Cai Schaffalitzky de Muckadell

Cai Schaffalitzky de Muckadell, 23.10.1877-24.1.1972, baron, søofficer, forfatter. Født i Viborg, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Garn.). S. de M. blev sekondløjtnant i flåden 1898, premierløjtnant 1902 og kaptajn 1914. Uden for nummer 1920. Han var med krydserfregatten Fyen til Middelhavet 1898 og 1905–06 med skonnerten Ingolf til Vestindien og var derefter knyttet til søminevæsenet indtil 1909. Samtidig med denne tjeneste begyndte han at undervise ved Kadetskolen i søkrigshistorie og taktik 1907. 1909–12 var han skoleofficer. I forbindelse med denne undervisning udarbejdede han Haandbog i Nordens Søkrigshistorie, 1911 der fik stor udbredelse og som helt frem til 1945 anvendtes ved undervisningen i søværnet. 1913 var han tillige næstkommanderende i kongeskibet Dannebrog samt knyttet til undervisningen i søkrigshistorie og strategi på Søværnets officersskole 1913–14. 1913–19 chef for undervandsbåde. 1918–19 lærer ved Hærens officersskoles ældste klasse. 1920 gik han ud af søofficerskorpset for at blive chef for orlogsværftets regnskabsvæsen (fra 1922 med titel af direktør). 1926 blev han afdelingschef i marineministeriet og leder af dettes kommissariatskontor. Som sådan var han ansvarlig for materielindkøbene til flåden. Ved en revisionsundersøgelse kom det frem at ministeriet hos en trælastgrosserer i Kbh. der var i økonomiske vanskeligheder havde foretaget store unødvendige indkøb af træ til overpriser. Skønt S. de M. ikke stod bag disse transaktioner blev han som afdelingschef betragtet som ansvarlig for embedsmændenes dispositioner. Han blev i 1930 suspenderet fra tjenesten og 1931 afskediget. S. de M. havde tidligt påbegyndt en omfattende skribentvirksomhed. Således har han leveret mange faglige artikler til Tidsskrift for Søvæsen som han selv redigerede 1918–23. Igennem 1920rne havde han også virket som sømilitær medarbejder ved Berlingske Tidende. Efter sin afsked fra marineministeriet blev han nu nærmere tilknyttet dette blad. 1932–38 var han leder af bladets Berlin-redaktion. Derfra blev han kaldt hjem og var nordisk redaktør 1938–40, 1940–41 udenrigs- og militærpolitisk redaktør og 1941–45 redaktør af Berlingske Aftenavis hvorefter han trak sig tilbage. I perioden han var tilknyttet de berlingske aviser var han tillige fast lederskribent i Berlingske Tidende. S. de M. der indtil sin afsked fra marineministeriet udelukkende havde skrevet til fagtidsskrifter og arbejdet med fagligt bestemt journalistik begyndte efter at skulle leve af sin skribentvirksomhed at skrive drengebøger begyndende 1931 med Nyboderdrengen og Chresten Jungmand, 1932. Frem til 1960 hvor Kapergasternes Prins udkom skrev S. de M. 31 drengebøger dvs. gennemsnitlig én om året. Omkring halvdelen af bøgerne udkom i 2. oplag. Hans inspiration var et dybtgående kendskab til såvel nordisk som dansk søkrigshistorie. Dette kombineret med S. de M.s lette pen og journalistiske talent skabte en helt ny genre i dansk børne- og ungdomslitteratur, den marinehistoriske roman. S. de M. er blevet betegnet som "Danmarks kaptajn Marryat" og denne engelske forfatter har da også på flere måder været forbilledet for ham. Romanerne er som regel bygget op over samme læst. Den ydre ramme er oftest hentet i den danske søkrigshistorie under kanonbådskrigen 1807–14, således fx Hurra for Willemoes!, 1940, Kanonbaad Ohøjl, 1941, Stormen på Anholt, 1951 og Kapergasternes Prins, 1960, eller under krigene 1848–51 og 1864 som fx Hekla letter, 1945, Torden over Nordsøen, 1946, og Sorte Pim, 1948. Romanernes hovedpersoner er de almindelige og ukendte mennesker der gennem deres pligttroskab, fædrelandskærlighed og uforfærdethed er med til at bidrage væsentligt til det samlede resultat.

Man kan læse S. de M.s drengeromaner som samfundsbevarende nationalistisk indstillede fortællinger hvori de gamle og ægte dyder holdes i hævd, men man kan også læse dem som en udmærket pædagogisk tilrettelagt gennemgang af søkrigshistorien i almindelighed og den danske søkrigshistorie i særdeleshed sat ind i en fortællende ramme der gør det hele mere forståeligt for børn og unge. Karakteristisk er mange af romanerne da også tilegnet børn i S. de M.s egen familie. Den nyere sømilitære udvikling er også repræsenteret i disse romaner. Fx gennemgås ubådsvåbenet i Frisk og laber, 1938 og i Det stjålne kloster, 1949 inddrages udviklingen inden for søkrigsvåbnene efter 1945. I begyndelsen var de professionelle børnebogsanmeldere ikke begejstrede for S. de M.s drengeromaner, men efterhånden blev de akcepteret og anerkendt. At et forlag turde binde an med næsten årlige udgivelser fra S. de M.s hånd viser at de har haft et stort og trofast publikum. S. de M. var formand for Søelieutenant-Selskabet 1912–14. Værge for Holmens Kirke 1926–32.