Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Petersen

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jacob Petersen, Jacob von Petersen, 31.9.1622-26.10.1704, kgl. kammertjener, senere rigsbaron. Født i Rendsborg, død på Heiligenberg, begravet i Utrecht. Efter først at have stået i skrædderlære kom P., uvist hvorledes, i forbindelse med Frederik Ahlefeldt til Søgård, den senere storkansler, hvem han som kammertjener fulgte på hans rejser i Europa 1647-53. Maj 1654 udnævntes Ahlefeldt under hoffets ophold i Flensborg til overskænk, og det var åbenbart ham som fik P. ansat som kgl. kammertjener (i denne stilling nævnes han fra maj 1655). Efter hoffets tilbagekomst til Kbh. fik P. dec. 1655 inspektionen over "den lille dyrehave" ved Fr.borg. Under krigen med Sverige afsluttede han sept. 1658 i Lübeck et lån for kongen og udrustede selvanden en kaper. Efter statsomvæltningen 1660 betegnes han af en fremmed gesandt som kongens "favorit", men var dog især i høj gunst hos dronning Sophie Amalie, til hvem han knyttedes som hendes "geheimester Kammerdiener". Han synes at have været et faktotum i garderobeanliggender og festarrangementer (ved ringrendingen okt. 1663 i anledning af den kursachsiske formæling var han endog dronningens opvartende kavaler), men bistod også sin herskerinde ved hendes forskellige anlæg på Dronninggård og ved opførelsen af prinsessernes gård på Frbg. Til løn for sine tjenester fik han ejendommen Østrup ved Esrum sø mod en afgift af en halv td. smør årlig; han opførte her et nyt hus efter hollandsk mønster og indkaldte en hollandsk forpagterfamilie for at drive mejeri- og havebrug. 1661 erhvervede han to grunde i Kongensgade, og 1663 afkøbte han tre kbh.ske borgere deres urtehaver "norden op til Dronningens Lysthave". 1663 fik han også skøde på "den lille dyrehave" ved Ibstrup, det nuværende Charlottenlund, med bevilling til der at holde værtshus og forlystelsesetablissement (spille- og skydebaner, udlejning af vogne og både m.m.) og overtog fra interessenterne i Det islandske Kompagni reberbanen uden for Østerport; hans ønske om monopol på rebslagning, sejlmagen og ankersmedning for Kbh., Christianshavn og Island med stærk nedsættelse af importtolden for de nødvendige råvarer og høj importtold for indførte færdigvarer mødte dog modstand i statskollegiet. Politisk spillede han i disse år en ikke ringe rolle inden for dronningens parti der omfattede mænd som Hannibal Sehested (der i brev 1662 betegner P. som "Hochgeehrter Besonders vertrawter, wehrter Freund"), F. Ahlefeldt, Hans Svane, Peter Bülche og Theodor Lente, og som kom i mere og mere udtalt modsætningsforhold til Frederik IIIs yndling Christoffer Gabel. Gabels udnævnelse aug. 1664 til gehejmeråd og statholder i Kbh. betød et nederlag for dronningen og hendes kreds, der havde arbejdet for Sehesteds overtagelse af premierministerposten. Efter al sandsynlighed skyldtes det frygt for Gabels hævn, at P., som endnu i aug. udpegedes som Gabels efterfølger i rentemesterembedet, nov. s.å. hovedkulds forlod Kbh. under påskud af en helbredsrejse. Han søgte tilflugt hos hertugerne i Braunschweig, dronningens brødre, søgte forgæves ved deres formidling at komme til nåde igen og slog sig derpå ned i Haag hvor han fungerede som hertugernes kommissær (senere som hertug Ernst August af Braunschweig-Lüneburgs generalkommissær og resident) og drev pengeforretninger i forbindelse med Joachim Irgens. Efter sit bryllup 1669 søgte han gennem dronningen og hendes sønner tilladelse til at besøge Kbh. Gabels svar var en stævning til byen for at forsvare flugten 1664 og opholdet i udlandet uden tilladelse. Nov. s.å. dømte hofretten ham for disse to forseelser samt det uden kgl. tilladelse indgåede ægteskab fra gods og formue og for udeblivelse fra retten til at være fred- og æreløs. Da Frederik III 1670 var død og Gabel kort efter faldt i unåde, fik F. Ahlefeldt dommen omstødt (hele retsforhandlingen udslettedes i hofrettens protokol), men P. søgte dog 1675 forgæves gennem Griffenfeld lejde til Kbh. Måske frygtede også de nye magthavere hans indflydelse; at han stadig havde venner på højeste sted fremgår af, at hans 1674 og 1675 i Utrecht døbte sønner havde næsten alle medlemmerne af den danske kongefamilie, supplerede med Hans Schack (1609-76) og F. Ahlefeldt, som faddere. P. var nu også blevet en meget rig mand, ejer af det fra svigerfaderen arvede gods Engelenburg, herregården Aschat og landejendommen Heiligenberg ved Amersfoort, desuden kanonikus ved Oud Munster i Utrecht og pfalzgreve. Sit livs krone nåede den ærgerrige stræber – som allerede 1663 havde forseglet et dokument med den sønderjyske adelsslægt v. Petersens (også kaldet v. Dedens) våben, til hvilket han næppe havde nogen adkomst – da han 18.11.1676 fik patent som arvelig rigsbaron.

Familie

Forældre ukendte. Gift 22.4.1669 i Sloten med Catharina Bicker, født 9.10.1642, død 30.10.1678, begr. i 's Graveland (gift 1. gang 1666 med kammersekretær Christian Ditlev Testmann, 1635-67), d. af kaptajn-major, ridder af San Marco Jacob B. og Alida

Bibliografi

Saml. til Danm.s hist. under Fr.IIIs regering, udg. P. W. Becker I-II, 1847-57. Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen III, 1877. Kronens skøder II, udg. F. J. West, 1908. Kgl. kammerregnskaber, udg. E. Marquard, 1918. – Oluf Nielsen: Kbh.s hist. og beskr. V, 1889. Fr. Krarup i Pers. hist. t. 3. r. II, 1893 106-11. L. Bobé sst. 9. r. II, 1929 253-55 (geneal.). A. D. Jørgensen: Peter Sehumacher Griffenfeld I, 1893 155 466. L. Bobé i Nationaltid. 6.5.1931. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936 402. Samme: Hannibal Sehested I-II, 1946-70. Johan Jørgensen i Hist. medd. om Kbh., 1963 37 40 46-49. Harald Jørgensen sst. Årbog 1975 10 16-20.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Jacob Petersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295669