Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adolf Blome

Oprindelig forfatter SvLar
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Adolf Blome, Adolf Frederik Blome, 15.3.1798-10.7.1875, baron, politiker. Født på Salzau, død på Heiligenstedten, begravet i Probsteierhagen. B. overtog 1818 det "Blomesche Wildniss" ved Glückstadt og 1849 Heiligenstedten. 1832–41 var han dansk gesandt i London, 1848 blev han suppleant i fællesregeringen for hertugdømmerne og 1851 præsident for civilbestyrelsen for Holsten. B.s gerning som politiker faldt væsentlig i Holstens stænderforsamlinger. I overensstemmelse med sin stilling hørte han til ridderskabets højre fløj; han var konservativ helstatsmand men med slesvigholstensk indstilling. 1848 var han medlem af den slesvigholstenske landsforsamling og bekæmpede der den almindelige valgret, mens han i Holstens stænder 1853 tilhørte det udvalgsflertal der i den absolutte regeringsform så betingelsen for helstatens beståen. 1855 stillede B. forslaget om mistillidserklæring til ministeren for Holsten L. N. Scheele og anklage mod ham for hans embedsførelse. Holstens stænder valgte 1856 B. til medlem af rigsrådet; han spillede ikke nogen fremtrædende rolle i denne forsamling men støttede "de elleves forslag" i en tale hvis slutning antydede ønsket om Det tyske forbunds indskriden. Efter den tid tog han skarpere standpunkt mod den danske regering. I de holstenske stænderforsamlinger 1853–63 var B. medlem af forfatningsudvalgene. Som sådant angreb han 1857 og følgende år forsøgene fra dansk side på at skabe en fællesforfatning for monarkiet. Han betonede 1857 at målet ikke var en enhedsstat, men en helstat hvor alle landsdeles selvstændighed og ligeberettigelse iagttages, og 1859 fordrede han som medlem af forfatningsudvalget monarkiet delt i selvstændige og ligeberettigede dele. Febr. 1863 angreb han C. C. Halls udnævnelse til minister for Holsten og stillede forslag til en adresse til kongen hvori man protesterede mod forsøgene på at danne en dansk-slesvigsk stat uden om Holsten. I marts foranledigede han at Holstens stænder rettede henvendelse til forbundsdagen om sikring af Holstens rettigheder, og sammen med Scheel-Plessen var han i foråret s.å. i Frankfurt for at virke i denne retning. 1864 var B. en af de få der under Londonkonferencen nærede sympati for tanken om en personalunion. 1852–56 var han Verbitter for klostret i Itzehoe. – Hofjægermester 1824. Kammerherre 1826. Gehejme-konferensråd 1852.

Familie

Forældre: baron Frederik B. (1769–1818) og rigsgrevinde Charlotte Juliane Piaten zu Hallermund (1778–1857, gift 2. gang 1820 med grev Joseph Reventlow-Criminil, 1797–1850). Gift 30.8.1823 på Wittenberg ved Plön med grevinde Franciska (Fanny) Juliane Friederike Reventlow, født 28.7.1803 på Falkenberg ved Slesvig, død 13.2.1856 på Heiligenstedten, d. af grev Henrik R. til Wittenberg, Kaltenhof og Aakær (1763–1848) og Anna Sophie Baudissin (1778–1853). – Bror til Otto B. (1795–1884).

Udnævnelser

S.K. 1838.

Annonce

Ikonografi

Litografi af Jul. Giere, 1839, efter C. l'Allemand. Mal. af Ferd. v. Raisky, 1853 (Gottorp). Afbildet på gruppebillede, træsnit, af den holstenske stænderforsamling ca 1863.

Bibliografi

Otto Hintze: Gesch. des uradeligen Geschlechts der Herren und Grafen Blome, 1929 472–84. A. Thorsøe: Frederik VII's regering I–II, 1884–89. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916. H. Hagenah i Zeitschr. für Schlesw.-Holst. Gesch. LVI, 1926 311.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Larsen: Adolf Blome i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287218