nær Præstø. Dette arbejde foregik i syv år. Sammen med søsteren Kirstine oprettede S. en lånebogsamling for omegnens befolkning og den indgik mange år senere i en folkebogsamling. Moderen var stærkt præget af N. F. S. Grundtvigs tanker, men dette førte ikke for døtrene til nogen særlig tilknytning til højskolen. Den fik S. først gennem sin ægtefælle som var i familie med fremtrædende højskoleledere, og nær kontakt med Thestrup og senere Askov kom til at betyde meget for hende. Efter moderens død førte hun hus for sin far indtil sit giftermål da hun flyttede til Frbg. Hun kom med i Dansk kvindesamfund (DK) 1882 og blev n.å. medlem af styrelsen og snart kasserer og næstformand, og foreningens organisation og arbejdsmetoder blev delvis effektiviseret, bl.a. fik hun iværksat en landsagitation. 1895–1903 boede hun i Ringkøbing hvor hendes mand var blevet stiftamtmand og her stiftede hun en yderst aktiv lokalafdeling af DK. Fra 1903 forflyttedes ægtefællen til Nykøbing F. hvor hun også dannede en DK-kreds. Utallige spørgsmål tog hun op gennem årene både i organisationen, i "Kvinden og Samfundet" og gennem småskrifter. Blandt de vigtigste var et forslag om ægtefællers formueretlige ligestilling som kom til at præge lovgivningen så at manden, efter en lov af 1899, ikke uden hustruens samtykke kunne afhænde eller pantsætte fast ejendom der var indført i fællesboet af hustruen. Men S. var ikke tilfreds og ville have loven til at gælde for hele fællesboet, og desuden fandt hun at hustruen skulle have medrådighed over børnene, hvad hun dog ikke kunne få DK til at vedtage.

1904 tog DK, på S.s initiativ, kvindernes fulde politiske rettigheder på sit program. 1906 var S. ledende ved udarbejdelsen af et lovforslag som 1908 førte til væsentlige forbedringer af ugifte mødre og deres børns kår. 1913 blev hun formand og var 1914 vært ved DKs første nordiske kvindesagsmøde. I forbindelse med stridigheder om bl.a. Gyrithe Lemches skarpe artikler i Kvinden og Samfundet om de ni første kvinder i folke- og landsting 1918 stod hun sammen med Lemche, og da denne gik som redaktør nedlagde S. sit formandshverv. Sin kontakt med DK bevarede hun og på landsmødet 1927 blev hun udnævnt til æresformand. – Hendes nationale sindelag førte til mange rejser til og kontakter i Sønderjylland, og hendes interesse for Norden og især de nordiske sprog – hun havde som gange ung lært oldnordisk – knyttede hende særlig til Island, og hun blev 1916 medstifter af Dansk-islandsk samfund. – S. udgav Kvindesagen, 1887, Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad?, 1888, Frue og frøken, 1911, Vort modersmaal, 1912 og Dansk navneskik, 1914. Den sidste har fået aktualitet i forbindelse med den lov om personnavne som blev vedtaget 1981. 1929 udkom Minder som er en stadig læseværdig selvbiografi skrevet af en klog, fremadskuende, fordomsfri og uforfærdet kvinde.

Familie

Forældre: lensbaron Henrik S. (1821–92) og Jonna Drewsen (1827–78). Gift 29.10.1881 i Præstø med assistent i indenrigsministeriet, senere stiftamtmand, kammerherre Gustav Hakon Valdemar Feddersen, født 1.7.1848 i Kbh. (Trin.), død 11.9.1912 i Nykøbing F., s. af kommitteret, justitsråd, guvernør Fr. F. (1805–63) og Ingeborg C. J. J. Deegen (1816–53). – Søster til Rigmor S. (Bendix).

Annonce

Udnævnelser

F.M.l. 1922.

Ikonografi

Mal. af Mathias Taube og af F. Henningsen. Foto.

Bibliografi

A. S.: Minder, 1929. – Gyrithe Lemche: Dansk kvindesamf.s hist., 2. udg. 1939. Aagot Lading: Dansk kvinde-samf.s arbejde gennem 25 år, 1939.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anna Koch Schiøler, Inga Dahlsgård: Astrid Stampe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297730