Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Reinhard Iselin

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Reinhard Iselin, 4.8.1714-10.4.1781, baron. Født i Basel, død i Kbh. (Fred. ty.), begravet i Fred. ty. k. I. stod først i lære i Basel og drog derpå til Köln. Herfra nåede han 1740 til Kbh. hvor han fik ansættelse i det store handelshus Fabritius og Wever. Efter at have tjent her i ni år etablerede han sig som købmand og chef for et handelshus der under firmanavnet R. I. og Co. hurtigt tiltvang sig plads blandt hovedstadens mest betydelige. I. var stærkt interesseret i mange af de store handelskompagnier og fungerede 1759–69 som direktør for det asiatiske kompagni. I direktionen for det på J. H. E. Bernstorffs initiativ oprettede afrikanske kompagni fra 1755 fik han ligeledes sæde, og han hørte til de københavnske matadorer som Bernstorff benyttede ved optagelse af statslån o.l. Det personlige forhold mellem de to var imidlertid ikke godt. I. var ikke vellidt på grund af sin hårdhed og sit hovne væsen, og Bernstorff var på vagt når I. forsøgte at skaffe sine undergivne eller slægtninge frem. En brorsøn han indkaldte og optog i firmaet som associé fallerede 1777 på grund af lotterispil, mens det til hans fordel må nævnes at Abraham Schneider fra Bern, den senere storkøbmand, begyndte som kontorbetjent hos ham. Foruden for handel interesserede I. sig stærkt for forskellige industriforetagender. 1754 deltog han i oprettelsen af en klædefabrik, og n.å. fik han privilegium på et kattuntrykkeri på Christiansholms jorder. 1772 købte han det Outerlooske garveri og desuden drev han et stort sukkerraffinaderi i Kbh. I., der allerede længe havde solgt krudt og salpeter til regeringen, var stærkt engageret i Frolands jernværker ved Arendal hvor han ejede ca. to femtedele af kapitalen. Ved alle disse foretagender blev han snart en meget velhavende mand, og for hans selskabelige position betød det uhyre meget at han 1752 havde ægtet sin tidligere principals datter. Store æresbevisninger blev ham i rigt mål tildelt af regeringen som 1776 endog optog ham i friherrestanden. Hans huslige lykke formørkedes ved at to små drenge døde i en tidlig alder, og da han selv døde 1781, efter i flere år at være ramt af stadig tilbagevendende apoplektiske anfald, efterlod han sig ingen mandlige efterkommere. Efter hans ønske oprettede hans hustru af de godser han havde købt af regeringen, 1781 to stamhuse, nemlig Iselingen og Rosenfeld (efter slægtens stamby, Rosenfeld i Württemberg) der blev givet de to døtre Mimi, gift med grev Chr. Fr. E. Rantzau, og Lisa der havde ægtet kammerherre og amtmand Antoine de la Calmette. Foruden det her nævnte tidligere vordingborgske ryttergods ejede I. Rosendal og Rosenvænget ved Kbh. samt en lystgård i Lyngby (nu Gramlille). – Etatsråd 1766. Konferensråd 1769.

Familie

Forældre: gørtler i Basel, senere gæstgiver, bl.a. i Brugg i Aargau Johan Ludvig I. (1676–1745, gift 1. gang 1698 med Judith å Wengen, død senest 1703) og Margaretha Schrotberger (død 1755). Gift 9.2.1752 i Kbh. (Ty. ref.) med (Anna) Elisabeth Fabritius(-Tengnagel), født 20.8.1735 i Kbh. (Ty. ref.), død 17.3.1786, begr. i Kbh. (Fred. ty.) (gift 2. gang 1783 med generalmajor J. F. Classen, 1725–92), d. af bankkommissær, direktør for Asiatisk kompagni Michael Fabritius (1697–1746) og Anna Maria Koster (1705–75).

Ikonografi

Mal. af G. M. Fuchs, 1766.

Annonce

Bibliografi

Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis I–I II, 1904–13. -Fr. Weiss-Frey: Heinrich Iselin v. Rosenfeld und sein Geschlecht, Basel 1909 (am. udg. N.Y. 1910). Danm.s adels årbog XXXIX, 1922 507. Ferd. Louis Mourier i Iris og Hebe, 1807 III 193–209. C. Nyrop: J. F. Classen, 1887. Carl Bruun: København III, 1901. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. IV, 2, 1902; V, 1906. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé VI, 1903 534f 592 614. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. II, 1919. Kr. Glamann i Hist. t. 11.r.II, 1947–49 356 362 366 368 394–97 400f 403. Erik Rasmussen: Kurantbankens forhold til staten, 1955.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Reinhard Iselin i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 6. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291842