Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Herman Schubart

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Herman Schubart, 14.1.1756-27.1.1832, baron, diplomat. Født i Odense, død på Sollerup, begravet i Øster Hæsinge. S. var fra ung bestemt til den militære karriere og gjorde 1772–80 tjeneste i fodgarden, fra 1773 som premierløjtnant. Derfra slog han over i den diplomatiske løbebane, idet han 1780 modtog udnævnelse til legationssekretær i Dresden. Herfra forflyttedes han 1784 til Haag og avancerede 1789 til gesandt i Holland. I denne stilling udførte han gennem ni vanskelige revolutionsår et ganske udmærket arbejde. Han lærte at tale flydende hollandsk, og han kom ved sit ægteskab i kontakt med en række fremtrædende personligheder i Holland. 1798–1800 virkede S. som gesandt i Madrid, men det lykkedes ham ikke at opnå enighed med den spanske regering om de toldstridigheder der var de to lande imellem. Efter et fornyet kort ophold i Holland hvor han forhandlede om et statslån, og et besøg i Kbh. drog S. 1802 til Italien idet regeringen på hans eget forslag havde udnævnt ham til "Generalintendant for de danske Handelsanliggender i Italien". I denne stilling var det hans hverv at være mellemled mellem de forskellige italienske regeringer og dansk-norske købmænd. Han skulle navnlig interessere sig for levanthandelen, indberette om, hvilke varer der med fordel kunne afsættes i disse egne, og føre nøje tilsyn med de forskellige dansk-norske konsuler. Med ufortrøden flid gennemrejste S. de forskellige italienske provinser og skaffede sig udmærkede forbindelser, således at dansk-norske købmænd vandt indpas, navnlig i fragtfarten mellem Italien og de levantinske havne. Ved hans ankomst var dansk-norske skibe så godt som ukendte i Det ioniske hav, men efter fem års arbejde kunne han indberette, at nordiske redere drev indbringende forretninger i disse fjerne egne. Også Adriaterhavskysten fik han åbnet for dansk-norsk skibsfart.

Ved Norges adskillelse fra Danmark ophørte S.s virksomhed som generalintendant, og hans hustrus snart påfølgende død medførte at den hidtil så virksomme mand slappede fuldstændig af. I de følgende år førte han et noget omflakkende liv uden alvorligt arbejde. 1819–21 virkede han som rejseledsager for prins Christian Frederik (Chr. VIII) og gemalinde, et hverv der hidførte hans fuldstændige økonomiske ruin. Dette svækkede hans stilling, og da han desuden som midlertidig gesandt hos kongen af Napoli indtog en mere liberal holdning end regeringen fandt passende, var yderligere diplomatisk avancement udelukket, og han blev kaldt tilbage. Man lod ham beholde gagen, men denne gik fortrinsvis til afbetaling af gæld. – S. hørte utvivlsomt til de dygtigste inden for det danske diplomatkorps, og hans indsigter navnlig i økonomiske spørgsmål var betydelige. Ved siden heraf var han meget kunstnerisk interesseret, og han blev en udmærket støtte for flere af tidens danske kunstnere som da opholdt sig i Rom. Ved sine gode forbindelser skaffede han Bertel Thorvaldsen adgang til de bedste italienske familier, og under ophold i Kbh. talte han varmt hans sag hos kronprinsen og akademiets præsident, Christian Frederik. Det skyldtes ligeledes S., at Thorvaldsen kom til at yde sit bidrag til det nye Christiansborg slots kunstneriske udsmykning. Også oldforskeren Georg Zoëga havde en trofast ven i S., og efter hans tidlige død tog S. sønnen Frederik i huset hos sig. – Efter sin hjemkomst tog S. ophold på Sollerup på Fyn, nær søsteren Sybille (se Ludvig Reventlow, 1751–1801) på Brahetrolleborg og slægtningene på Arreskov. I sine sidste år var han travlt beskæftiget med at nedskrive en beretning om sit levned der havde form af en række opdigtede breve fra ham til søsteren. Manuskriptet, der bærer titlen Biographie d'un diplomate de 50 ans avec des anecdotes historiques et politiques, findes nu i Det kgl. bibliotek. Inden for vennekredsen gik S. under navnet "den lille Ekscellence", og når han ved festlige lejligheder optrådte i galla, ødselt strøende omkring sig med vittige anekdoter og ivrigt kurtiserende de unge damer, følte selskabet sig for et øjeblik på ny sat tilbage til det elegante århundrede. – Æresmedlem af Videnskabernes selskab 1806, af kunstakademiet 1815. – Kammerjunker 1776. Kammerherre 1789. Gehejmekonferensråd 1815. Friherrepatent 1811.

Familie

Forældre: oberstløjtnant, senere deputeret Carl Rudolph S. (1714–59, gift 1. gang 1744 med Marie Elisabeth v. der Maase, 1722–46) og Inger Løvenskiold (1732–1808). Gift 10.8.1789 i Haag med Jacoba (Jacqueline) Elisabeth Wieling, født 10.9.1764 i Utrecht, død 5.2.1814 på Montenero ved Livorno, d. af rådsherre Carel Balthasar W. og Johanne Christina Martens. – Bror til Charlotte Schimmelmann.

Annonce

Udnævnelser

Hv.R. 1803.

Ikonografi

Pastel af J. H. Schrøder, gentagelse (Arreskov). Mal. ca. 1803 (Fr.borg). Voksrelief af G. A. Santarelli, 1803 (Fr.borg; Helsingborg mus.). Voksrelief måske af Carl Lode. Buste af B. Thorvaldsen, 1804 (Thorvaldsens mus.). Malet med hustru af Pietro Bienvenuto, 1814, kopi af Knud Larsen, 1906 (Fr.borg). Afbildet på relief tiltænkt epitafium for hustruen af Thorvaldsen, 1814 (Thorvaldsens mus.). Malet af C. A. Jensen, 1819. Mal. af J. L. Lund (Fr.borg). Tegn. tilskrevet J. F. Clemens (sst.). Kame signeret E. M.

Bibliografi

Fonden ad usus publicos II, 1902 58 433. Revue hispanique IX, Paris 1902 393–439 (breve fra S.). Pers. hist. t. ll.r.IV, 1943 1–48 (breve fra G. Zoëga og Fr. Münter); V, 1944 88f (brev fra Thorvaldsen). – C. E. A. Schøller sst. 3.r.VI, 1897 23 lf (om slægten). Danm.s adels årbog LXIV, 1947 II 61–64 100. J. M. Thiele: Thorvaldsens biografi I-II 1851–52. A. D. Jørgensen: Georg Zoëga, 1881 121f. J. Bloch i Museum, 1890 257–90 423–48. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I-X, 1895–1931. Axel Linvald: Kronprins Frederik og hans regering I, 1923 (fot. optr. 1978). Rikard Magnussen: Thorvaldsens livsanskuelse, 1936 113–60. Rom og Danm. gennem tiderne, red. L. Bobé II, 1937. Else Kornerup i Pers. hist. t. ll.r.VI, 1945 122. Danske gesandter og gesandtskabspersonale indtil 1914, udg. E. Marquard, 1952. Hist. medd. om Kbh. 4.r.IV, 1954–57 438 441 466 482 485 (overpræsident W. J. A. v. Moltkes optegn.). – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Herman Schubart i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297202