Seneca v. Geltingen

Seneca v. Geltingen, Seneca Ingwersen v. Geltingen, i Holland: Inggersen, 15 el. 23.3..1715-29.12.1786, baron, godsejer. Født i Langhorn ved Bredsted, død i Haag, begravet i den protestantiske k. i Voorburg. v. G. hed oprindelig Sønke Ingwersen, var af gammel frisisk slægt og havde arvet frisernes driftighed og længsel efter havet. Som ganske ungt menneske kom han til Ostindien, trådte i det hollandskostindiske kompagnis tjeneste og blev resident i provinsen Cheribon på Java. Ret hurtigt havde han erhvervet sig en næsten fyrstelig formue, og da han 1758 vendte tilbage til Europa for at nyde frugten af sit arbejde lykkedes det J. H. E. Bernstorff gennem den danske gesandt i Haag Fr. de Cheusses at fange den rige guldfugl hjem til Danmark. Man tilbød ham Gelting gods ved Kappel for 85.000 rdl. og samtidig et adelspatent. G. fandt tilbuddet antageligt, udnævntes 1759 til baron v. G. og tog ophold i hertugdømmerne. Gesandten i Haag fandt ikke v. G. personlig videre sympatisk, men havesyg og ærgerrig; han tilrådede 1761 indstændigt Bernstorff af få ham gift med en dansk dame for at få et vist hold på ham hvilket dog ikke lykkedes. G. omdannede sit nyerhvervede gods til et pragtfuldt herresæde. Store samlinger af malerier fandt vej til godset, og der blev bygget et teater hvorpå der opførtes skuespil, og pragtfulde optog. På sine ældre dage syslede v. G. med tanker om at ophæve livegenskabet, men en pludselig død i Holland, hvor han og hans familie ofte opholdt sig, standsede foreløbig planerne. Godset Gelting var allerede inden hans død blevet gjort til et fideikommis. 1777 optoges v. G. i den rigsfriherrelige stand.