Henrik Bolten

Henrik Bolten, Henrik Bolte, 7.12.1734-7.3.1790, baron. Døbt i Bremen. Død i Kbh., begravet i Petri k. "I yderlig fattigdom" kom B. til Kbh. hvor han efter udstået læretid blev vintappersvend. 1763 fik han bevilling på at optages i vintapperprofessionen og borgerskab som vintapper s.å., 1767 købte han gården Veltkuglen, Gothersgade nr. 8, og opførte her ejendommen (B.s gård) som endnu findes. Ved sin udstrakte transithandel med vine kom han ind på oversøisk handel, navnlig på Ost- og Vestindien, og under den nordamerikanske frihedskrig blev han ved sine ekspeditioner med egne skibe en hovedrig mand. Den honnette ambition førte ham til at fri til konferensråd Heinrichs purunge datter og i tilslutning hertil til at aspirere til barontitlen. Denne opnåede han 19.5.1783 for sig og descendenter for, som det fremhæves, "hans største Fortjeneste af den partikulære ostindiske Handel". Foranledningen turde dog være den at B. til oprettelsen af den af enkedronningen protegerede fødselsstiftelse skænkede 40.000 rdl. – Få dage efter denne udnævnelse måtte B. imidlertid standse sine betalinger. Han var som så mange af hovedstadens storkøbmænd efter den ved freden i Versailles indtrufne økonomiske krise kommet i likviditetsvanskeligheder. Da Ove Høegh-Guldberg foranledigede at statskassen og Kurantbanken med betydelige lån (over to mill. rdl.) kom den betrængte handelsstand til hjælp, fik B. i alt 700.000 rdl. som lån. Samtidig blev hans bo, som af alle betragtedes som solvent taget under opbudsbehandling; denne med derpå følgende ekstradition stod ikke længe på og ses ikke at have afficeret ham i hans dispositioner. 20.1.1783 havde han afløst sit borgerbrev som vintapper med det fornemmere grossererborgerskab. S.å. tilkøbte han sig Sorgenfri til sommerbolig; 12.6. afholdt han samfrændeskifte med sine to umyndige børn af 2. ægteskab ved hvilket han tillagde hver af disse 50.000 rdl. med sikkerhed i jordegods, og få dage efter holdt han bryllup med sin 3. hustru. N.å. købte han godset Asserstrup på Lolland og det nærliggende Frederiksdal. Han fortsatte derhos sine ejendomskøb ved 1785 at erhverve Sæbygård og Ågård (i Løve herred). Kort efter juni termin 1785 kom han imidlertid atter i betalingsvanskeligheder. Guldberg var i mellemtiden styrtet, og trods indstillinger såvel fra finanskollegiet som fra opbudskommissærerne Colbjørnsen, Zinn og H. R. Saabye og trods det at den optagne status endog udviste et betydeligt overskud ville regeringen ikke støtte ham på nogen måde. Han måtte herefter gå fallit. Godserne såvel som gården i Gothersgade blev afstået, de store varelagre og skibene realiseret, alt med store tab. Sorgenfri solgtes 1789 til arveprins Frederik. B. var herefter en knækket mand. Han havde arrangeret det således at han efter at have opnået en akkord på 60 pet. med sine kreditorer endnu besad en kapital hvis renter fritog ham for økonomiske sorger. Men han ophørte helt med forretningen og levede et nøjsomt og tilbagetrukket liv i sin gamle ejendom i Gothersgade hvis kvistetage han havde lejet. Hans eneste søn døde 1792.